© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Udtog efter Aa:
Item. dat sy komen. vnde wonen. to eren wyllen an dem lande van Enghelant is I
grot moghecheit vnde scade vnde nen. profiit to dem koninghrike dat bewyset x
also. alze wan de coplůde van
Fremdeles at de kommer og bor efter deres vilje i landet England, er til stort besvær og til stor skade og ikke til nogen fordel for kongeriget, det ser man af, at da købmændene fra England plejede at sejle over for at købe sådanne handelsvarer, som hansekøbmanden bringer, da var handelsvaren altid til bedre pris og bedre i sig selv end nu, til stor fordel for hele kongeriget, hvilken fordel er fjernet ved, at de forskrevne hansekøbmænd kommer og bor, hvilket åbent erklæres af lande som landet Norge og andre lande, fra hvilke lande sådanne handelsvarer som sild, stokfisk og stør kommer, og andre lande, der ligger os nærmere end dem, og fordi vore købmænd ved aftale om handelsvaren kunde give bedre pris end hansekøbmændene og på grund af deres lokken med hensyn til handelsvaren, så er den efterhånden blevet mere og mere forringet af dem, for da vore købmænd var fri og vant til at salte sild i Skåne, så var der altid 1200 eller i det mindste 1000 sild i en tønde, mens nu den største sildetønde ikke holder mere end 900, og eftersom silden på den tid var tilberedt så godt, at en tønde sild dengang godt kunde holde sig et år, kan den nu derimod knap holde sig til påske eller i det højeste til pinse til stor skade for hele kongeriget. Og fremdeles plejer de i Skåne at blande og salte gammel og ny sild, således at den bedste nye sild bliver saltet i bunden altid til stort bedrag og til stor skade for kongeriget. Og ligeledes er der stort bedrageri med hensyn til størfade, hvilket bedrageri ikke fandtes i de tider, da vore købmænd kunde salte sild i Skåne, således som det er sagt. Og også andre bedrag, som man finder med hensyn til fade med gråværk og også med hensyn til fade med stål, som de forskrevne hansekøbmænd bringer, hvilket gråværk nu er dobbelt så dyrt, som det plejede at være, til stor skade såvel for herrerne som for landet som helhed. Fremdeles nemlig om den uret og hindring og det fjendskab, som de fra hansen i lang tid i almindelighed har haft over for alle englændere, hvor deres magt er større end over for andre folk i verden, så har de misbrugt deres frihed på den måde, at mens ethvert andet land frit uden at betale told og skat kan komme til Skåne og handle og salte sild, så har de gjort så meget, at ingen købmand fra England må sætte sin fod der i landet for at købe sild, medmindre han betaler en umådelig told der, mens ingen andre lande betaler, og heller ingen englændere plejede at betale i gamle dage. Og fremdeles er det for ikke længe siden forbudt os englændere at salte sild, mens nogle andre lande er fri til at salte sild. Og det selv om vi var behjælpelige med at vinde Skåne mod kongen af Danmark sammen med hansekøbmændene lige så meget som noget andet land, til gengæld for hvilket den forskrevne konge endnu nærer og har fjendskab mod købmændene fra England, således at han fanger og holder i sit fangenskab alle de englændere, der kommer til hans land og rige, således som han gjorde nu for et år siden, idet han opbragte et skib, der hedder Lesmond fra Harwich, på hvilket skib William Korp var skipper, hvilket blev brandskattet med 600 nobler. Og ligeledes har de sat igennem i Skåne, hvor købmændene fra England altid var vant til at være under beskyttelse og værn af fogeden fra befæstningen og fra borgen, at samme foged sidste år ikke vilde tage dem under sin beskyttelse, hvorved man ser det fjendskab og den ondskab, som de har mod os. Fremdeles for at lægge vore englændere hindringer i vejen for deres fortjeneste og hindre dem i at komme til de lande, hvor de driver handel, har de i samdrægtighed bestemt indbyrdes, at ingen fra deres sammenslutning skal indskibe nogen slags handelsvarer i samme skib fra vore englændere, og heller ikke skal nogen medføre noget brev, der tilhører englændere, og heller ikke sælge nogen levnedsmidler til os englændere undtagen lidt for en bestemt tid, og når vi har brug for at købe mere, skal de sværge, at de har fortæret alt det, som de tilforn har købt. Og desuden vil de ikke tåle, at vore købmænd sælger deres 'laken' i småstykker, men alene i stort mål, mindst i et helt laken. ...
Ifølge brev til Lübeck fra hansekøbmændene i England, trykt Hanserec. III 90 nr. 103, fremsattes klagerne i skriftlig form 8 dage vor vastelavende, og på hansedagen 1378 30. maj, nr. 402, afsendtes en række breve vedrørende sagen.