Fremdeles samme AarN og Dag som ovenfor overrakte Erik, Sognepræst fra Grevie, en Ven af fornævnte Herr Ærkebiskop, i Vor Frue Kirke i København fornævnte Herr Nuntius paa nævnte Herr Ærkebiskops Vegne en Pergamentseddel med følgende Indhold ... <1-3>N ... <4> ... hvorved der hyppigt tilføjes Ærkebispen og hans Tilhængere megen Skade, og dersom Kongen, efter at et ForbudN er udstedt, maatte have givet nogen Tilladelse til at udføre Gods af Riget, skulde Ærkebispen kunne gøre det samme overfor sine undergivne. <5> Fremdeles maa der ikke paalægges Lundekirkens MændN og undergivne nye Told- eller Vejafgifter eller udstedes nye og uvante Forbud. <6> Fremdeles skal alt det Gods, som Lundekirken nu har og maatte faa i Fremtiden, og alle, som i Fremtiden bor paa samme Gods, være fri og undtagne for ethvert kongeligt Krav og for Kongens Ret og Tynge, og Ærkebispen skal have alle kongelige Rettigheder over samme. <7> Fremdeles maa hverken Kongen eller nogen anden paa hans Vegne ved nogen Handling eller paa nogen Maade hindre den, der til enhver Tid er Ærkebiskop af Lund, i at erhverve Gods til Lundekirken, hvad enten det tilfalder den ved Gave, Testamente, Mageskifte, Køb eller paa en hvilkensomhelst anden Maade kommer til Kirken. <8> Dersom fremdeles en nødvendig Leding forestaar, skal den med Hensyn til Ærkebispens Mænd og undergivne udbydes af Ærkebispen og ikke af Kongen, og dersom nogen Straf eller Bøde skal paalægges hans Mænd paa Grund af Udeblivelse eller Forseelser, skal Ærkebispen paalægge den, og den deraf flydende Indtægt tilkommer samme. <9> Fremdeles skal Kongen ingenlunde paalægge Lundekirkens Mænd eller undergivne Afgift eller Skat; hvis Kongen synes at have en Patronatsret i Lunde Stift, skal den for evigt overgaa til Ærkebispen og Lundekirken. <10> Fremdeles skal Ærkebispen af Lund frit kunne benytte sig af de kanoniske Retsregler ved Afsigelse af Domme og ved Gennemførelsen af sine Domme og Forskrifter i de Sager, som hører under hans Domstol og Retsmyndighed efter Sædvane og Ret, og ikke bindes til at dømme efter Bestemmelser, som er imod Retten og FornuftenN; og dersom der opstaar Spørgsmaal og Strid om noget, skal han kunne henvende sig til det apostoliske Sæde, og nævnte Herre Konge skal overholde disse Domme og Forordninger og sørge for, at de overholdes, uden al Vold og Fortørnelse. <11> Fremdeles skal Friheder, som af den Herre Konge og hans Forgængere er givet Klostre og Kirker i Lunde Stift, ikke tilbagekaldes for Fremtiden, og Fritagelser, som er tilstaaet, skal overholdes og staa ved Magt ukrænket til evig Tid. <12> Fremdeles skal gejstliges og Kirkers Gods ikke beslaglægges fra Kongens Side eller ved Lægfolk, ejheller skal de paa nogen Maade arve Kirkernes Gods eller strække deres Haand ud efter det eller i nogen Maade trænge sig ind paa det. Thi i nogen Tid, fra Dag til Dag kraftigere, har Lægfolk stræbt efter at trænge sig ind paa og bemægtige sig afdøde Præsters og gejstliges Gods uden anden Myndighed end deres egen, selv om det har været kirkeligt GodsN, og (de har stræbt) efter at modtage Kirkernes Landgilde og alle Frugter og Indtægter indtil en vis Dag. Derfor synes det at være retfærdigt, at Ærkebispen skal have Forsvaret over det fornævnte og indsætte saadanne i Embedet, som kan betjene det paa tilbørlig Maade. <13> Fremdeles skal Kongen forsvare Kirkerne og kirkelige Personer i Lunde Stift mod Lægfolks Undertrykkelse og irettesætte og tugte dem, som begaar Uret imod dem, naar han af Ærkebispen bliver ansøgt herom. <14> Fremdeles skal Kongen yde Erstat ning for de Kirketiender, som den nuværende Konge og dennes Bedstefader eller andre paa deres Vegne har oppebaaret i Lunde Stift, og som der ikke er blevet ydet Erstatning for. Og hverken Kongen eller nogen anden skal for Fremtiden oppebære Kirketienderne undtagen til ret Pris og efter Ærkebispens Bestemmelse og Vilje. <15> Fremdeles skal Kongen, — da Lemlæstelse og Manddrab begaas alt for hyppigt og afløses med en ringe Betaling, og da Manddrabernes uskyldige Slægtninge tvinges af Kongen til at yde Bidrag sammen med disse Manddrabere, hvorved det undertiden sker, at Manddraberne modtager mere af Slægtningene, end de betaler for Manddrabet, og saaledes ofte forledes til at begaa Manddrab — forordne den retmæssige GengældelsesstrafN efter at have afskaffet Pengebøderne, især af Hensyn til de gejstlige, som ikke kan bære Vaaben eller forsvare sig mod Lægfolks Vold. <16> Fremdeles skal Mønten i Lunde Stift føres tilbage til Værdien af den lille Mønt fra Tours, at gælde saadan til evig Tid, thi saa god og bedre var den, for Ærkebispen, som har Del i Mønten, ved hvis Forringelse han og hele Gejstligheden og Folket, ja selv Kongen, lider megen Skade og Tynge. <17> Fremdeles maa ingen Lægmand gæste Kirkens og Præsternes og Klostrenes Gods undtagen med deres Vilje, og der skal paalægges dem, som handler herimod, en bestemt Straf, fordi ved sligt Gæsteri Kirkens Gods hidtil plejede at blive forødt og Kirkerne at ligge øde hen uden Præsters Gudstjeneste. <18> Fremdeles skal Klostre og andet kirkeligt Gods ikke tynges af de adeliges Hunde og Heste, og der skal paalægges dem, som overtræder dette, en passende Straf. <19> Fremdeles skal gejstlige fra Lunde Stift være fri i hele Danmarks Rige for Vejafgift og Told, da det er kummerligt at bebyrde dem hermed inden for Riget, og uden for Riget er de frie og undtagne herfor. <20> Fremdeles skal Ærkebispens og Lundekirkens Privilegier og Dokumenter, som under Ærkebispens Fængselsophold er blevet røvet eller beslaglagt af Kongen eller andre, tilbagegives, og de brændte eller ødelagte Privilegier og Dokumenter skal fornyes. Forhandlet er dette i Frue Kirke i København, Aar og Dag som ovenfor.