© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Uniuersis, præsentes literas inspecturis, uel audituris, Christophorus dei gratia, Danorum, Sclauorumque rex, salutem in domino sempiternam. ♦ Ex quo sanctissimus in Christo pater, dominus noster, dominus Iohannes diuina pr<oui>dentia, sanctæ Romanæ, ac uniuersalis ecclesiæ sumus pontifex, reuerendum dominum magistrum Bernhardum de Monte Ualrano, archidiaconum Sicaloniæ, in ecclesia Bituricensi, capellanum suum, ad regnum nostrum duxit destinandum, cum quodam rescripto apostolico, quod uenerabilis pater dominus Esgerus, miseratione diuina Lundensis archiepiscopus, Sueciæ primas, contra nos, super quibusdam restitutionibus sibi faciendis, in Romana curia impetrauit. tandem post aliquot tractatus, placuit nobis et ipsi domino archiepiscopo Lundensi, de consensu ipsius, nuntii domini papæ, mediantibus omnibus prælatis, et aliis potioribus consiliariis, regni Daniæ, sublato omni strepitu iudiciali, de plano, per amica<bile>m compositionem ad inuicem, in modum qui sequitur concordare, uidelicet quod prædictus uenerabilis pater dominus Esgerus Lundensis archiepiscopus, Sueciæ primas, ecclesiam suam Lundensem habere et tenere libere debeat, cum pertinentiis suis. Heruidstadherret in Scania, et Rothneherret in Boringholm, nec non et castrum Hammarense, cum terra ibidem, eo saluo et excepto, quod dominus Ludouicus marschalcus noster, debeat recompensationem expensarum et sumptuum, de dicto domino archiepiscopo Esgero, et ecclesi<a> su<a> Lundensi, qu<a>s fecerat in acquirendo et conseruando illud castrum, et terram in Borringholm rehabere, cum sua totali indemnitate. ♦ Item quod omnes qui l<e>uauer<a>nt et receper<a>nt fructus et pensiones, de bonis archiepiscopatus Lundensis, de mandato domini Erici, quondam regis Danorum, fratris nostri claræ memoriæ, et erogauerant uel soluerant, eosdem ad mandatum eiusdem, de quibus poterit constare per apertas literas, quitationis dicti domini regis, fratris nostri, uel alia legittima documenta, debent esse liberi, quitti et penitus excusati. ♦ Quicquid autem de dictis redditibus et fructibus sic perceptis remanet insolutum, hæc archiepiscopus Esgerus suo iure percipere debeat, et super hoc suos conuenire debitores. ♦ Item quod idem archiepiscopus Esgerus debeat esse quittus et penitus absolutus, pro summa 5000. marcarum puri argenti, quas idem archiepiscopus Esgerus olim promisit in Helsingborg, soluere charissimo fratri nostro domino Erico quondam regi Danorum, et omnes qui se fideiussores constituerunt pro dicto argento soluendo, esse debeant ab illa obligatione fideiussoria liberati, et penitus excusati, nec non quod literæ obligationis super hoc confectæ, eidem domino archiepiscopo Esgero debent restitui, et deinceps haberi pro infectis. ♦ Item, quod idem dominus archiepiscopus, et ecclesia Lundensis gaudere debeant omnibus libertatibus, quas idem dominus archiepiscopus, et ecclesia Lundensis liberius habuerant ab antiquo. ♦ Item quod omnes tam clerici quam laici, qui astiterunt, et adhæserunt nobis et fratri nostro charissimo domino Erico, quondam regi Danorum, progenitoribus nostris regibus Danorum, et hominibus nostris, ac eorum fautoribus, in causis contra eundem dominum Esgerum archiepiscopum et suos prædecessores, usque ad hæc tempora motis, ueram et firmam amicitiam, ab ipso domino archiepiscopo habere debent, sine omni fictione, et quod omnes tam clerici quam laici, qui adstiterunt eidem archiepiscopo in causis eisdem similiter habere debent amicitiam ueram, firmam et bonam, a nobis et liberis nostris, sine omni fictione. ♦ Item quod omnes causæ, discordiæ, controuersiæ, rancores, et inimicitiæ, quæ unquam in hunc diem ortæ uel motæ fuerunt, uel moueri poterunt, inter nos reges Danorum, et coronam regni Dacie, omnesque nobis