1233

[1233-1234]. 170

Pave (Gregor IX) befaler korsfarerne, der vil kæmpe mod de vantro i Livland, at drage derhen til lands i stedet for at benytte den usikre vej over havet (koncept).

Originalkoncepten er tabt. Teksten kendes fra det pavelige kancellis formularsamling, der tidligere tillagdes Marinus af Eboli, og som er overleveret gennem følgende led: X den ældste skikkelse, vistnok tilvejebragt omkring 1270 og nu tabt (Carl Erdmann, Zur Entstehung der Formelsammlung des Marinus von Eboli, Quellen u. Forschungen aus italienischen Archiven u. Bibliotheken XXI, 1929-30, 195-6, jævnfør Leonid Arbusow, Römischer Arbeitsbericht IV, Acta universitatis Latviensis, Series nova, Philolog. et philos. ord. series II, 4, 1933, 298) og M* en ældre, udvidet redaktion fra ca. 1270—ca. 1292 og kun kendt gennem 2 senere former Ma og Mb. Ma-trinnet repræsenteres af mss. C (Cod. C 117 Arch. S. Pietro fra omkring 1300, lidt ældre end E, Erdmann 178) og E (Cod. Arm. XXXI t. 72 f. 1-56 v. fra ca. 1300, Erdmann 177-8), Mb af ms. F, der er fremdraget af Erdmann (Cod. lat. Paris. 4184 snarest fra 2den halvdel af 14.aarh., Arbusow 295) samt af den yngre, paany udvidede redaktion N affattet efter 1292, vistnok senest 1294 (Erdmann 197, jf. Arbusow 298). N-redaktionen genfindes i mss, A (Cod. Vat. lat. 3976 fra ca. 1330—ca. 1370, Erdmann 178; af Friedrich Bock, Studien zu den Registern Innocenz' IV, Archivalische Zeitschrift Bd. 52, 1956, 21 n. 83 dateret til Benedikt XII.s tid (1334-42)), B (Cod. Vat. lat. 3975 fra 1336, Fritz Schillmann, Die Formularsammlung des Marinus von Eboli, Bibliothek des Preussischen historischen Instituts in Rom XVI, 1929, 5) og D (Cod. Arm. XXXI t. 72, maaske fra 1340'erne, Erdmann 177). Jf. om det her benyttede stemma, der er udarbejdet af Erdmann: Arbusow 296. Hvad formelsamlingens tilblivelse angaar, har Erdmann (199-200) godtgjort, at vicekansleren Marinus af Eboli ikke kan anses for samlingens grundlægger eller ophavsmand.

Koncepten er optaget i A f. 203 v., i B f. 197 v. med overskriften Quod peregrini per terram uadant uiam (!) in Liuoniam, i D f. 236 v. med overskriften Quod peregrini per certam uiam uadant in Liuoniam og i F f. 81 r. med samme overskrift som D.

