© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Huorfaare paffen foraarsagedis at sende Isarnum sin capelan der heden/ Aar 1300. 6. feria ante reminiscere. ♦ Hand affsagde definitiuam sententiam, imellem ordensbrøderne oc bispen(!)/ aff Riga/ vdi den mening/ ♦ De skulle paa baade sider lade falde kost/ tæring/ skade/ som de ved deris procuratoribus talde om/ ♦ Herremesteren oc brøderne skulle igien haffue alt det landgods/ som de aatte/; vdi det Rigiske forbeed/ før krigen begyntis/ ♦ Det hus som Woldemar Rose i boede/ skulde hand igien haffue/ ♦ Brøderne skulde indrømmis s Jørgens kircke til Riga/ at de der vdi kand tiene gud/ ♦ Dog maa de icke offuer 10. vere i byen tilsammens/ icke heller haffue it wtilbørligt følge/ aff folck met dem/ ♦ De skal icke heller holde der nogen møde eller steffne/ hemeligen eller obenbare/ ♦ Icke heller bygge vdi byen/ noget taarn eller feste/ eller vdi stads forbeed/ ♦ Den bro borgerne haffue bygd/ skal bliffue ved mact/ dog at brødernis skibes store oc smaa/ maa løbe der igiennem/ ♦ Borgerne maa handle oc vandle fri hos brøderne/ de igien hos dem/ ♦ De skal venligen oc vel omgaas met huer andre/ oc huer andre beskytte/ ♦ Ingen ny told skal paaleggis/ ♦ Landet tilhører paffuens som forstaaes aff paffuebreffue/ men er brøderne forundt/ at de skal foruide den christelige tro/ ♦ Huad gods i stifftens forbeed brøderne er berøffuet/ borgerne der imod i Liffland oc Churland/ det indfinde wi for den hellige fader/ for den reuerentz skyld/ wi bære til det hellige sæder oc forbeholde hannem der vdi en endelig sententz/ ♦ Low oc ret at skaffe i byen oc forstaden/ met kircker at induie/ læsning at skaffe/ oc ceremonier/ det finder wi til vduald bisp(!) Frederich/ oc hans effterkommere/ til euig tid/ vden paffuen anderledis forordner/ eller parterne der om indbyrdis forenis. ♦ Hos denne handel vaar bisp Henrich aff Reffuel/ Esger Jul/ cannick til Ribe/ kongens procurator, Bernert Virolette bisp til Karckes(!)/ Henrich aff Lybke/ cannick til Ribe(!)/ Porrius de Cusa(!), Jacobus de Casulis, Pero(!) de S. Benedicto legum doctoribus, et romanæ curiæ aduocatis cum aliis pluribus clericis et laicis testibus vocatis.
2 Huorfaare ... der heden: En af Hvitfeld konstrueret overgang fra brevet af 1298 12. juni, Dipl. Dan. 2. rk. II nr. 320. At Isarns kendelse skulde være afsagt i Riga er sikkert forkert, cf. ovf. 4 bispen(!) læs ærkebispen eller kirken. 22 bisp(!) læs ærkebisp. 25 Bernert Virolette, bisp til Karckes(!) læs Ber nard Warnhola, ærkepræst af Carcassonne, cf. nr. 378. 26 Ribe(!) læs Riga, cf. nr. 378. – Porrius de Cusa(!) læs Porrina de Casulis, cf. nr. 777 og 318. 27 Pero(!) læs Petro.