adhærentes, siue clericos siue laicos, et eorum fautores ex una parte, et dominum Esgerum, ecclesiam suam Lundensem, prædecessores suos, amicos, consanguineos, familiares, et quoscunque sibi et ecclesiæ adhærentes, siue clericos siue laicos, et eorum fautores, ex altera, debent esse sopitæ, finitæ, et perpetuo terminatæ, eo semper saluo et ex- cepto, quod debita sua, ut præmittitur, exigere libere ualeat, ex quo omnibus quæstionibus et controuersiis, nos liberos nostros, fratrem nostrum, progenitores et successores nostros, et coronam regni Daciæ, ac homines nostros, tam clericos quam laicos, eorumque fautores, liberos, quittos d<i>misit et penitus excusatos. ♦ Ad hæc autem omnia, et singula, perpetu<o> et inuiolabiliter conseruanda, nos tenore præsentis firmiter obligamus, renunciantes in præmissis omnibus et eorum quolibet, omni exception<i> doli mali, rei sic non gestæ, actioni in factum, ac omni iuris auxilio, canonici et ciuilis, per quod in contrarium prædictorum, aut alicuius eorundem, fraude uel ingenio possit aliqualiter deueniri. ♦ In cuius rei testimonium et euidentiam pleniorem, sigillum nostrum præsentibus est appensum. ♦ Nos quoque magister Bernhardus de Monte Ualrano, archidiaconus Sicaloniæ in ecclesia Bituricensi, domini papæ capellanus, ac sedis apostolicæ nuncius, ad regnum Daciæ, pro negotiis Lundensis ecclesiæ specialiter destinatus, Petrus Viburgensis, Nicolaus Burgla<n>ensis, Petrus Otthoniensis, Iohannes Slesuigcensis, Esgerus Aarhusiensis, et Iohannes Ripensis, dei gratia episcopi regni Daciæ, prædictis omnibus præsentes interfuimus, et ea utpote mediatores pacis et concordiæ inter partes ipsas, una cum pluribus aliis ordinauimus, sigilla nostra una cum sigill<o> prædicti domini regis, præsentibus literis duximus apponenda, in testimonium et euidentiam pleniorem. ♦ Actum et datum Roskild<is> anno domini 1321. 4. feria post festum beati Bartholomei apostoli.
11 pr(oui)dentia] Acta Proc. Lit. prudentia Aa.
20. amica(bileym] amicam Aa.
27-28 ecelesi(a) su(a)] Acta Proc. Lit., ecclesiæ suæ Aa.
— qua(a)s) quos Aa.
30 IKeyuauer(aynt et receper(a)nt] lauauerunt et receperunt Aa.
18 astiterunt] assisterunt Aa, men cf. 340 Il. 6.
Til alle, der får dette brev at se eller hører det læse, Kristoffer, af Guds nåde de danskes og venders konge, hilsen evindelig med Gud. Eftersom den højhellige fader i Kristus, vor herre, herr Johannes, ved Guds forsyn den hellige romerske og den almindelige kirkes ypperstepræst, har besluttet at sende den ærværdige herre magister Bernardus de Montvalent, ærkedegn af Sologne i Bourges' kirke, sin kapellan, til vort rige med et apostolisk reskript, som den ærværdige fader herr Esger, af Guds miskundhed ærkebiskop i Lund, Sveriges primas, har fået udstedt i den romerske kurie imod os angående nogle erstatninger til ham, har vi og herr ærkebispen af Lund efter flere forhandlinger med billigelse af herr pavens nuntius og med alle prælaterne og andre indflydelsesrige råder af Danmarks rige som formidlere besluttet os til uden al offentlig rettergang, ligefremt og ved gensidig, venskabelig overenskomst at slutte følgende forlig: <1> fornævnte, ærværdige fader herr Esger, ærkebiskop af Lund, Sveriges primas, bør frit have og besidde sin kirke i Lund med dens tilliggende, Herrestadherred i Skåne og Rønneherred på Bornholm samt borgen Hammershus med landet sammesteds, undtagen og bortset fra, at herr Ludvig, vor marsk, af nævnte herr ærkebiskop Esger og hans kirke i Lund skal have erstatning for de udgifter og udlæg, som han har haft ved erhvervelsen og hævdelsen af borgen og landet Bornholm, således at han holdes fuldstændig skadesløs. <2> Fremdeles skal alle, som har oppebåret og modtaget frugter og indtægter af Lunds ærkesædes gods på befaling af herr Erik, de danskes forhenværende