Elskede herr Johan. Meget venskabelig og nådig hilsen tilforn.

I skal vide, gode og omsigtsfulde herre, at da herr Albrecht Rodenborg, vor notar, var vendt tilbage til os fra Danmarks rige, og havde gjort indberetning til os om de ham betroede breve, har vi forstået af samme, at for det første herren af Mecklenburg ikke nu havde været til stede i lokalite ten Nyborg, men nær en ø, kaldet Omø, med sine og Danmarks riges råder nær en ø, kaldet Agersnæs, i en afstand af omtrent en halv mil fra Omø, og at samme vor notar på grund af modvind ikke kunde komme til forhandlingerne førend på den foregående aften, som rådet skiltes den følgende morgendag. Og da man på grund af de danskes hurtige tilbagerejse ikke har kunnet opnå herren af Mecklenburgs personlige tilstedeværelse, og da vore breve var oversendt til nævnte herre af Mecklenburg tillige med vort undskyldningsbrev med underretning om, at vi ikke kom, og da vi på samme måde personligt af samme var blevet undskyldt hos samme de Danskes råd, og denne undskyldning som rimelig med tak var blevet modtaget, bønfaldt nævnte herr Albrecht i vort navn indtrængende nævnte råd om, at de efter omhyggeligt at have overvejet, hvorledes vi i det sidst forbigangne år har fredeliggjort havet med vore kogger ved vore egne svare anstrengelser og på egen bekostning, idet der ikke blev stillet eller ydet os noget til hjælp hertil af disse råder, selv om de i det forbigangne år, mens vi, som I ved, var forsamlet indbyrdes i Stralsund, har tilsagt og lovet os meget, at disse altså nu skal gøre det ved egne anstrengelser og på egen bekostning på den måde, at hansekøbmanden sikkert og uden fare kan sejle, hvor han vil; i modsat fald er det nødvendigt, at hansestæderne tænker på et gavnligt middel mod dem, der foruretter købmændene, og mod sørøverne, hvortil nævnte råder svarede, at de med stædernes hjælp vilde hjælpe og værne hansekøbmanden i alle forhold og ikke hindre eller påføre dem tab i noget forhold. Men efter at der var afholdt mange og forskellige andre forhandlinger mellem dem, hvorpå der ikke ligger stor vægt, vendte vor nævnte notar tilbage med skib sammen med herr Henning Podebusk, idet alle de andre råder ligeledes trak sig tilbage, og han forhandlede med samme om borgene i Skåne, således at samme herr Henning trofast vil holde samme borge i sin varetægt til stædernes gavn, idet der dog forbeholdtes stæderne fuldmagt til at indsætte deres egne fogeder, således som det fuldstændigt indeholdes i recessen. Men I skal vide, at herren af Mecklenburg ikke har bragt nogen afslutning med sig efter sin vilje, og at hans sønnesøn, søn af hertug Henrik, var repræsenteret hos ham af Konrad Moltke. Der blev ligeledes ikke forhandlet noget til ende mellem denne og de Danske, men at nogle Danske, som det siges, viste sig mere nådige mod ham end mod Danmarks rige og tilbød ham fire lande, nemlig Langeland, Lolland og Falster og Møn under nedenforanførte betingelser, nemlig at Danmarks råder vil forestå samme lande og deres borge alene uden Mecklenborgeren, indtil hans sønnesøn når skels år og alder, og hvis samme hans sønnesøn skulde afgå ved døden uden arvinger, da skal fornævnte fire lande hjemfalde ikke til Mecklenborgerens hånd, men til Danmarks rige. Ligeledes skal den herre sønnesøn af Mecklenborgeren yde mandsed og troskabsed til herr kong Oluf. Men nævnte Mecklenborger vilde ikke godkende eller afslå det fornævnte, idet han sagde og bad om, at dette skulde overdrages ham, bestyrket ved beseglet brev, for at han fuldstændigt kunde gøre sig sine overvejelser herom sammen med sin søn hertug Henrik og Henrik og Klaus, grever af Holsten, og hans andre venner. Lige så vel opfordrede han, der ikke var tilfreds med dette, de råder fra Danmarks rige, som det sidst forbigangne år sammen med ham havde udnævnt vor herre kejseren, markgreven af Meissen og andre, som I ved, til voldgiftsmændN, til at følge ham for at bringe dette forlig til en virkelig afslutning, hvorfor mange af dem tog med ham til den herre kejseren. Men vi ved ikke, hvad der skal ske. Desuden klager herr Oluf Bjørnsen alvorligt over Eders land, fordi nogle købmænd derfra på det tidspunkt, da I var sammen med os i Lübeck, voldeligt og uretfærdigt har dræbt en af hans svende i Helsingør, idet han beder om, at der bliver ham erstatning til del for samme, hvilken han, hvis den bliver ham nægtet, siger, at han vil sikre sig på enhver mulig måde, indtil han har opnået passende bod. Fremdeles eftersom Langelow har trukket sig tilbage fra forhandlingerne, førend vor notar nåede frem, kunde samme vor notar, efter at der var holdt mange drøftelser og forhandlinger med Thomas v. Hagen i nærværelse af herr Henning Podebusk og Oluf Bjørnsen, til sidst ikke udrette andet end, at nævnte herr Oluf og Thomas v. Hagen vil lade begge sager henstå i godsindet udsættelse i håb om fred til førstkommende hellige jomfru Maries fødselsdag, således at der i mellemtiden i Skåne ydes dem bod af Eder desangående. Vi har altså overladt herr Johan Lange at hjælpe Eders foged og Eders mænd, såvidt han kan, med hensyn til det fornævnte. Andet findes for øjeblikket ikke værdigt til indberetning. Og hvis dette synes at være Eder til gavn, kan I gøre det vitterligt for de andre stæder i Eders land. Herren bevare Eder og byd over os. Skrevet i Lübeck tirsdagen før den hellige jomfru Maries himmelfartsdag under vort sekret.

Rådmændene i staden Lübeck.