Hvorfor Paven bevægedes til at sende Isarn, sin Kapellan derhen i Aaret 1300 Fredagen før Reminiscere. Han afsagde endelig Dom mellem Ordensbrødrene og Bispen af Riga saalydende: De skulde paa begge Sider give Afkald paa Kost, Tæring, Skade, som de gennem deres Prokuratorer gjorde Krav paa. Landmesteren og Brødrene skulde have alt det Landgods tilbage, som de sad inde med i Rigas Landomraade, før Krigen begyndte. Det Hus, som Valdemar Rosen boede i, skulde han have igen. Til Brødrene skulde overlades St. Jørgens Kirke i Riga, saa de der kan holde Gudstjeneste. Dog maa de ikke være flere end 10 tilsammen i Byen, ejheller have et utilbørligt (stort) Følge af Folk med sig. De skal heller ikke afholde noget hemmeligt eller aabent Møde eller Stævne der. Ej heller maa de bygge noget Taarn eller nogen Befæstning i Byen eller paa dens Omraade. Den Bro, som Borgerne har bygget, skal forblive ved Magt, dog saaledes, at Brødrenes Skibe, store og smaa, maa løbe der igennem. Borgerne maa handle og drive Forretning frit hos Brødrene og omvendt. De skal omgaas hinanden venligt og beskytte hinanden. Ingen ny Told skal paalægges. Landet tilhører Paven, saaledes som det fremgaar af Pavebreve, men er givet til Brødrene, for at de kan udbrede den kristne Tro. Det Gods, som er blevet berøvet Brødrene i Stiftets Omraade og Borgerne i Livland og Kurland, finder vi ind til den hellige Fader for den Ærbødigheds Skyld, som vi nærer overfor det hellige Sæde, og forbeholder ham den endelige Dom. Lov og Ordning at indrette i Byen og Forstaden, med Kirker at indvie, Bønner at sige og med Ceremonier, tilkender vi den udvalgte Biskop Frederik og hans Efterfølgere til evig Tid, medmindre Paven træffer anden Bestemmelse eller Parterne træffer anden Aftale. Tilkaldt som Vidner ved denne Handling var Biskop Henrik af Reval, Esger Jul, Kannik i Ribe og Kongens Prokurator, Bernhard Virolette, Biskop af Karckes, Henrik af Lübeck, Kannik i Riga, Porrius af Cusa, Jakob af Carsoli, Petrus af St. Benedikt, Doktorer i Lovkyndighed og Advokater ved Kurien, og mange andre gejstlige og verdslige.
Hos Hvitfeld staar dette udtog umiddelbart efter kapitlet i Rigas genbrev til forbundstraktaten af 1298 12. juni, Dipl. Dan. 2. rk. IV nr. 320, begge under aar 1300. Hvitfelds aarstal støttes af Stephanius registratur, saaledes som Rep. nr. 723 antyder, hvilket er saameget mere evident, eftersom Stephanius' ovenanførte registratur efter A5 p.390 gaar paa dette brev og ikke paa genbrevet 1298 12. juni, hvilket Rep. mener. Dette stod derimod i A5 paa p.388 og var uden datering, cf. Dipl. Dan. l.l. Naar Bartholin i sine annaler anfører brevet under 1299 skyldes det rimeligvis, at han gaar ud fra, at Isarns kendelse, som denne afsiger i Esger Juls nærværelse, maa være afsagt i Danmark, og Isarn rejste 1299 om eftersommeren fra Danmark. Men for det første er kendelsen rimeligvis afsagt i Rom, hvad vidnelisten tyder paa, og dernæst blev Esger Jul først udnævnt til kongens prokurator 1299 6. juli, cf. nr. 46. Naar Bartholin angiver dagen som 3. kl. martii, er kl., som Rep. bemærker, rimeligvis en fejl for idus, da 6. feria ante reminiscere i 1299 er den 13. marts.
Rep. l. l. mener, at Bunges henførelse af Hvitfelds udtog til 1304 er ganske usikker. Saa afgjort lader denne mulighed sig dog ikke afvise. Der findes en lignende dom, afsagt af ærkebiskop Isarn af Lund 1304 21. marts (nr. 318), som i det væsentlige drejer sig om de samme stridspunkter. Blot er de stridende parter her staden Riga og den tyske orden. Vidnelisten i begge breve er i nær overensstemmelse med hinanden. Endvidere tales der i udtoget hos Hvitfeld om en udvalgt bisp Frederik af Riga, hvilket sandsynligvis maa være ærkebiskop Friedrich Pernstein, som 1304 21. marts (nr. 319) fik pavelig udnævnelse som ærkebiskop af Riga. Der er derfor en ikke ringe sandsynlighed for, at Hvitfelds og Stephanius' aarstal er galt – Derimod er det næppe rigtig, naar Bunge mener, at Hvitfelds aarstal angiver tidspunktet for Isarns ankomst til Livland.