konge, vor broder, berømmelig ihukommelse, og som har betalt eller givet samme ud på sammes befaling, når det kan bevises af nævnte herre konges, vor broders, åbne kvitteringsbreve eller andre lovformelige dokumenter, være ganske kvit, frie og undskyldte. Men hvad der af de nævnte indtægter og frugter, der således er oppebårne, endnu ikke er blevet betalt, det skal ærkebiskop Esger oppebære som sin ret og desangående stævne sine skyldnere. <3> Fremdeles bør samme ærkebiskop Esger være kvit og ganske fri med hensyn til en sum på 5000 mark lødigt sølv, som samme ærkebiskop Esger i sin tid i Helsingborg har lovet at betale vor højtelskede broder herr Erik, de danskes forhenværende konge. Og alle, som blev forlovere for den nævnte sums betaling, skal være fri og ganske undtagne for denne forloverforpligtelse, og det gældsbevis, der blev udstedt herom, skal tilbagegives samme herr ærkebiskop Esger og for fremtiden anses for uskrevet. <4> Fremdeles skal samme herr ærkebiskop og lundekirken nyde alle friheder, som samme herr ærkebiskop og lundekirken frit har nydt fra arilds tid. <5> Fremdeles skal alle såvel gejstlige som verdslige, der har bistået og støttet os og vor højtelskede broder herr Erik, de danskes forhenværende konge, vore forfædre de danskes konger og vore mænd og deres tilhængere i sagerne mod samme herr ærkebiskop Esger og hans forgængere indtil denne dag, nyde sandt og fast venskab uden al forstillelse fra herr ærkebispens side, og alle såvel gejstlige som verdslige, der har bistået ærkebispen i de samme sager, skal ligeledes nyde sandt, fast og ægte venskab uden forstillelse fra vor og vore børns side. <6> Fremdeles skal alle sager, uoverensstemmelser, tvistigheder, alt nag og al uvenskab, som nogensinde indtil denne dag er opstået eller indledet eller vil kunne indledes mellem os de danskes konge og Danmarks riges krone og alle vore tilhængere både gejstlige og verdslige og deres tilhængere som den ene part og herr Esger, hans kirke i Lund, hans forgængere, venner, slægtninge, frænder og alle hans og kirkens tilhængere, gejstlige såvelsom verdslige, og deres tilhængere som den anden part, være standsede, endte og afsluttede for evigt, – dog med den undtagelse og afvigelse, at han, som forudskikket, frit kan kræve sine tilgodehavender, når han har erklæret os, vore børn, vor broder, vore forfædre og efterfølgere, og Danmarks riges krone samt vore mænd, gejstlige såvel som verdslige, og deres tilhængere for ganske kvit, frie og undtagne fra alle klager og tvistigheder.
Og til at overholde alt dette og hvert enkelt punkt evindeligt og ubrødeligt forpligter vi os fast med dette brev, idet vi med hensyn til alt det forudskikkede og hvert af dets punkter, giver afkald på enhver indsigelse om svigagtigt forhold, og om at sagen ikke er foregået således, på en til værn for faktiske forhold indført søgsmålsret og på al bistand af kanonisk og borgerlig ret, hvorved det modsatte af det fornævnte eller noget deraf kan opnåes ved noget menneskes svig eller spidsfindighed.
Til vidnesbyrd herom og til fyldigere bevis er vort segl hængt under dette brev. Også vi magister Bernardus de Montvalent, ærkedegn af Sologne i Bourges' kirke, herr pavens kapellan, og pavestolens nuntius, udsendt særligt til Danmarks rige for at ordne lundekirkens anliggender, Peder af Viborg, Niels af Børglum, Peder af Odense, Jens af Slesvig, Esger af Århus og Jens af Ribe, af Guds nåde bisper i Danmarks rige, har personligt overværet alt det fornævnte og har som fredens og endrægtighedens formidlere sammen med mange andre hidført denne ordning mellem parterne og ladet vore segl hænge under dette brev til vidnesbyrd og fyldigere bevis.
Forhandlet og givet i Roskilde i det herrens år 1321 onsdagen efter dagen for den hellige apostel Bartholomeus.