DD nr. 13870918002

[1387]. 18. september. Ribe 242

Dronning Margrete meddeler borgmestre og rådmænd i Lübeck, at greverne af Holsten i Ribe har hyldet hende, ligesom de tidligere havde hyldet hendes søn. På grund af andre forpligtelser, herunder kong Olufs begravelse, kan hun hverken som foreslået af greverne rejse til Kiel for at deltage i mæglingsmøde mellem dem og Lübeck eller stå ved sit tidligere forslag om et mæglingsmøde på Lolland. Hun er derfor blevet enig med greverne om at foreslå et møde afholdt til førstkommende pinse på Lolland, Falster, i Vordingborg eller på Femern; i mellemtiden skal samfærdsel og handel være uhindret. Hvis mødet afholdes, vil Lübeck kunne indbyde andre stæder dertil, dronningen vil selv arbejde på, at det norske og det danske rigsråd kan være til stede.

A: tabt — Aa: Lüneburg, Stadtarchiv. Ratsbuch AB 4 1385-1414 f. 23 v.-24r. med overskriften Discretis et famosis dominis proconsulibus et consulibus ciuitatis Lubicensis amicis nostris decenter presentetur.

Tryk: Hans. UB. IV 382 nr. 903, med rettelse p. 522, (med datering [1387] 25. september) — Hanserec. VIII 599 (med datering 1387 25. september), Schlesw.-Holst. Reg. u. Urk. VI 496 nr. 710 (med datering 1387 18. september). Dipl. Dan. ; DRB. IV:3 nr. 242 (i oversættelse).

Brevet mangler årsangivelse, men omtaler, at kong Olufs begravelse endnu ikke har fundet sted. Da han døde 1387 3. august, cf. Erslev, Dronning Margrete og Kalmarunionens Grundlæggelse 468 note 16, og dronningen hyldedes 10. august og senere, cf. nrr. 222, 229 og 253, kan hun tidligst have antaget titelen uera heres et princeps regni Dacie den 10. august. På den anden side synes det at være sket senest den 21. september, idet hun i Ribebispens forpligtelsesbrev af denne dato betegnes som Swecie Norwegie regina ac uera heres et princeps regni Dacie, nr. 246. Af disse grunde må nærværende brev dateres til 1387.

Tekst efter Aa:

Salutacione amicabili premissa \ ♦ Weten scholle gi leuen sundergen vrunde dat vnse veddere vnd vnse ome de Holsten heren to vns weren to Ripen. vnd huldegeden vs also se er vseme sone huldegeden. vnd beden vs darvmme dat wy wolden mit en to dem Kile riden vnd wolden dar ouer wesen dat gi vnd se. mochten tosamene komen vnd mochten ouereen werden. vnd des konde wy nu nicht don. vmme manigerleye zake willen de vs nu anlicht. ♦ Vortmer do beden se vs darvmme dat wy wolden den dach to Lalande holden alse wy iu er to enboden hebben. nu konde wy des ok nicht don. wente wy hebben enen stekedach genomen dat wy willen vnsen sone began laten. vnd wanne wy en hebben began laten. so denke wy van staden an to Norwegen to varende dar vns grot macht an licht. ♦ Ok denke <wy> iuwe werff dar to weruende alse gi vns er berichtet hebben. darvmme hebbe wy enen <dach> gesproken twisschen iuw vnd den Holsten heren vorbenomed bette to pinxsten de nu tokomende is. dat gi hir enbinnen schollen tozamene komen. vnd hir enbinnen denke wy wedder to komende. vnd willent iuw denne dre weken edder verteynacht to enboden tovoren wor wy den dach hebben willen. wente wy hebbent den Holsten heren secht dat de dach denne wesen schal. edder to Lalande. to Falster. to Werdingborg. edder to Vemeren. ♦ Vnd ok hebbe wy id gesecht. dat id in gude twisschen iuw vnd en stan schal. ♦ Vnd hir enbinnen willen se dat steden vmme vsen willen dat me vte erem lande mach to iuw voren alse men er dede. dat gi dat ok steden dat se wedder vte iuwer stad voren mogen alse se er deden do id in gude twisschen iuw stund. vnd dat gi helpen ere straten vnd lande to hegende vnd to werende mit en binnen desser tid. vnd dat sulue seggen se dat se iuw wedder don willen \ ♦ Vortmer so sende wy vnsen papen hern Eggherde to iuw dat he darvmme riden schal dat greue Alleff iuw moten schal to der Arndesboken. vnd wil iuw dat sulue seggen mit dem munde. ♦ Darvmme bidde wy iuw dat gi id in gude vorholden alse wy iuw toscreuen hebben. wente wanne de dach denne wert so moge gi de anderen stede darbi beboden de gi darto hebben willet. ♦ Ok wille wy darvmme arbeiden dat wy kunden den van Norwegen oppe deme daghe mit vns bringen vnd des rikes rad van Denemarken. ♦ Vnd dat wy hir so vmme arbeidet hebben dat id also bliuen schal twisschen iuw vnd en alse hir vorscreuen steyt dat wy vns des van iuwer wegene mechtiget hebben. dat hebbe wy vmme iuwer beider beste willen dan. ♦ Vnd bidden iuw vmme vnser leue willen dat gi id also stan laten alse hir vorscreuen steit also lange dat wy darbi komen konnen wente wy hopen oft god wil dat wy id binnen desser tid entscheden willen. vnd dut hirbi alse wy iuw tolouen. alse wy iuw suluen mit dem munde spreken. wente se konnet nenen dach mit iuw holden dar wy bi wesen konnen er desser tid. ♦ Darvmme hebbe wy vnsem papen hern Eggherde bevalen dat he darvmme arbeiden schal dat gi vnd vse veddere greue Alleff tosamene komen. vnd iuwer een dem anderen segge vnd ouereendrege alse hir vorscreuen steit. ♦ Vnd vns dunket id vorder nutte wesen wente wy iuw nu toser<e>uen hebben dat gi id also holden alse vorscreuen steit. ♦ Vnd vorwaret vns hiran alse wy iuw tolouen. wente wy varen nu enwech vmme vnse werf alse wi iuw toscr<e>uen hebben und vorlaten vs hir ganslik to. ♦ Vnd endet hern Eggerde vnsen papen varlosen van iuw. vnd scriuet vns en antwerde to bi hern Eggerde. ♦ Valete in Christo. ♦ Scriptum Ripis. feria iiii quatuor temporum ante diem beat<i> Michaelis nostro sub secreto ♦

