Og brødreneN tog godset i besiddelse og beholdt det omtrent et år, indtil det tidspunkt da to velbyrdige og overordentlig mægtige mænd hr. Peder Strangesen og hans nevø Anders, søn af Gro, som var svogre til de nævnte Jens og AbsalonN, idet de var gift med deres to søstre Ingeborg og Cecilie af Tersløse, trådte frem og plagede klostret alvorligt for dets skyld. Af denne grund opnåede vore fornævnte brødre fra Sorø dommere imod dem af hr. pavenN, nemlig hr. ærkebiskop Uffe af Lund, hr. biskop Niels og hr. biskop Gunner af Roskilde og Viborg kirker, og de førte proces for dem i mange dage. I denne retsstrid gik fornævnte Peder Strangesen og Anders Grosen ind på voldgift med samme brødre under en bøde på 100 mark sølv angående nævnte besiddelser og gods og angående de frugter, der var oppebåret deraf ved Absalon, Esberns søn, og angående den gæld på 300 mark, som samme Peder og Anders skyldte klostret af Absalons dødegaveN. Derfor tildømte omtalte dommere, der på denne måde var antaget som voldgiftsdommere, efter at have set og hørt alle retsgrunde og omhyggeligt undersøgt bevisligheder fra begge parter, klostret fornævnte gods, nemlig denne bondegård Stenmagle med alle dens tilliggender og det øvrige, således som det findes i Jens', søn af Esberns autentiskeN brevN. Men de har på deres myndighed som voldgiftsdommere frikendt Peder og Anders for nævnte frugter og nævnte gæld i det Herrens år 1233 den 19. januar.