© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Udtog efter Aa og B, varr. fra C ifølge Hanserec.:
Aa, B, C:
Anno domini millesimo cccolxx primo in uigilia Symonis et lude apostolorum consules ciuitatum maritimarum Stralessundis congregati de Lubeke domini Iacobus Plescow Iohannes Schepenstede Hermannus de Osenbrugge et Iohannes Langhe de Rostok Gerwinus Wilde Ludolphus Niendorp de Wismaria Thidericus de Rampen Hermannus Kropelin et Iohannes Darghetzowe de Gripeswold Euerhardus Rubenowe Arnoldus Langhe et Hinricus Schuppelingberch de Stetin Hartwich van dem Sunde de Kolberghe Detleuus Verchemyn de Tanklim Ludolphus Zutemunt de Lyuonia de Righa Hinricus Berner de Tarbato Hermannus Kaporie de Reualia Iohannes de Molendino de Pruscia de Colme Ertmarus de Hereke de Thorun Iohannes de Loo de Campen Gherardus de Putte de Sirixe Hugho de Lochin de Zuthphania Thidericus van dem Walle de Brele Iacob Mannesson de Dordraco Wilhelmus Elewodesson de Stauria Symon Bere de Herderwik Herman Kleek de Amsterledamme Gherardus Wilhelmsson de Deuentir Iohan Rouer de Eleborg Lambert van Ertborn egerunt et terminauerunt acta infrascripta una cum dominis consulibus eiusdem ciuitatis Stralessundensis uidelicet Hermanno de Rode Hinrico Schielen Bertrammo Wulflam Iohanne Wreen Iohanne Rughen Ludolfo de Kulpen.
<1> To dem ersten ward ouer een ghedreghen dat me dat pundgeld meenliken aflegghen schal vnde na dessem daghe nerghene pundgheld nemen schal
<2> Vortmer ward dar gherekent van dem pundgelde dat gheuallen was vor desser tiid vnde dat wart ghedelet int ghemene oueral na mantale alse it sik gheboret
<3> Vortmer bewareden sik de stede van Lubeke vnde van der Wendeschen siiden de de slote inne hebben na deme dat se uele meer uth ghegheuen hebben an den sloten to holdende wen se up ghebøret hebben van dem tollen vnde van aller nut dat se dat des en vnbrikt willen upbøren van dem ersten dat uppe Schone vellet to dem anderen iare ♦ Dat willen de van Prussen van Campen vnde van der Zuderzee malk bringhen to sinem rade
<4> .....
<5> Vortmer vmme de schelinghe de dar was ouer enem iare to Schone twischen den van Rostok vnde den vamme Sunde dat me nu scholde entscheden hebben dat schal stan in ghude bet dat de stede bynnen landes tosamende komen ♦ Wordet ok dar nicht entrichtet so schal it stan bet dat de stede meenliken tosamende komen
<6> Vortmer schal malk spreken in sinem rade vmme schepe uth to makende ieghen den zomer de zee to vredende vnde enbeden dat antworde den van Lubeke twischen hir vnde lichtmissen
<7> Vortmer worden dem biscope van Lunden breue ghesand dat he komen scholde to dem Sunde to antwordende vmme dat gud dat de van Prussen vorloren vnder Bornholm vnde dar qwam nemand van siner weghen ♦ Des sint eme up een nie breue sand van hern Henninghe van Putbusch vnde van den steden ♦ Vnde des antwordes sin de vamme Sunde wachtende
Aa:
B:
<14> Summa tocius theolonei de Schania xxxiiiio liiiɉ marce et iiii denarii Lubicenses absque in Elenboghen ♦ Item de Elenboghen Ixiii marce Lubicenses, de Schania iiɉ marce ♦ Omnes Pecunia libralis Lubicensium a festo pasche anni lxx usque Michaelis anni lxxi ccxxix marce xv denarii Lubicenses ♦ Rozstokcenses xx marce Lubicenses ♦ Wismarienses xliiii marce Lubicenses ♦ Gripeswoldenses viii marce Lubicenses ♦ Stetynenses ii marce Lubicenses ♦ Colbergenses ix marce Lubicenses ♦ Rygenses et Tarbatenses nichil ♦ Reualienses ix marce Lubicenses ♦ Stralessundenses xli marce Lubicenses, de Schania iiɉ marce ♦ Omnes ciuitates Průscie xxxix marce Lubicenses et ix marce de Schania ♦ Campenses nichil ♦ Zyryxcenses xxv marce et vii solidi Lubicenses ♦ Zutphanienses v marce Lubicenses et ii solidi ♦ Brelenses iiii marce et vi denarii Lubicenses ♦ Dordracenses nichil ♦ Stauryenses nichil ♦ Harderwiikcenses iij marce et iii sølidi Lubicenses ♦ Aemstelredammenses xvi marce Lubicenses minus iiii solidis ♦ Deuenther nichil ♦ Elborg nichil ♦ Summa cccclxxx marce ii solidi et ix denarii
In ghodes namen ♦ Wy Woldemer etcetera bekennen (etc. = nr. 94: overstreget udkast)
Aa, B, C:
<10> Vortmer schal een iewelik stad eren borgheren openbaren dat de koning ghevulbordet heft de zøne vnde de deghedinghe de ouer enem iare maket worden mit den Denen vnde heft de beseghelt mit sinem hemeliken inghesegele vnde heft ghelouet dat he it vultheen wille mit sinem groten inghesegel twischen hir vnde sunte Iacobes daghe ♦ Dar up hebbe wy mit im ghelouet vnde ghewissent enen ganczen vrede vnde en iewelik schal sine borghere warnen to sunte Iacobes daghe de erst kumpt dat aldermalk in Denemarken vnde uppe Schone sik høde dat he nenen upstot noch krich make men dat sik malk in rechte noghen late vnde vnderwinde sik nicht men dar he recht to heft dede iemant dar bouen dat wolden de stede also richten dat enander dar an denken scholde
<11> Vortmer is ouer een ghedreghen dat malk nottelen schal mede to hus nemen alse de breue luden schollen de me dem koninghe vnde den Denen beseghelen schal also dat allermalk de breue besegheld mit siner stad groten ingheseghele schal senden alse he aller erst kan to dem Sunde twischen hir vnde paschen vnde wan de dar komen so schollen de vamme Sunde des mechtich wezen dat se des koninghes breue vntfan vnde eme vnse breue wedder antworden
<12> In dem ersten orloghe ward itliken schepen gheboden vor Helzingborg dat se scholden ligghende bliuen ♦ Der bleff en deel de worden ghebrand vnde etlike andere segelden enwech ane orlof dat sin de hir na ghescreuen stan de Lubeke Panpowe senior Bernhardus Aldewerlt de Rostok Albert Thomas greue Iacob Grawetop de Sundis Heyno de Løchin senior Rudolfus de Dalewitze ♦ Vmme desse schal aldermalk spreken in sineme rade dat me se vor de stede bringhe also dat me eren broke neme vnde belegghe den anderen eren schade mede
<13> Vortmer vmme Wartberghe de klaghede dat em in dem ersten orløghe vor Helzingborch wart mel ghenømen dat ghedelet ward vnder den houetluden der stede wart aldus ghesproken dat he schal theen van ener stad tho der anderen vnde laten sik rechtes pleghen also dat aldermalk eme wedder keren schal wat he des ghenoten heft edder vntledighe sik des mit rechte dat wart meenliken ouergheuen van den steden
B:
<19> Witlik sy dat der stede deghedinghe mit dem koninghe (etc. = nr. 126).
