Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa:

Olauus dei gracia Dacie Norwegie Slauorum Gothorumque rex et uerus heres regni Swecie ♦ Vnsen grůt vnd gunst tho voren ♦ Wetet gy beschedene manne borgermester vnd rathmanne der stat tho dem Sunde dat wy wol vornomen hebben in der meynen stede bryue den sie vnsir vrowen vnsir lyuen modir sanden/ alzo dat sie iw des en antwerde enbyden scolde/ ♦ Des wetet dat wy weren in vnses herren hemmeluard daghe vnd des negestin dages dar na. vor deme slote Helsinborch mit vnser beider rike rade/ vnd esscheden vnse slote vnd land die gy in trvwen vnd in louen von vnsir wegen ynne hebben vand hopeden dat gy wolden vns holden hebben vppe den dach alze vele alze iuwe opene bryue vtwisen vnd mer opene bryue von den anderen steden/ ♦ Do konden vns die slote nicht werden/ vnd gy besettet sie mit walt vnd mit vnrechte/ des wy tien thu iuwen openen bryuen/ wor vmme bidde wy iw/ dat gy iw noch bedencken vnd holden vns alze vele/ alze gy vns von eren vnd von rechtis wegen plichtich syn. vnd antwerden vns vnse slote/ vnd entholden sie vns nicht lengir vore/ ♦ Were dat sake dat gy sy vns lengir vor entholden wolden/ so muste wy dat kundegen vnd clagen vnsem hilgen vadere dem pauze vor deme keisere/ vor konnygen/ vorsten/ vnd herren/ ridderen/ vnd knechte steten/ vnd landen/ vnd allen bederuen luden/ vnd schelden iw in welker mathe dat gy vns vnse slote kegen iuwe bryue vnd trvwe louede vore vntholden/ ♦ Doch loue wy wol. dat gy dat wol alzo bestellen dat vns der swaren manynge mit iw neen not en sie ♦ Vnd desse manynghe hebbe wy vorholden aldus lange vmme iuwe leue vnd endracht wille vnd willen sie noch vorholden alze lange dat wy prouen konen dat iw desse brif werden mach vnd gy vns wedder en entwerde enbyden moghen sunder vortoch/ ♦ Schreuen tho Helsinborch des dingstages in dem pinxsten vnder vnsem ingesegil.

Oluf, af Guds nåde Danmarks, Norges, de Venders og Goters konge og ret arving til Sveriges rige. Vor hilsen og gunst tilforn.

I skal vide, gode mænd, borgmestre og rådmænd i staden Stralsund, at vi klart har forstået af hansestædernes brev, som de sendte til vor frue, vor kære moder, at hun skulde meddele Eder et svar derpå. Det skal I vide, at vi Kristi himmelfartsdag og dagen efter var foran borgen Helsingborg sammen med begge vore rigers råd og krævede vore borge og vort land, som I på tro og love har i varetægt af os, og håbede, at I over for os på dagen vilde have overholdt alt det, som Eders åbne breve og flere åbne breve fra de andre stæder indeholder. På det tidspunkt kunde vi ikke få borgene, og I holder dem besat med vold og uret, i hvilken sag vi påberåber os Eders åbne breve, hvorfor vi beder Eder om, at I betænker Eder endnu en gang og over for os overholder alt det, som I over for os er forpligtet til for ærens og rettens skyld, og overdrager os vore borge og ikke forholder os dem længere. Hvis I vilde forholde os dem længere, så må vi forkynde det og indklage det for vor hellige fader paven, for kejseren, for konger, fyrster og herrer, riddere og væbnere, stæder og lande og alle retskafne folk og smæde Eder, fordi I forholder os vore borge i modstrid med Eders breve og tro løfter. Dog tror vi bestemt, at I ordner det helt således, at det ikke bliver nødvendigt for os med den alvorlige maning over for Eder. Og denne maning har vi tilbageholdt så længe af kærlighed til Eder og for endrægtigheds skyld og vil stadig holde den tilbage så længe, at vi kan forsøge, om dette brev kan nå Eder, og I til gengæld kan med dele os et svar uden opsættelse. Skrevet i Helsingborg tirsdag i pinsen under vort segl.