GervasiusN ved Guds billigelse kaldet abbed af Prémontré, til sine elskede brødre i Kristus provst G.N og menige konvent i Børglum hilsen og inderlig kærlighed i Herren.

Vi har modtaget det brev, I har sendt os, og i hvilket I har bedt os om, at vi i en svarskrivelse vilde underrette jer om, hvad vi måtte vide besked med angående broder Eskil, som for længe siden er draget til det apostoliske sæde for jeres hus' anliggenders skyld og som I anfører endnu ikke er vendt tilbage til jer. Om dette ønsker vi, at I skal vide, at samme Eskil kom til os på det nylig afsluttede LaterankonciliumN, nøgen og forkommen i en sådan grad, at han så at sige syntes at være undsluppet, ikke menneskers hænder, men dæmoners. Thi skønt det var en så grusom vinter, at den syntes streng selv for dem, der var klædt godt på, kom samme Eskil kun iført kjortel og kappe, eller kåben var forandret til en slags kappe og hætten borte, hvorfor vi ynkedes over ham i hans trængsel og ulykke og strax gav ham en kåbe og vor skulderkappe, men for vor skyld gav en af vore venner ham tilmed 20 Province-skilling til at anskaffe sig en kjortel for. De udgifter, han havde sat sig i både til kost og til logis, hvilket jo var dyrt, da konciliet afholdtes, betalte vi, hver en hvid, men desuden befalede vi, at der skulde gives 100 skilling til den notar, som havde hans ansøgning, og som vi overhovedet intet havde at gøre med, og vi bad en anden notar, der er os yderst venligsindet, om at han, såfremt nævnte notar skulde være ligegyldig med at fremme hans sag, vilde fremme den desto mere af hensyn til os. Og efter at vi senere var draget bort fra kurien, mens han stadig opholdt sig dær, oversendte vi 20 skilling til ham fra Viterbo by. Da vi endvidere i året, som nu næsten er gået til ende, begav os af sted for 6. juli at føre samtaler med Sakserne i Koblenz ved Rhinen, traf vi ham 1. juli i Heylissem, vor ordens kirke i Hesbaye, hvor vi af denne samme, der var mager som et skelet, bragte i erfaring, at han havde opholdt sig i lang tid så vel dær som i Steinfeld, hvor han havde fået en kjortel, fordi han var kommet derhen i ynkværdig og forkommen stand, da han nemlig, efter hvad han fortalte, var faldet i røverhænder på tilbagevejen. Men han viste os et brevN, han havde opnået ved kurien, om at flytte jeres hus til et velegnet sted, hvilket brev var temmelig godt bortset fra, at jeres kirke ikke omtaltes som katedralkirke i det. Men senere kom han til Prémontré, omkring 1. september, og gjorde ophold hos os indtil generalkapitlet. Da så den kjortel, som var det eneste, han havde på, da han kom, syntes ham hård og grov og i sandhed også var det, fik han hos os både en kjortel og andet, som klædekammermesteren fandt, at han manglede. Men eftersom den ærværdige fader, fordums pave Innocens, nu var afgået ved døden, rådede vi ham til — omendskønt han var en stivnakke og ikke vilde tage imod gode råd — at tage besværet ved at drage til det apostoliske sæde for at få sit brev fornyet, som i modsat fald ikke vilde være gyldigt. Da han så forlod os, bragte han med sig en udskrift af ordenens privilegium og et andet om ikke at optage søstre, og dem beggeN lod vi befæste med generalkapitlets segl. Hvad vi her har anført, er hvad vi ved om ham. Hvor han senere har begivet sig hen, er os ubekendt.