<15> Domini Iohannes Langghe et Thidericus Crudener receperunt theoloneum in Schonor et Valsterbode et extendit se super xxxiiiic liiiɉ marcas et vi solidos Lubicenses ♦ De hiis exposuerunt hec infrascripta ♦ Primo domino Gregorio Swertyngh cccclxiɉ marcas Lubicensium denariorum item Nicolao Zoldys super Schonor cc marcas Lubicenses item stipendiariis ibidem xcix marcas x solidos et viii denarios item dominis Iohanni Langhen et Thiderico Crudener ad ipsorum consumptus xx marcas Lubicenses ♦ Summa remanens xxvic lxxxiɉ marce iii solidi et viii denarii
In ghodes namen amen. ♦ Wy Hennyngh van Pudbuzke (etc. = nr. 127)
Aa og B:
<15> Vortmer rekenden her Iohan Langhe vnde her Diderik Crudener van dem tollen to Schone also dat se hadden vntfanghen xxxiiiic liiiɉ mark vnde vi schillinge Lubesch ♦ Dar van hebben se gheuen hern Gregorio Swertinghe iiiic lxii mark Lubesch vnde Nicolao Zoldis iic mark Lubesch vortmer den soldeneren to Schonore c mark myn iiii penninge vnde v schillinge ♦ Vortmer hebben her Iohan Langhe vnde her Diderik Crudener ghenomen xx mark Lubesch de summe bliuende xxvic lxxxiɉ mark iii schillinge vnde viii penninge ♦ Dar van hebben de vamme Sunde ghenomen vic xxxiiii mark vnde vi schillinge Lubesch de se gheuen eren vredekogghen uth to makende ok seden se hedde her Iohan Rughe mer ghegheuen des wolden se vnvorsumet wesen ♦ Vortmer nemen de van Lubeke xvic mark myn xvɉ schillinge Lubesch de ere vredecogghe kosteden ♦ Item nemen se c vnde x mark vnde xviii penninge Lubesch de her Iohan Langhe to Schone gaf to dem suluen vredecogghen ♦ Vortmer rekenden her Iohan Rughe cxxiii mark vnde ii schillinge Lubesch de he ok uthgaf to dem vredekoggen de nemen de van dem Sunde ok van dem tollen ♦ Also blift dar ouer iic xv mark vnde i schilling
Aa:
<16> In godes namen amen ♦ Witlik sy alle den ghennen (etc. = nr. 105).
<17> In godes namen amen ♦ Witlik sy alle den ghennen (etc. = nr. 115).
<18> In godes namen amen ♦ Wy radmanne der stad to Lubeke (etc. = nr. 95).
<19> Witlik sy dat der stede deghedinghe mit dem koninghe (etc. = nr. 126).
<20> .....
15 millesimo] mo B.
17 Plescow] Plescowe B.
18 Langhe] Langghe B
— Rostok] Rozstok her og i det følgende B
— Gerwinus] Gherwinus B
— Niendorp] Nyendorp B.
19 Kropelin] Crøpelyn B.
— Darghetzowe] Darghesouwe B.
20 Langhe] Langge B
— Schuppelingberch] Schupplenberch B, Schufflenbergh C.
21 Stetin] Stetyn B
— Hartwich van dem Sunde] Hartwicus de Sundis B
— Detleuus] herefter overstreget Pretemyn Aa
— Verchemyn] Verghemyn B.
22 Tanklim] Tangklim B
— Zutemunt] Søtemund B
— Righa] Rygha B.
23 Kaporie] de Caporien B
— Iohannes] tilf. o.l. Aa
— Pruscia] Prucia her og i det følgende B
— Colme] Kolme B.
24 Loo] Lo B
— Putte] Půtten B.
25 Sirixe] Zirixee B
— Lochin] Lochen B
— Zuthphania] Zůtphania B
— Thidericus van dem] Iacobus de C.
26 Iacob] Iacobus B
— Dordraco] Dørdraco B
— Elewodesson] Ellewoydesson B, Ellewardessone C.
27 Herderwik] herefter overstreget Symon Aa, Herderwiik B
— Amsterledamme] Amstelredamme B
— Wilhelmsson] Willamsson B, Willemsone C.
28 Deuentir] Deuenther B
— Rouer] R{ov}uer B
— Eleborg] Elborgh B
— Lambert] Lambertus B.
28-31 egerunt indtil Kulpen] de Stralessundis Hermannus de Rode Hinricus Schele Bertramus Wulflam Iohannes Rughe Iohannes Wreen et Ludolphus de Kulpen egerunt et terminauerunt infrascripta B.
31 Iohanne (1.)] Iohannes Aa.
33 nerghene] nen C.
34 van dem pundgelde] dat pundgeld C.
35 oueral] mgl. C
— it sik] sick dat C.
38 an] tho B, to C.
40 en] ym B.
41 Campen] Kampen B.
42 Zuderzee] Sudersee B.
44 dar] se C
— to] vppe B.
49 Vortmer] Vortmer so B.
52 ghesand] zand B.
