Fremdeles bønfalder samme kongeN Eder, hellige fader, om, at I viser ham særlig nåde med hensyn til hans elskede kansler Henrik Vogts person, gejstlig i Verden stift, og værdiges ved provision at give samme Henrik sognekirken, kaldet provstiet, i byen Wittstock i Havelberg stift, med alle dens rettigheder og tilliggender, hvilken kirke fra gammel tid sædvanligivs overdrages verdensgejstlige, og som ved Ottos død, den sidste verdensgejstlige sognepræst og provst sammesteds, som er afgået ved døden uden for den romerske kurie, vides at have været ledig — lige som den stadig er ledig — i så lang tid, at dens overdragelse i følge bestemmelserne fra LaterankoncilietN denne gang på lovlig vis er hjemfaldet til det apostoliske sæde, omendskønt nævnte sognekirke, kaldet provsti, de facto besiddes af en vis Bernhard, regelbunden kannik ved kirken i Havelberg af præmonstratenserordenen, og siges af en biskop af Havelberg at være forenet med provstens og kapitlets bord ved kirken i Havelberg, dog uden at det apostoliske sæde har stadfæstet dette, — uanset at samme Henrik vides at besidde sognekirken i Saltum, Børglum (stift) og et kanonikat med ventebrev på en større præbende ved kirken i Hamburg, Bremen stift, og endvidere med alle »uanset« og formålstjenlige bestemmelser samt med (udnævnelse af) eksekutorer. — Lad det ske R(ogerii)N.