Elskede venner.

Det skal ikke være skjult for Eder, omsigtsfulde mænd, at vi ifølge underretning fra vore rådsudsendinge, der for nylig var til stede i Rostock sammen med de herrer rådmænd fra Stralsund, Rostock, Wismar og fogeden fra Kampen ved forhandlingerne mellem de herrer hertugen af Mecklenburg og Danmarks riges råder, har forstået, at samme herrer indbyrdes er skiltes fra hinanden uden endelig afgørelse; thi efter at der var holdt adskillige forhandlinger mellem dem på begge sider, forlangte Mecklenborgeren til sidst at overgive halvdelen af riget til hans sønnesøn, og disse danskere tilbød blot hertugdømmet Lolland og landene Langeland, Falster og Møn og halvdelen af landet Fyn som pant, nemlig at pantsætte til ham for 30000 mark, hvilket Mecklenborgeren afslog at tage imod. Dog blev der aftalt således mellem dem, at alt skulde henstå fredeligt indtil den nu sidst forbigangne Jakobs dag, og at den ene, når den var forløbet, forud skulde underrette den anden i løbet af 14 dage om, hvad han vilde. Men på hvilken måde og hvorledes denne sag nu forholder sig, ved vi ikke. Da dette var afsluttet, bønfaldt nævnte rådsudsendinge fra stæderne samme herre hertug af Mecklenburg om, at han vilde skrive til sin søn den herre kongen af Sverige og forordne, at hvis der skulde opstå en krig mellem denne og de danske, skal der ikke på nogen måde påføres vore borge i Skåne og stædernes mænd og købmænd sammesteds og andetsteds tab som følge deraf. Hertil svarede han velvilligt, at det vilde han gøre, således som han ligeledes senere - nu for ganske nylig - har meddelt os ved at skrive sit brev. Fremdeles bad de samme om, at han skulde værdiges velvilligt at tillade, at de danske fiskere sikkert og velbeholdent kan besøge Skånemarkedet af hensyn til biskoppen og alle hans andre mænd, og at de ikke på nogen måde vilde påføre de danske købmænd tab på havet og i stædernes havne. Herom har vi hidtil ikke modtaget noget endeligt svar fra denne side. Thi han skrev til os, at han vilde tale og overveje med sine råder og derefter overbringe os sit svar. Når vi har fået det, vil vi ikke tøve med om nødvendigt at underrette Eder. Men vi har forstået fra herr Simon Swerting, vor borgmester, der for nylig var til stede sammen med rådmændene i Stralsund hos herr Henning Podebusk, at samme herr Henning velvilligt vilde overgive borgene i Skåne til de herrer Gregor Swerting og Nicolaus Segefrid til brug for hansestæderne, dog under forbehold af samme herr Hennings krav med hensyn til bygninger og andet, som skal rejses for ham på næste forsamling af hansestæderne. Eftersom desuden herr Oluf Bjørnsen, ridder, og brødrene v. Hagen, hvis medhjælper fordum Langelow var, i sin tid mangfoldigt har rejst krav mod Eder og Eders land og stadig ikke afstår fra at rejse krav, således som I tilstrækkeligt tydeligt vil kunne se og forstå af de i dette brev indesluttede kopier, blev der af kærlighed til Eder venskabeligt aftalt i Rostock med samme på denne måde, at I skal underrette Eders fogeder, som I vil sende eller muligvis allerede har sendt til Skåne med fuldmagt, at disse med hjælp af fogederne fra stæderne i vore lande venskabeligt skal slutte forlig og aftale i denne sag med samme, idet alt i mellemtiden skal forblive fredeligt, indtil de skilles sammesteds. Derfor skal I, om det behager, holde Eders fogeder underrettet om det fornævnte. Den Højeste bevare Eder, idet I byder over os. Skrevet i Lübeck på ottendedagen efter sankt Jakobs dag under vort sekret.