53 Prussen] Prucen B.
54 Bornholm] Borneholm B, Borholm C.
55 eme up een nie breue sand] uppe nyghe breue em ghesand C
— Henninghe van Putbusch] Hennynghe van Pudbuzk B.
58 <8>] Findes kun i C.
59-88 Summa tocius indtil denarii] Summa pecunie libralis omnium ciuitatum 400 marce Lubicensium denariorum. ♦ Summa theolonei de Schania 3400 marce Lubicenses, et 63 marce de quibus datum est scriptoribus C.
94 eren] synen C.
95 maket] market B.
96 sinem hemeliken] zyme lutteken C.
97 ghelouet] gheseget C
— vultheen] beseghelen B.
100 Denemarken] Dennemarken B
— høde] hůde B.
101 nenen] uppe Schone neen C.
102 nicht men) mgl. C.
104 malk nottelen] malk ene notelen B.
106 besegheld] beseghele C.
110 Helzingborg] Helsingborgh B, Elsingborghe C.
113 de hir)] de/ de hir B.
113 Panpowe] Pampowe B
— Bernhardus] Bernt efter overstreget Bernt Aldewerlt B
— Albert] Albertus B
— greue] groue B.
114 Heyno de Løchin] Heyno van Lochen B
— Rudolfus] Rudolphus B
— Dalewitze] Daluitze B.
116 vnde)] herefter overstreget beseghelde beleghede B.
118 Wartberghe] Wardberghe B.
120 wart aldus] des ward darvmme B, wart darumme alsus C.
122 ghenoten] ghenomen C.
123 ouergheuen] ouer en ghedreghen B, C.
148 Diderik] Dyderik B.
150 Lubesch] Lubesch penninge B
— lxii] lxiɉ B.
151 Lubesch] Lubesch penninge B
— Nicolao Zoldis] Claus Zoldys B.
152 Schonore] Schonor B
— myn iiii penninge vnde v schillinge] myn v schillinge vnde iiii penninge B
— hebben] mgl. B.
153 Langhe] mgl. B
— Diderik] Thiderike B
— Crudener] mgl. B
— ghenomen] mgl. B
— Lubesch] Lubesch vor ere køte B
— summe] summa B.
155-156 gheuen eren] vtghegheuen tho beh{oe}f eres B.
157 ghegheuen] vtghegheuen B.
158 myn xvɉ] vnde xvj myn B.
160 rekenden] rekende B.
160-161 cxxiii mark indtil vredekoggen] c mark et xxiii mark Lubesch pennynge vnde ii schillinge de he ok vtghegheuen hadde tho des suluen vredekoggen hi behof B.
161-162 de nemen indtil tollen] mgl. B.
162 Also] Aldus B
— dar] hir B
— ouer] bouen desse vtghift B
— iicxv] cc vnde xv B
— vnde i schilling] et i solidus Lubicensium denariorum B.
I det Herrens år 1371 dagen før apostlene Simon og Judas' dag forsamledes rådmændene fra søstæderne i Stralsund: fra Lübeck de herrer Jakob Pleskow, Johan Schepenstede, Herman v. Osenbrugge og Johan Lange, fra Rostock Gerwin Wilde, Ludolf Niendorp, fra Wismar Didrik v. Rampen, Herman Kröpelin og Johan Dargetzow, fra Greifswald Everhard Rubenow, Arnold Lange og Henrik Schuppelenberg, fra Stettin Hartvig van dem Sunde, fra Kolberg Detlev Verchemin, fra Anklam Ludolf Sotemund, fra Livland: fra Riga Henrik Berner, fra Dorpat Herman Kaporie, fra Reval Johan v. Mole, fra Preussen: fra Kulm Ertmar v. Hereke, fra Thorn Johan v. Lohe, fra Kampen Gerrit af Putten, fra Zierikzee Hugo van Lochen, fra Zutphen Didrik van dem Walle, fra Briel Jakob Mannesen, fra Dordrecht Willem Eliwoldsen, fra Stavern Simon Bere, fra Harderwijk Herman Kleek, fra Amsterdam Gerrit Willemssen, fra Deventer Jan Rover, fra Elburg Lambert van Ertborn, og har sammen med de herrer rådmænd fra samme stad Stralsund, nemlig Herman v. Rode, Henrik Scheele, Bertram Wulflam, Johan Wren, Johan Ruge, Ludolf v. Kulpe, forhandlet og truffet afgørelse i de nedennævnte sager.