Reg.: Schillmann nr. 1887; Arbusow, Römischer Arbeitsbericht I, s. 335 nr. 7, samme IV, s. 302 nr. 10. Den foreliggende tekst er at opfatte som en koncept til en nu tabt pavebulle. Den er kun kendt gennem senere afskrifter af en pavelig formularsamling, se ovenfor. Ligesom i nr. 173—74 nævnes den danske konge ikke i nedenstående tekst. At bullerne sigter til ham, fremgår dog klart af nr. 183 og 207. I årene 1219-21 lod kong Valdemar Lybæks havn spærre som tvangsmiddel over for tyskerne i Livland, som han da ville underlægge sig (Dipl. Danicum II:5 nr. 159 og 169; Heinrici, Chronicon Livoniae 260,27-29). Dengang beherskede han foruden Lybæk det meste af Østersøens kyst til Estland. Den nedenstående tekst, der anbefaler korsfarerne at benytte landvejen fremfor søvejen, hører derfor sikkert ikke til den tid. I 1234 var det igen aktuelt med en indgriben fra Valdemars side mod Lybæk. Han — og måske også grev Adolf af Holsten — blokerede dette år Traves udløb fra byen med sænkede skibe (nr. 183). De byggede to borge ved Trave (Annales Stadenses = Script. rerum Danicarum V 498, jf. Ann. Hamburgenses = I 208). Målet angives i de nævnte årbøger fra Stade at være pro oppressione Lubecensium. Samarbejdet mellem Valdemar og Adolf fremgår af Sächsische Weltchronik (MGH. SS. vernacula lingva II 250, jf. L. Weiland, Zur Quellenkritik der Sachsenchronik, 172): Darna vor de koning øan Denemarken unde greve Alf unde versengten de Travene unde buweden twe burge vor Lubeke. Allerede 1233 havde Valdemar igen vist sin militære styrke ved at landsætte hæren i Venden (rex profectus est in Sclauiam cum exercitu, Annales Danici 108. Hertil hører vel oplysningen i Sächsische Weltchronik l.c. 250 under 1233: Des selven jares hadde de koning van Denemarken Dimin, dat swunnen eme de Wenede af). Disse troppebevægelser og mulige rygter om det nævnte samarbejde kan have foranlediget pavebullerne af 15. februar 1234 (nr. 173—74). I februar søgte lybækkerne iøvrigt også at få formel ret over Travemünde borg (Lübeckisches UB. I nr. 57). Forlydenderne om Valdemars bevægelser og planer kan have været fremme ved kurien sidst i 1233. Korsfarernes afgang fra Lybæk bestemtes af isforholdene i den østlige del af Østersøen, hvor f. eks Riga havn blev isfri i april, jf. nr. 67. Nr. 173—74 må derfor være beregnet på en af afgangene i 1234. Valdemar opholdt sig 24. maj i Masnedsund og var 6. juli på Femern (nr. 179 og 182). Han havde ladet skibe sænke i Trave senest i juli måned 1234 og derved bl. a. hindret skibenes indfart til Lybæk. Det fremgår af nr. 183 af 30. august, idet supplikken herom senest en måned før må være afgået til kurien. Ved årsskiftet 1234/35 eller deromkring kunne kongen meddele kurien, at blokeringen var ophørt (nr. 207). Opfordringen til korsfarerne om at benytte landvejen hører snarest til omtrent samme tid som nr. 173—74 af 15. februar 1234. Dateringen må formentlig blive: 1233-34. Med denne tidsfæstelse bliver udstederen Gregor IX. Dipl. Dan. 1. rk. VI nr. 170; DRB. I:6 nr. 170 (i oversættelse).

Tekstgrundlag: A.

Cum accepta cruce uos ascripseritis obsequio redemptoris/ expedit uobis/ ut ei taliter ad placitum obsequamini/ quod non sit labor inanis/ et uacuus a mercede/ sed pocius Christi causam ita ex animo prosequamini/ ut affectus uester clareat in effectu/ et uobis exinde retributionis eterne premium incomparabile comparetis. Cum igitur sicut nobis est pro certo relatum/ uobis in Liuoniam contra paganos ad Christi obsequium profecturis/ non sit uia maris usquequaque secura/ et per terram satis compendiosus transitus habeatur. ubi nouiter baptizatis potestis multipliciter subuenire. uniuersitatem uestram rogandam duximus per apostolica uobis scripta mandantes. quatinus per partes . . iter uestrum prosperante domino dirigentes plantationem Christi nouellam fouere/ ac a perfidorum incursibus defendere studeatis/ ita quod ille de cuius munere uenit/ ut sibi a fidelibus suis digne ac laudabiliter seruiatur gratiam in presenti et gloriam uobis tribuat in futuro/ et nos deuotionem uestram possimus merito commendare.

24 ascripseritis] asscripsertis B, abscripseritis F.

1 partes ..] således A, D, F, partes. B. Prikkerne, som må skyldes en senere redaktion af teksten, lader sig ikke udfylde. 2 a] mangler D. 4 presenti] i skjult af plet A. 5 tribuat] retribuat D, F.

Da I ved at modtage korset har indskrevet jer i Genløserens tjeneste, anstår det sig for jer, at I tjener ham efter hans ønske på en sådan måde, at arbejdet ikke bliver spildt og uden løn, men at I derimod virker for Kristi sag med en sådan hu, at jeres kærlighed herliggøres ved sin virkning, og I deraf forskaffer jer den evige gengældelses uforlignelige løn. Da nu vejen over havet, efter hvad der er indberettet til os for vist, ikke i alle henseender er sikker for jer, der i Kristi tjeneste står i begreb med at drage til Livland mod hedningene, og der forefindes en temmelig kort rejserute til lands, ad hvilken I på mangfoldig vis kan komme de nylig døbte til hjælp, har vi ment at burde bede jer alle og befale jer ved denne vor apostoliske skrivelse, at I med Herrens bistand lægger jeres færd gennem landene .. og ivrigt arbejder på at fremme Kristi nye udplantning og forsvare den mod de vantros stormløb, således at han, hvis gave det skyldes, at hans troende tjener ham på en værdig og prisværdig måde, skal tildele jer nåden i dette liv og herligheden i det tilkommende, og vi kan prise jeres hengivenhed med rette.