Tekst og udgave
forrige næste

1. Hvitfeld:

Denne forhandling som skede til Nyborg/ met konning Erich/ og hertug Erich af Sønder Judland/ er saa liudendis.

At aar 1315. in crastino Luciæ uirginis, til Nyborg vaar saa forligt/ at all den kiff/ trætte oc misforstand/ som dennem haffuer veret imellem/ for huad aarsage det vere kand/ skal vere end/ ♦ Kongen haffuer compromitterit paa tre personer/ oc hand paa tre. ♦ Kong Erich tog hertug Erich aff Suerige/ Ottho greffue aff Hoya/ 100 riddere oc riddermendsmend met dem. ♦ Hertugerne toge hertug Erich aff Saxen/ oc Henrich greffue aff Suerin/ oc 100. riddere oc riddermendsmend/ paa sin side. ♦ Huad de 6. arbitri eller 4. om deris skyldinge kand sige/ der ved skal det bliffue. ♦ Disse arbitri skulle møde til Assens vdi Fyen/ s. Michels dag førstkommendis. ♦ Kand nogen icke komme/ da maa den tage en anden i hans sted/ som haffde taget den anden. ♦ Disse 6. eller 4. skal giøre oss en eed/ at de skal icke drage aff Assens/ før de haffue oss imellem til ende giort/ til minde eller rette. ♦ Vore amptmend skulde paa baade sider holde gaat naboskaff/ at ingen aarsage giffuis til misforstand. ♦ Opstaar sig nogen træte midler tid/ maa den oc for forrige tilbetroede richtere indkomme. ♦ Bisp Johan aff Slesuig oc Johannes Ripensis, de met deris slect oc venner ere indelucte i denne forhandling. ♦ Wi skal icke hanthæffue eller fordre kongens fredløse mend/ ♦ Wi skal tiene kongen i denne krig hand haffuer met margreffuerne/ met 100. heste til den tager ende/ ♦ Dem skal vi føre til Greuesmølle/ paa vor omkost/ ♦ Kongen skal staa dem for skade de kand lide. ♦ Derfaare haffuer loffuet hertug Erich aff Saxen/ Claus Bønstrup/ Thomas Alsing dapifer, Ottho Paauisk/ Iohannes de Vedele, milites, oc Canutus Frijs.

2. Stephanius:

Placitationem in Nyburg inter regem et Ericum ducem Iutiæ ♦ 1315.

1. Udtog af Hvitfeld:

Denne forhandling, som skete i Nyborg, mellem kong Erik og hertug Erik af Sønderjylland, lyder således:

At år 1315, dagen efter jomfru Lucies dag, blev der sluttet forlig således i Nyborg, at al den kiv, trætte og misforståelse, som har været imellem dem, af hvad årsag det end kan være, skal være endt. Kongen har valgt tre personer til voldgiftsdommere, og han tre. Kong Erik tog hertug Erik af Sverige, grev Otto af Hoya og et hundrede riddere og riddermandsmænd med dem. Hertugerne (?) tog hertug Erik af Sachsen og grev Henrik af Schwerin og et hundrede riddere og riddersmandsmænd på sin side. Hvad de seks eller fire voldgiftsdommere kan sige om deres beskyldninger, derved skal det blive. Disse voldgiftsdommere skal mødes i Assens på Fyn førstkommende St. Mikkelsdag. Kan nogen ikke komme, da må han, som havde taget denne, tage en anden i hans sted. Disse seks eller fire skal sværge os en ed, at de ikke skal forlade Assens, før de i mindelighed eller med retten har bragt striden imellem os til afslutning. Vore høvedsmænd skal på begge sider holde godt naboskab, for at der ikke skal gives årsag til misforståelser. Opstår der nogen trætte i mellemtiden, skal den også forelægges de fornævnte betroede dommere. Biskop Jens af Slesvig og Jens af Ribe er tillige med deres slægt og venner indbefattet i dette forlig. Vi skal ikke beskytte eller hjælpe kongens fredløse mænd. Vi skal tjene kongen med 100 heste i den krig, han har med markgreverne, til den er afsluttet; vi skal føre dem til Grevesmühlen på vor bekostning, kongen skal erstatte dem den skade, som de måtte lide. For dette er hertug Erik af Sachsen, Claus Bønstrup, Thomas Alsing, drost, Otto Pogwisch, Johan v. Wedel, riddere, og Knud Friis gået i borgen.

2. Registratur hos Stephanius:

Forhandling i Nyborg mellem kongen og hertug Erik af Jylland. 1315.