1. Afskrift af Bartholin.

Erik af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, der ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud.

Alle skal vide, at i det Herrens Aar 1308 paa Dagen for Johannes den Døbers Halshuggelse er der mellem den ærværdige Fader i Kristus Herr Helge, af Guds Naade Biskop i Oslo, og den velbyrdige Mand Herr Erik, Søn af Sveriges afdøde Konge, vor elskede FrændeN, og Herr Ivar, Kannik i Bergen, befuldmægtigede og særlige Udsendinge for den stormægtige Fyrste Herr Haakon, Norges berømmelige Konge, paa samme Herre Konges Vegne paa den ene Side og os paa den anden Side forhandlet, sluttet Forlig og Aftale paa følgende Maade.

<§ 1> For det første nemlig, at der mellem den Herre Kongen af Norge og os og vore Riger paa begge Sider skal holdes en fast Fred og fuldstændig Sikkerhed evindeligt. Og for at samme Fred og Sikkerhed kan holdes evindeligt paa begge Sider fast og ukrænkeligt, skal fornævnte Herre Konge af Norge trolove og give i Ægteskab sin førstefødte, ægtefødte Datter Ingeborg til Junker Magnus, Søn af Herr Birger, de Svenskes berømmelige Konge, vor SøstersønN. Samme Herre Konge af Norge skal ogsaa indsætte samme sin Datter til Arving efter sig af Norges Rige, hvis han ikke faar en ægtefødt Søn. Men hvis han faar en ægtefødt Søn, skal han med samme sin Datter anvise fornævnte Junker Magnus seks Tusind Mark Sølv som Medgift, og ligesaa meget i Sølv skal samme Junker anvise sin fornævnte trolovede som den Bryllupsgave, der hedder MorgengaveN, eller anvise Gods eller sikre Indtægter for samme. Men hvis hun bliver Rigets Arving, skal hanN give til samme otte Tusind Mark rent Sølv til Bryllupsgave; og med Hensyn til det vil vi stille Sikkerhed med vore tro Mænd. Vi er pligtige til og lover paa vor Tro, at vi omhyggeligt vil tilstræbe og af al vor Evne trofast vil medvirke til, at Herr Birger, de Svenskes Konge, vender tilbage til sit Riges Kongemagt og Kongeværdigheden; og at hans Søn, den oftnævnte Junker, skal efterfølge ham i dem, saaledes som han med Rette bør. <§ 2> For at fremdeles ovenfor nævnte Fred og Sikkerhed mellem os og vore Riger fra nu af kan knyttes ved et stærkere Baand, og hver enkelt af de andre Ting, der nævnes foran, let og gunstigt kan iværksættes, tilskriver vi noget Gods og nogle Indtægter i Halland nord for Ätran til den Herre Kongen af Norge som en rimelig og passende Arvelod i Steden for alt hans mødrene Gods i Danmarks Rige; og Resten af samme Land paa samme Side af Ätran, nemlig fire Herreder, giver vi ham i Forlening med de Rettigheder, Besiddelser, Friheder og Tilliggender, som Grev Jakob vides frit at have haft dem af vore Forfædre, og efter at der for samme Herreder er aflagt os Lensed af den samme Herre Kongen af Norge, skal omtalte Herre Kongen af Norge med samme Herreders Mænd og Indbyggere paa Forlangende gøre os og vort Riges Krone Tjeneste; med den Tilføjelse, at de, der er dømte for vor Faders Død, deres Arvinger og danske Tilhængere paa ingen Maade maa samle sig sammesteds; og at vi trofast af al vor Magt sammen med ham bør medvirke til, at samme Herreder og Borge dér erhverves til den Herre Kongen af Norges Haand. <§ 3> Ydermere har vi efter den Herre Kongen af Norges Bøn og Anmodning af særlig Naade tilladt, at de ni for vor Faders Død domfældtes