© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Quo Iohanne defuncto frater suus Absalon dictus Pinguis uir multum crudelis et cupidus ipsa bona per potenciam retinuit usque ad mortem hoc est xviii annis tantum enim tempore postea uixit/ In extremis autem se ipsa male tenuisse recognoscens uocatis fratribus monasterii resignauit ea totaliter in manus ipsorum anno domini 1232.
Da Jens var død, holdt hans broder Absalon kaldet Den Fede, en meget grusom og begærlig mand, dette gods tilbage med magt indtil sin død, det vil sige i 18 år, så længe levede han nemlig derefter. Men på sit yderste erkendte han, at han havde beholdt det på en slet måde, og han hidkaldte brødre fra klostret og gav i deres hånd helt og holdent afkald derpå i det Herrens år 12322).
Der er ingen grund til at betvivle gavebogens angivelse af 1232 for Absalon Feds død og hans dødslejegave til Sorø kloster. Den ældre sjællandske krønike sætter ganske vist hans død til 1231, men den har glemt at angive nyt årstal for 1232. Derved er den kommet til at mangle efterretninger fra dette år, idet både Erik Plovpennings kroning 1232 30. maj (nr. 137) og Absalons død er gået ind under den foregående årstalsangivelse 1231 (Scriptores minores II 64, apparatet, hvorefter også årstallet 1233 mangler i et ms.; Annales Danici 165).
Dødsdagen kendes ikke, hvorfor referatet ikke kan dateres nærmere inden for 1232.