<1> For det første kom man overens om, at man generelt efter denne dag skal afskaffe pundtolden, og ingen pundtold skal opkræves.
<2> Fremdeles blev der dér gjort regnskab for den pundtold, der var indbetalt indtil nu, og den blev fordelt mellem alle i fællesskab efter mandtal, som det sig hør og bør.
<3> Fremdeles tog Lübeck og de vendiske stæder, der sidder inde med borgene, forbehold, eftersom de har givet meget mere ud for at holde borgene, end de har oppebåret af told og af al anden indtægt, så de vil indkræve det, de mangler, af de første indtægter, der oppebæres i Skåne i det andet år. Det vil stæderne fra Preussen, fra Kampen og fra Zuidersøen forelægge for deres råd.
<4> ...
<5> Fremdeles angående den strid, som for et år siden var i Skåne mellem dem fra Rostock, og dem fra Stralsund, og som man nu skulde have afgjort; den sag skal henstå i venskabelighed, indtil stæderne inden for landet mødes. Bliver det heller ikke da bilagt, så skal det henstå, indtil alle stæder mødes.
<6> Fremdeles skal enhver i sit råd drøfte udrustning af skibe til sommer til beskyttelse af havet; og svaret skal sendes til dem fra Lübeck inden kyndelmisse.
<7> Fremdeles blev der sendt biskoppen af Lund breve om, at han skulde komme til Stralsund for at svare for det gods, som de fra Preussen mistede under Bornholm; og der kom ingen på hans vegne. Desangående er der på ny sendt ham breve fra herr Henning Podebusk og fra stæderne. Og de fra Stralsund venter på svar desangående.
<8> ...
<9> ...
<10> Fremdeles skal enhver stad forkynde sine borgere, at kongen har tiltrådt fredsslutningen og de aftaler, som blev truffet med danskerne for et år siden, og han har beseglet dem med sit private segl og lovet, at han vil gøre det endegyldigt med sit store segl inden sankt Jakobs dag. Derefter har vi sammen med ham lovet og givet garantier for en fuldstændig fred; og enhver skal på førstkommende sankt Jakobs dag advare sine borgere, at alle og enhver skal undlade at give anledning til splid eller strid i Danmark og i Skåne men lader sig nøje med, hvad ret er, og ikke tiltager sig noget uden at have ret dertil. Hvis nogen overtræder det, det vil stæderne dømme således, at en anden i påkommende tilfælde må betænke sig.
<11> Fremdeles er man kommet overens om, at enhver skal tage koncepter med sig hjem, svarende til, hvad de breve skal indeholde, som man beseglet skal give til kongen og danskerne; på den måde skal enhver, så snart han kan, sende det med sin stads store segl beseglede brev til Stralsund i tiden mellem nu og inden påske. Og når de ankommer dertil, så skal de fra Stralsund have fuldmagt til, at de får udleveret kongens breve og til gengæld sender ham vore (hansestædernes) breve.
<12> I den første krig blev det påbudt nogle skibe foran Helsingborg, at de skulde forblive liggende der. En del blev liggende og blev opbrændt; og nogle andre sejlede bort uden orlov, det er dem, der står nævnt herefter: fra Lübeck Panpow den ældre, Bernhard Aldewerlt, fra Rostock Albrecht Thomas, fede Jakob Grawetop, fra Stralsund Heine v. Lochen den ældre, Rudolf v. Dalwitz. Angående disse skal enhver drøfte i sit råd, om man kan indkalde dem for stæderne, så man kan tage deres bøde og hermed erstatte de andre deres skade.
<13> Fremdeles angående Wartberg, der klagede over, at der blev taget mel fra ham i den første krig foran Helsingborg, hvilket blev fordelt blandt stædernes høvedsmænd, blev der truffet afgørelse, at han skal drage fra den ene stad til den anden og stævne til doms, således at enhver skal erstatte ham det, han har forbrugt af melet, eller frigøre sig for sagen med rette; det blev almindelig tiltrådt af stæderne.