Margareta dei gracia Norwegie et Swecie regina ac uera heres et princeps regni Dacie.

Venlig hilsen til forn. I skal vide, kære særlige venner, at vore fætre og vor onkel herrerne af Holsten, var hos os i Ribe og hyldede os, sådan som de før havde hyldet vor søn, og bad os om, at vi ville ride med dem til Kiel, og at vi ville være tilstede, så at I og de kunne komme sammen og kunne blive enige. Men det kunne vi nu ikke gøre på grund af mangehånde sager, som vedrører os nu. Ydermere så bad de os om, at vi ville holde mødet på Lolland, som vi tidligere har meddelt Jer. Nu kunne vi heller ikke gøre det, da vi har fastsat en dag, hvor vi vil lade vor søn begrave. Og når vi har begravet ham, så påtænker vi straks at rejse til Norge, hvilket er os meget magtpåliggende. Desuden tænker vi på at behandle Jeres sag der, sådan som I tidligere har meddelt os. Derfor har vi bestemt et møde mellem Jer og de fornævnte herrer af Holsten inden førstkommende pinse, så atI inden da skal komme sammen, og vi påtænker at komme tilbage inden da og vil da meddele Jer tre uger eller fjorten dage forinden, hvor vi vil holde mødet, thi vi har sagt til de herrer af Holsten, at mødet da skal være enten på Lolland, på Falster, i Vordingborg eller på Femern. Og endvidere har vi sagt det, at der skal herske endrægtighed mellem Jer og dem. Og i mellemtiden vil de for vores skyld tillade det, at man fra deres land kan rejse til Jer, som man tidligere gjorde, (og henstiller,) at I også tillader, at de til gengæld kan rejse fra Jeres stad, som de før gjorde, da der herskede endrægtighed mellem Jer. Og at I hjælper dem med at beskytte og forsvare deres veje og lande i den pågældende tid. Og de siger, at de til gengæld vil gøre det samme mod Jer. Ydermere så sender vi vor klerk hr. Eggert til Jer, at han skal ride med henblik på, at grev Adolf skal møde Jer ved Ahrensbök og vil sige Jer det samme mundtligt.

Derfor beder vi Jer om, at I lader det stå hen i fredsommelighed, som vi har skrevet til Jer, thi når mødet så finder sted, så kan I indkalde de andre stæder dertil, som I vil have med. Desuden vil vi bestræbe os på, at vi til mødet kan bringe dem fra Norge med os og det danske rigsråd. Og at vi har bestræbt os så (ihærdigt) herpå, at det skal forblive sådan mellem Jer og dem, som der står skrevet her foran, at vi har påtaget os det på Jeres vegne, det har vi gjort for Jer begges bedstes skyld. Og vi beder Jer for vores kærligheds skyld, at I lader det være, som der står skrevet her foran, så længe, indtil vi kan komme med, thi vi håber, at vi, om Gud vil, skal afgøre det inden for denne tid. Og gør i denne sag, hvad vi siger til Jer selv mundtligt, sådan som vi forventer af Jer, thi de kan ikke holde noget møde med Jer, som vi kan deltage i, før denne tid. Derfor har vi befalet vor klerk hr. Eggert, at han skal bestræbe sig på, at I og vor fætter grev Adolf kommer sammen, og hver af Jer lover den anden og kommer overens, som der står skrevet her foran. Og det synes os fremdeles at være nyttigt, eftersom vi nu har tilskrevet Jer, at I holder det, som der står skrevet foran.

Og lov os dette, sådan som vi forventer af Jer, thi vi tager nu af sted for at gøre vores, sådan som vi har skrevet til Jer, og stoler fuldt herpå. Og gør Jer hurtigt færdig med hr. Eggert, vor klerk, og send et skriftligt svar til os med hr. Eggert. Lev vel i Kristus. Skrevet i Ribe på onsdagen i tamperdagene før den hellige Michaels dag under vort sekret.

Margrete, af Guds nåde dronning af Norge og Sverige og ret arving og fyrste til Danmarks rige.