Hustruer og Børn og de samme nis Tilhængere og deres Børn, der paa Grund af deresN Forbrydelser lovligt mistede deres Ejendom, førend de aflagde Mandsed til den Herre Kongen af Norge, dog maa bruge deres mødrene Ejendom. Men alle deres andre Tilhængere og disses Hustruer og Børn, som, førend de var kommet til Norge i den Herre Kongen af Norges Tjeneste, ikke har mistet deres Gods paa Grund af deres Forbrydelser, som det foran staar, skal nyde Riget og alt deres fædrene og mødrene Gods, dog kun de, som har stillet os en Sikkerhed, som vi har ment at burde modtage. Men de øvrige skal sælge deres Gods og forblive udenfor Riget med deres Købesummer; dog med den Tilføjelse, at Hustruer og Børn til de ni, der er domfældte for vor Faders Død, evindeligt skal blive udenfor Danmarks Rige og inden tre Aar sælge deres fornævnte Ejendom. Med Hensyn til de øvrige skal det afhænge af vor Vilje og Naade, hvem af dem vi ønsker skal nyde Riget tilligemed deres Gods, som det nævnes ovenfor, og hvem af dem vi ønsker skal blive udenfor Riget og hæve Indtægter og Afgifter af deres fornævnte Gods, og hvem af dem vi ønsker evindeligt skal forblive udenfor Riget og sælge deres ovennævnte Gods og føre Betalingen for samme ud af Riget. Vi tillader ogsaa, at Grev Jakob af Halland sammen med Kongen af Norge møder for os til den føromtalteN Forhandling. <§ 4> Fremdeles, for at der ikke skal blive noget tilbage, som kan krænke fornævnte Fred og Enighed eller kan blive Aarsag til en ny Strid, skal den omtalte Herre Kongen af Norge til fri Bestemmelse for vort Brug give Afkald paa sit mødrene Gods, for hvis Skyld der hidtil ofte har været Strid og Uenighed, til os og vor Krone, overalt hvor det er beliggende indenfor Danmarks Rige, saasnart han har modtaget de fire fornævnte Herreder i Halland. <§ 5> Fremdeles skal vi nu med umiddelbar Virkning frit opgive til den velbyrdige Mand, vor Frænde, fornævnte Herr ErikN, alt hans mødrene GodsN, overalt hvor han rimeligt kan bevise det i vort Rige. <§ 6> Vi lover ydermere naadigt at støtte samme Herr Birger, de Svenskes Konge, af al vor Magt. <§ 7> Det er ogsaa aftalt og lovet, at den nævnte Herre Kongen af Norge og vi personligt ved Isefjord paa Sjælland skal mødes paa Apostlen St. Barnabas DagN, nu førstkommende, for at udføre alt det ovennævnte, hvert og et. <§ 8> Men for at alt det fornævnte ukrænkeligt skal holdes paa vor Side, underkaster vi osN den Afgørelse, som vor ærværdige Fader, Herr Helge, Biskop af Oslo, maatte træffe saaledes, at han, hvis vi overtræder noget af det fornævnte, kan lyse os i Ban og erklære os for banlyst, indtil denne Overtrædelse gøres god. Men samme Herre Kongen af Norge har omvendt paa samme Maade underkastet sig den Dom, som vor ærværdige Fader, Biskop Oluf af Roskilde, maatte træffe, naar den Herre Kongen af Norge og vi første Gang træffer sammen. <§ 9> Vi lover ydermere, at fornævnte Herre, Kong Birger af Sverige, skal skaffe Dispensation ved Kurien med Hensyn til Afslutning af Ægteskab mellem samme Junker Magnus og Kongen af Norges Datter, da samme er beslægtede i fjerde GradN.

Til Vidnesbyrd herom er vort Segl vedhængt nærværende. Forhandlet og givet i København fornævnte Aar og Dag.

2. Registratur af Stephanius.

Forbund mellem Erik Menved og Kong Haakon af Norge. 1308.