<14> Summen af hele tolden i Skåne 3453½ mark og 4 penning lybsk med undtagelse af den i Malmø. Fremdeles fra Malmø 63 mark lybsk, af hvilke notarerne skal underholdes.
Lybækkernes pundtold fra påskedag (13)70 indtil mikkelsdag år (13)71 229 mark 15 penning lybsk.
De fra Rostock 20 mark lybsk.
De fra Wismar 44 mark lybsk.
De fra Greifswald 8 mark lybsk.
De fra Stettin 2 mark lybsk.
De fra Kolberg 9 mark lybsk.
De fra Riga og Dorpat intet.
De fra Reval 9 mark lybsk.
De fra Stralsund 41 mark lybsk, fra Skåne 2½ mark.
Alle stæder i Preussen 39 mark lybsk og 9 mark fra Skåne.
De fra Kampen intet.
De fra Zierikzee 25 mark og 7 skilling lybsk.
De fra Zutphen 4½ mark lybsk og 2 skilling.
De fra Briel 4 mark og 6 penning lybsk.
De fra Dordrecht intet.
De fra Stavern intet.
De fra Harderwijk 2½ mark og 3 skilling lybsk.
De fra Amsterdam 16 mark lybsk minus 4 skilling.
Deventer intet.
Elburg intet.
Tilsammen 480 mark 2 skilling og 9 penning.
<15> De herrer Johan Lange og Didrik Krudener har oppebåret tolden i Skanør og Falsterbo, og den beløber sig til mere end 3.453½ mark og seks skilling lybsk. Heraf udredede de dette nedenforanførte. Først til herr Gregor Swerting 461½ mark lybske penninge, fremdeles til Nicolaus Soldis i Skanør 200 mark lybsk, fremdeles til lejesvendene sammesteds 99 mark 10 skilling og 8 penning, fremdeles til de herrer Johan Lange og Didrik Krudener 20 mark lybsk til deres forbrug. Den tiloversblevne sum er 2.681½ mark 3 skilling og 8 penning.
I Guds navn, amen. Vi Henning Podebusk (o.s.v. = nr. 127).
<15> Fremdeles aflagde herr Johan Lange og herr Didrik Krudener regnskab for tolden i Skåne på den måde, at de havde modtaget 3454 mark og 6 skilling lybsk. Deraf har de givet herr Gregor Swerting 462 mark lybsk og Nicolaus Soldis 200 mark lybsk, endvidere lejesvendene i Skanør 100 mark minus 4 penninge og 5 skilling. Fremdeles har herr Johan Lange og herr Didrik Krudener fået 20 mark lybsk, så der i alt resterer 2682 mark 3 skilling og 8 penninge. Deraf har de fra Stralsund fået 634 mark og 6 skilling lybsk, som de gav til udrustning af deres fredskogge; fremdeles sagde de: havde herr Johan Ruge givet mere, vilde de ikke stå til ansvar herfor. Fremdeles fik de fra Lübeck 1600 mark minus 16 skilling lybsk, som deres fredskogger kostede. Fremdeles fik de 110 mark og 18 penning lybsk, som herr Johan Lange udgav i Skåne til den samme fredskogge. Endvidere gjorde herr Johan Ruge regnskab for 123 mark og 2 skilling lybsk, som han ligeledes udgav til fredskoggen; de penge fik de fra Stralsund også fra tolden. Således bliver der til overs 215 mark og 1 skilling.
<16> I Guds navn, amen. Det skal være åbenbart for alle dem (o.s.v. = nr. 105).
<17> I Guds navn, amen. Det skal være åbenbart for alle dem (o.s.v. = nr. 125).
<18> I Guds navn, amen. Vi rådmænd i staden Lübeck (o.s.v. = nr. 95).
<19> Det skal være åbenbart, at stædernes overenskomst med kongen (o.s.v. = nr. 126).
<20> ...
Et udateret perg.blad i Lübeck Staatsarchiv med bagsidepåskrift Computaciones de pecunia librali et de thelonio Scanie et aliis indeholder Evert Bozen fra Kampens afregning af pundtold af købmænd fra Brabant, Flandern og England samt afregning fra Harderwijk, Elburg og Zutphen, trykt Hanserec. III 45 nr. 50 — Reg. Dan. nr. *2809; Poelman, Oostzeehandel I 98 nr. 400.