© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
1. Hvitfeld:
Aar 1310. palme søndag/ er imellem kong Erich aff Danmarck/ oc hans frende hertug (!) Witzlaff aff Ryen/ paa den anden side/ til Ribenetz/ giort slig en forligelse imellem. ♦ Først/ at wi haffue effterlat hertug Witzlaff halffdeelen aff lante Gnoyen/ for den tiltale hand haffde til oss om Møen/ oc alt andet/ vndertagendis hues hand haffuer pantet i Danmarck/ ♦ Forskreffne halffue land Gnoyen skal hertug Witzlaff haffue i pant for 2000. marck purt sølff/ ♦ Wi skal haffue fuldmact oc vore effterkommere naar oss lyster/ at igienløse forskreffne land/ for forneffnde summa penninge/ ♦ Haffuer nogen sig vdi det halffue land indpantet/ skal wi giøret hannem fri/ ♦ Wi haffue oc tilladt/ at forneffnde her tug Witzlaff maa igienløse den anden halffpart aff lante Gnøyen/ som her Nicolaus aff Verle er pantsæt/ for den samme summa breffuet paaliuder/ ♦ Hand maa oc lade bygge der festning/ dog naar wi igienløse landet/ skal alle festninge oss offuerantwordis/ ♦ Wi skal tilfreds stille hertug Wiizlaff/ for hand samme fester koster at bygge/ effter her Henrich aff Mekelnborgs/ oc nogen vore ridders sigelse/ ♦ Vil nogen forhindre hannem at bygge skal wi giøre ham bistand. ♦ Wi haffue befalet vore vasaller at tiene hannem sammesteds/ som deris rette lænherre/ ♦ Hand skal igien vere dem en gunstig herre/ særdelis de aff Bernekow/ at de nyder deris slaat oc gods fri/ oc at de tiene hannem som tro vasaller/ ♦ Bønder oc lænmend vdi lante Gnøyen skulde icke heller giøre videre tieniste/ end de haffue giort aff arrild/ ♦ De aff Valckenhagen/ vnder hertug Witzlaff/ maa selge deris gods/ dog at hand icke myster sin tieniste der aff/ oc at samme gods icke selgis til kiøbstæder/ eller geistlige folck. ♦ Hand skal oc vnde de aff Krockeren deris gods til læn/ ♦ Kunde de icke eller ville inden aar oc dag/ affhende forneffnde gods/ oc bliffue stille onder hannem boendis/ oc tiene hannem/ som andre tro lænfolck giøre. ♦ Hand skal oc vere dennem en gunstig herre/ som andre der nyde gods i lante Gnøyen/ oc icke giøre dem nogen vold. ♦ Vil hand/ da maa hand bryde det slaat Rommelstorp. (!) ♦ Vil hannem nogen der vdi hindre/ da skal wi hannem hielpe ♦ Hand skal oc nyde alle hans pant vdi Danmarck/ oc der om beskicke/ indtil hand fanger otte hundret marck purt sølff/ oc bliffuer vdløst aff oss/ oc vore effterkommere/ dog saa at hues wi kand nøyactigen beuise/ hans fader aff de 800. marck/ at vere afflagt/ skal kortis. ♦ Wi oc vore vdi riget skulde forsuare ham/ som en tro vasal/ hand oss oc vore arffuinge igien. ♦ Hand skal oc lade forkynde for alle/ at om hand døer vden arffuinge/ da høre alle hans lande oss arffueligen til. ♦ Dette skal hand foruisse met 20. de fornemste ridders indsegle/ oc alle hans stæders forskriffuing. ♦ Om de aff Stralsund ville henge deris der hos/ da skal det skee effter kongens oc hertug Witzlaffs raad/ ♦ Der imod effterlader hertug Witzlaff hannem alt gods i Danmarck kongen paataler/ vndertagendis hues hannem pantsæt er/ ♦ Hand skal oc affstaa Møen/ hans hustrues metgifft/ naar oss lyster forneffnde land at indløse/ oc er særdelis foruaret oc vndtagen/ icke vdi de 2000. marck sølff at skulde indregnis.
