Abel, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, Hertug i Jylland, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.

Som Følge af den Hengivenhed, vi i særlig Grad nærer for Cistercienserordenen, vil vi ligesom vor Fader Valdemar og Knud, vor Faders BroderN, de Danskes Konger, der ønskede at fortjene sig Bolig i Himlen, ikke lade Munkene i Esrom, hvem disse gav rige Almisser, være uden Andel i vor gavmilde Støtte. Og da vi ønsker at vinde Herrens grænseløse Mildhed for vor Skrøbelighed, gør vi vitterligt for nulevende og tilkommende, at vi har tilstaaet de nævnte Munke deres Landboer, deres Besiddelser og alt deres Gods saavel i Købstæderne som uden for Købstæderne fri og undtagne at være for Ledingsbyrde, Inne, Stud samt Opførelse, Udbedring og Befæstning af Købstæder, Borge og TaarneN, for alle kongelige Krav og al kongelig Ret til evig Tid. Og for at ingen nogensinde skal vove at afkræfte dette Privilegium og denne Frihed, som vi naadigt tilstaar og giver dem, eller modsætte sig den paa nogen Maade i formasteligt Vovemod, har til vore Synders Forladelse og for at opnaa Velfærd og Fred for vort Rige og en større Naade givet dette Brev og til yderligere Stadfæstelse uomstødeligt bekræftet det med vort Segl. Givet i Søborg i det Aar 1250 den 8. November i vor Regerings 1. Aar.