Tekst og udgave
forrige næste

Ericus dei gracia Danorum Sclauorumque rex et dux Estonie. uniuersis ad quos presens scriptum peruenerit. salutem in omnium saluatore. ♦ Cum olim inter bone memorie Thrugotum quondam Reualiensem episcopum et postmodum inter uenerabilem patrem dominum Iohannem nunc ipsius ecclesie episcopum ex una parte/ et homines nostros ac uasallosin Estonia existentes ex altera super decimis allodiorum ibidem constructorum ac decetero construendorum/ necnon et super decima decimarum orta fuisset materia questionis et diucius agitata. tandem interueniente discretorum consilio dicti homines nostri et uasalli uolentes paci sue etindempnitati predictorum episcopi et ecclesie preuidere. ut se et suos heredes super predictis ab inpeticione episcopi et eius successorum racionabiliter absoluerent et ut predicte questionis materia inter eos esset perpetuo sopita ne possent per eam successu temporis inpeti uel ab aliquo molestari. de consensu et uoluntate sepedicti domini episcopi racione predictarum decimarum emerunt sexaginta unccos in uillis Vætele et Kddiel sitos quos cum omnibus attinenciis suis uidelicet agris pratis pascuis siluis aquis<et> piscariisin manus dicti domini episcopiscotauerunt ad mensamipsius et suorum successorum perpetuo possidendos. ♦ Promiserunt insuper dicti uasalli nostri quod Estones suos ab antiqua terra uerbis conminatoriis uerberibus prece uel precio non ammoueant in ipsa terra minus iuste noua allodia construendo et si super hoc iidem ab episcopo suo inpetiti fuerint debent se super hoc racionabiliter excusare prestando super hoc iuramentum corporale si episcopus illud exegerit ab eisdem. ♦ Preterea omnes Estones in terris predictorum uasallorum nostrorum residentes pro quot unccis dominis suis decimant pro totidem tenentur et debent domino episcopo et suis successoribus singulis annis annonam soluere synodalem uidelicet de quolibet uncco duas mensuras que apud Estones kylemeth uulgariterappellantur. prout consueueruntsoluere ab antiquo ♦ Ut igitur hec omnia et singula supradicta rata et stabilia permaneant et robur perpetue firmitatis optineant ea auctoritate regia confirmamus et presentis scripti patrocinio conmunimus. ♦ In cuius rei testimonium sigillum nostrum una cum sigillis dilecte matris nostre domine Margarete regine et uenerabilium dominorum Iohannis Lundensis archiepiscopi necnon et Iohannis Reualiensis. Ingwari Roskildensis. Iohannis Othiniensis. Bondonis Sleswicensis Thuconis Ripensis. Thukonis. Arusiensis. Swenonis. Burglanensis et Petri Wibergensis episcoporum presentibus litteris duximus apponendum. ♦ Datum Alenborg anno domini mo. cco. lxxxo. primo kalendas augusti sextodecimo. presentibus dominis Nicolao cancellario. Stigoto marscalco. Petro dapifero. Andrea camerari<o> domicello Iacobo et pluribus aliis tam clericis quam laicis fidedignis.

16 aquis<et>] et under en klat i ms., cf. nr. 61.

4 Alenborg] Læsningen ikke helt sikker.

6 camerari<o>] camerarii ms.

2: cf. 1280, 8.december; 1281, 30. marts (nr.3). 1282, 1.januar (nr.15). 1283, 13.juni (nr. 61).

Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge og Hertug af Estland, til alle, der faar dette Brev at se, Hilsen med alles Frelser.

Da der i sin Tid imellem Trued, salig Ihukommelse, forhen Biskop af Reval og senere mellem den ærværdige Fader Herr Jens, nu Biskop i samme Kirke, som den ene Part og vore Mænd og Vasaller i Estland som den anden Part var opstaaet Strid om Tienden af de Allodier, der nu er samlet og for Fremtiden vil blive samlet der, og tillige om Tiendernes Tiende, og da denne Strid havde staaet temmelig længe paa, og da vore nævnte Mænd og Vasaller omsider ved gode Mænds Mellemkomst og Raad ønskede at skaffe sig selv Fred og at holde fornævnte Biskop og Kirke skadesløs for paa gyldig Vis at befri sig selv og deres Arvinger for Krav fra Bispen og hans Efterfølgere, og for at fornævnte Strid mellem dem til evig Tid kunde være bilagt, og de ikke ved denne Strid i Tidens Løb skulde blive Genstand for Retskrav og Besværing fra nogens Side, har de med den ofte nævnte Herr Biskops Samtykke og Vilje i Stedet for ovennævnte Tiende købt 60 Hageplove i Landsbyerne Väädla og Kadila, som de med alt Tilliggende, nemlig Ager, Eng, Fægang, Skov og Fiskevand, har tilskødet nævnte Herr Biskop til hans og hans Efterfølgeres Bord at besidde til evig Tid. Vore nævnte Vasaller har fremdeles lovet, at de ikke ved Trusel og Tvang, Bøn eller Betaling vil fjerne deres Estere fra deres gamle Jord, idet de paa uretfærdig Vis samler nye Allodier paa Jorden. Hvis deres Biskop rejser Retskrav mod dem desangaaende, skal de paa gyldig Vis undskylde sig desangaaende under Aflæggelse af korporlig Ed, hvis Bispen forlanger det af dem. Fremdeles skal alle Estere, som bor paa vore fornævnte Vasallers Jorder, være pligtige og skyldige hvert Aar at yde Herr Bispen og hans Efterfølgere Synodalkorn af lige saa mange Hageplove, som de yder deres Herrer Tiende af, nemlig af hver Hageplov to Maal, som hos Esterne paa Folkets Sprog kaldes külmeth, saaledes som de fra gammel Tid har været vant til at yde. For at disse fornævnte Bestemmelser, hver og en, kan forblive gyldige og urokkelige og besidde den evige Uforanderligheds Styrke, bekræfter vi dem ved vor kongelige Myndighed og styrker dem ved denne Skrivelses Værn. Til Vidnesbyrd herom har vi ladet vort Segl tillige med Seglene af vor kære Moder Fru Margrete, Dronningen, og de ærværdige Herrer Jens, Ærkebiskop af Lund, og Bisperne Jens af Reval, Ingvar af Roskilde, Jens af Odense, Bonde af Slesvig, Tyge af Ribe, Tyge af Aarhus, Svend af Børglum og Peder af Viborg hænge under dette Brev. Givet i Aalborg i det Herrens Aar 1281 den 17. Juli i Nærværelse af Herrerne Niels, Kansler, Marsk Stig, Drost Peder, Kammermester Anders, Junker Jakob og mange andre troværdige gejstlige og verdslige.