Men efter at det apostoliske sædes legatN atter var vendt tilbage til Riga, brød Tyskerne, som var i OdenpähN, ved efterårstid op med hele deres skare og drog til Virland efter tilkaldelse fra de ældste af Virlænderne, besatte borgene i Virland og fordrev Danskerne, idet de sagde, at Livlænderne først ved Vor Frues bannerN havde underlagt dette land den kristne tro. Og de begyndte at optræde som herrer i alle provinser og borge i Virland. Da samme hr. legat havde erfaret dette, sammenkaldte han samme Tyskere hos sig og tvang dem ved kirkelig straf til at give afkald på dette land til fordel for pavens beskyttelse, og han sendte straks sendemænd til Danskerne i Reval og tvang på samme måde også dem til i hans hænder at give afkald på dette land ligesom også de andre lande, om hvilke Tyskerne stredes med Danskerne. Men Danskerne vovede ikke at stampe mod broddenN og loyede i troskab at adlyde den romerske kurie og gav i hænderne på hr. legatens sendemænd afkald på Virland, Gervien, Harrien og Vik og stadfæstede denne gave ved at sende deres beseglede brevN til Riga. Da det var sket, sendte samme legat sine mænd, pilgrimme og præster til Virland, fjernede samtlige Tyskere og Danskere og holdt disse lande i sin magt.