2. Stephanius:
Placitationem inter regem et Witzlauum principem Ruyanorum.
15 oc] da at folioudg.
18 Rommelstorp=Grammendorp.
1. Referat af Hvitfeld.
Aar 1310 Palmesøndag er der sluttet følgende Forlig imellem Kong Erik af Danmark paa den ene Side og hans Frænde Hertug (!) Vizlav af Rygen paa den anden Side i Ribnitz. Først at vi har overdraget Hertug Vizlav Halvdelen af Landet Gnoien for det Krav, som han havde til os paa Møn og alt andet med Undtagelse af hans Pantegods i Danmark. Forskrevne halve Land Gnoien skal Hertug Vizlav have i Pant for 2000 Mark rent Sølv. Vi og vore Efterkommere skal, naar det behager os, have Ret til atter at indløse forskrevne Land for fornævnte Pengesum. Har nogen Pantegods i det halve Land skal vi indløse det. Vi har ogsaa tilladt, at fornævnte Hertug Vizlav maa indløse den anden Halvpart af Landet Gnoien, som er pantsat til Herr Nicolaus af Werle for den samme Sum, som Pantebrevet lyder paa. Han maa ogsaa lade bygge Fæstninger der; dog naar vi atter indløser Landet, skal alle Fæstninger overgives os. Vi skal tilfredsstille Hertug Vizlav for det, som det koster ham at bygge disse Fæstninger efter Kendelse af Herr Henrik af Meklenborg og nogle af vore Riddere. Vil nogen hindre ham i at bygge, skal vi yde ham Bistand. Vi har befalet vore Vasaller at tjene ham sammesteds som deres rette Lensherre. Han skal til Gengæld være dem en gunstig Herre, især Familien Barnekov, at de kan nyde deres Slot og Gods frit, og at de kan tjene ham som tro Vasaller. Bønder og Lensmænd i Landet Gnoien skal ikke yde større Tjenester, end de har ydet fra Arilds Tid. Familien Falkenhagen, som staar under Hertug Vizlav, maa sælge deres Gods paa den Betingelse, at han ikke mister sin Tjeneste deraf, og at samme Gods ikke sælges til Købstæder eller gejstlige Folk. Han skal ogsaa unde Familien Kröchern deres Gods som Len, hvis de ikke inden Aar og Dag kan eller vil afhænde fornævnte Gods, og (lade dem) roligt blive boende under ham og tjene ham, som andre tro Lensfolk gør det. Han skal ogsaa være dem en gunstig Herre, som andre, der nyder Gods i Landet Gnoien og ikke gøre dem nogen Skade. Hvis han ønsker det, maa han nedbryde Slottet Grammendorf. Vil nogen hindre ham deri, skal vi hjælpe ham. Han skal ogsaa nyde alle sine Panter i Danmark og træffe Bestemmelser derom, indtil han modtager 800 Mark rent Sølv og bliver udløst af os og vore Efterkommere, dog saaledes, at hvis vi nøjagtigt kan bevise, at der er blevet betalt hans Fader af de 800 Mark, skal det afkortes. Vi og vore Folk i Riget skal forsvare ham som en tro Vasal; han skal til Gengæld forsvare os og vore Arvinger. Han skal ogsaa lade forkynde for alle, at hvis han dør uden Arvinger, tilhører alle hans Lande arveligt os. Dette skal han bekræfte med 20 af hans fornemste Ridderes Indsegl og alle hans Stæders Forskrivning. Hvis Borgerne i Stralsund vil hænge deres Segl under det, skal det ske efter Kongens og Hertug Vizlavs Raad. Derimod overlader Hertug Vizlav Kongen alt det Gods i Danmark, som han kræver, undtagen det, som er pantsat. Han skal ogsaa afstaa Møn, sin Hustrus Medgift, naar det behager os at indløse fornævnte Land, og det er særligt bekræftet og undtaget, at det ikke skal medregnes i de 2000 Mark Sølv.
2. Registratur hos Stephanius.
Overenskomst mellem Kongen og Vizlav, Rygboernes Fyrste.