I den hellige og udelelige treenigheds navn. Jeg Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, hertug af Jylland, herre over NordalbingienN, til alle troende kristne, nulevende og tilkommende, hilsen med ophavet til alles frelse.

Tiderne forandrer sig, menneskene forgår, men brevet lever, og igennem det får handlingerne forlænget liv. Som følge heraf har den prisværdige sædvane vundet udbredelse fra de kyndige, at de ved brevet stadfæstede og værnede de ting, som de bestemte skulde fastsættes uomtvisteligt. Da altså en stadfæstelse og bestyrkelse, der øger kirkens frihed, hører til vor embedspligt og er til gavn for kronen, stadfæster vi vore forgængeres fromme almisser og gaver, som Skt. Laurentius' kirke på saligt ihukommet hr. ærkebiskop Eskils og hr. ærkebiskop Absalons tid har erhvervet og uanfægtet har besiddet, nemlig fjerdedelen af byen Lund og fjerdedelen af mønten og Ljunitsherred med al kongelig ret ubeskåret, for hr. ærkebiskop Anders, der nu sidder inde med dem og forestår samme kirke, og tillige for hans efterfølgere at besidde med rette til evig tid. Men den, der forvovent måtte rejse trætte mod noget som helst af det, der er sket, og som er stadfæstet med vort segl, og forsøger på at ophæve det som ugyldigt, skal få vreden og harmen hos den almægtige Gud, mod hvem han forser sig, at føle på den strenge dommens dag.

Givet i *AnxiotorpN den 13. maj år 1213 for Herrens menneskevorden.