Tekst og udgave
forrige næste

<..> episcopo Ar<u>siensi. ♦ Constitutus in presentia nostra dilectus filius Iacobus de Syoburgh clericus Roskildensis diocesis nobis humiliter supplicauit. ut cum ipse nullum prout asserit beneficium ecclesiasticum sit adeptus et canonicatus et prebenda quos dilectus filius magister Th<rugotus>/ electus Reualiensis in Roskildensi ecclesia obtinuit per promotionem ipsius magistri ad Reualiensem episcopatum uacent ad presens/ eos sibi conferre de benignitate apostolica curaremus. ♦ Licet autem clericus ipse asseratur per dilectum filium magistrum Petrum archidiaconum Bruliensem in ecclesia Agennensi per quem ipsum examinari fecimus diligenter inuentus fuisse in litteratura com petenter ydoneus ad ecclesiasticum beneficium obtinendum tamen quia nobis de ipsius uita et conuersatione non constitit fraternitati tue mandamus quatinus circa uitam et conuersationem eiusdem clerici inquisitione diligenti premissa/ si eum uite laudabilis et honeste conuersationis/ esse repereris et alias non sit beneficiatus/ aliudque canonicum non obsistat et quod de uacatione dictorum canonicatus et prebende proponitur ueritate fulcitur/ eos prefato clerico auctoritate nostra per te uel per alium conferas et assignes. non obstante si aliquibus a sede apostolica sit indultum quod ad receptionem uel prouisionem alicuius minime teneantur/ quodque ad id compelli uel suspendi/ aut interdici uel excommunicari non possint/ et quod alius de prebendis ac beneficiis ad eorum collationem spectantibus nequeat aliquibus prouidere per ipsius sedis litteras non facientes plenam et expressam de indulto huiusmodi mentionem/ siue aliqua indulgentia sedis eiusdem per quam effectus huiusmodi gratie impediri ualeat uel differri et de qua in nostris litteris fieri debeat mentio specialis. contradictores (huiusmodi per censuram ecclesiasticam appellatione postposita) compescendo: prouiso quod idem clericus ad ordines prout requiret onus prebende huiusmodi se faciat statutis temporibus promoueri et personaliter resideat in ecclesia memorata. ♦ Alioquin huiusmodi gratia nullius penitus sit momenti. ♦ Datum apud Urbemueterem. ii. idus decembris. anno. tertio.

22 (<..) = Tuconi] mgl. ms.

— Ar(u)siensi] Årasiensi ms.

25 Th(rugotus)] Thomas ms.

15 contradictores etcetera usque compescendo ms.

Til Tyge, Biskop af Aarhus. I vor Nærværelse har vor elskede Søn Jakob af Søborg, en gejstlig Mand af Roskilde Stift, i Ydmyghed ansøgt os om, at vi, da han — som han hævder — ikke har opnaaet at faa noget kirkeligt Embede, og da det Kanonikat og den Præbende, som vor elskede Søn Magister Trued, udvalgt til Biskop af Reval, besad i Roskilde Domkirke, ved denne Magisters Forfremmelse til Bispedømmet i Reval, er ledige for Tiden, med apostolisk Velvilje vilde overdrage ham disse. Uagtet nu denne gejstlige Mand af vor elskede Søn, Magister Petrus, Ærkedegn af Briellois i Agen Kirke, af hvem vi har ladet ham omhyggeligt prøve, hævdes at være befundet tilstrækkeligt duelig i boglig Kundskab til at opnaa et kirkeligt Embede, paalægger vi dog, eftersom vi ikke har sikker Viden om hans Levned og Vandel, Dig, vor Broder, at Du anstiller en omhyggelig Undersøgelse angaaende denne gejstlige Mands Levned og Vandel. Hvis Du derefter finder, at hans Levned er rosværdigt og hans Vandel hæderlig, at han ikke har noget andet Embede, og ingen anden kanonisk Bestemmelse stiller sig hindrende i Vejen derfor, og at det, der anføres om Kanonikatets og Præbendens Ledighed, viser sig at være rigtigt, da skal Du overdrage disse Embeder til den nævnte gejstlige paa vore Vegne enten personligt eller ved en anden, uanset om nogen af det apostoliske Sæde har faaet bevilget, at de ikke er pligtige at tage imod nogen eller at finde sig i nogens Provision, og at de ikke kan tvinges dertil, rammes af Suspension, Interdikt eller Banlysning, og at ingen anden kan give nogen Provision paa Præbender eller Beneficier, som de har Ret til at overdrage, i Kraft af Brev fra dette Sæde, som ikke fuldstændigt og udtrykkeligt omtaler denne Bevilling, uanset enhver Begunstigelse af samme Sæde, der kan hindre denne Naadesbevisning i sin Virkning eller blot udsætte den, og som vi særlig bør omtale i vort Brev, idet Du under Anvendelse af Kirkens Straf tugter Overtræderne med Udelukkelse af Appel, forudsat at denne gejstlige Mand, som Præbendens byrdefulde Hverv kræver det, paa de fastsatte Tidspunkter lader sig forfremme til de forskellige Grader og personligt residerer i den nævnte Kirke. Ellers skal denne Naadesbevisning være ganske ugyldig. Givet i Orvieto den 12. December i vort Pontifikats 3. Aar.