DD nr. 13940301001

1394. [e.] 1. marts. Lübeck 155

Reces af hansedagen i Lübeck.

A: tabt — Aa: Ledreborg ms. nr. 6 (lybsk afskrift fra 1404) f. 199r — B: Hamburg Staatsarchiv. Cl. VI 10 nr. 12, Vol. 1. Fase. la p. 225, »ein Heft von 3 Doppelblättern« (Hanserec.) — C: Stralsund Stadtarchiv. Acta Hanseatica vol. I nr. 9. »4 Doppelblätter, 7v, 8 nicht beschrieben« (Hanserec.) — D: tabt — Da: Danzig departementsarkiv. 300, 59/3 (»Stadtbuch II«) p. 192 (= gl. p. 170) — E: tabt — Ea: Thorn byarkiv. Ms. VII, 1 f. 95r.

Tryk: Voigt, Gesch. Preussens VI 37 (§ 18 i udtog); Hanserec. IV 166 nr. 192 (under 3. marts), herefter Mekl. UB. XXII 344 nr. 12628 (i udtog under 1. marts); Poelman, Oostzeehandel I 144 nr. 577 (i udtog) — Reg. Dan. nr. *3451 (under 3. marts). Dipl. Dan. ; DRB. (i oversættelse).

Udtog efter Aa, varr. efter B, C, Da, Ea:

Anno domini m^o ccc xciiii in carnispriuio in ciuitate Lubicensi ad placita congregati domini nuncii consulares ciuitatum infrascriptarum uidelicet de Hamborch Kerstianus Miles et Marquardus Screye. de Stralessundis Gregorius Swerting et Arnoldus de Soest de Gripeswaldis Arnoldus Lezenitze et Laurencius Bokholt/ de Stetin Hinricus Zotebottere/ de Colberg Vincencius Holk et Pardam de Brunswik de Prussia Hinricus Hetuelt de Thorun et de Elbingo Iohannes de Heruorde de Mari meridiano de Campen Iohannes Schilder et Wighardus Schursak de Tzirxe Petrus Diderekesson et Yelies Hoppenbeer de Amsterledamme Hinricus de Muden de Lyuonia de Rigis Tydemannus van der Halle de Tarbato Wynoldus Clingrode/ de Reualia Iohannes Stoltevoet/ de Lubeke domini Gerhardus de Attendorn Hinricus Westhoff Iohannes Pertzeual Thomas Murkerke Iohannes Nyebur Bruno Warendorp Hinricus de Hachede Bertoldus Kerkring et Hermannus Darzowe hec infrascripta pertractauerunt negocia 18 xciiii]xc quarto Ok hebben de stede gescreuen deme kopmanne in Vlandren dat se den eren scholen kundeghen dat nemand schole segelen dor den Norssund by liue vnd by gude also langhe bet dat de stede en anders wes enbeden vnd dat se dit schullen vort enbeden deme kopmanne in Engelant vnd anders war des behuff ys

<3> .....

<4> Item was hertoge Iohan van Mekelenborch sin rad/ de van Rozstok vnd van der Wismer by den steden vnd de stede spreken en tho vmme den schaden de deme ghemenen kopmanne geschen ys vnd noch alle dage schut van en vnd den eren vnd eren helperen vd deme lande tho Mekelenborch vd den twen hauenen van Rozstok vnd van der Wismer vnd dar wedder in\ ♦ Dar antwerden se vp vnd beden dat men en dar tho hulpe dat ere here los worde vnd lete den schaden bestan also langhe dat he los worde so scholde he den steden wol recht darumme werden ♦ Were auer dat he storue vnd nicht los en worde so wolden se alse hertoge Iohan vnd sine twe stede den steden recht darumme werden. ♦ Des en wolden de stede nicht anamen vnd antwerden dar tho de wyle dat de koningh los was dede he deme kopmanne alle gud sunder desse schade were geschen de wyle dat he gevangen were darumme so mochten se eme darumme nicht tho spreken ♦ Ok spreken de stede mit en vmme de bevredinge der zee dat des schaden nen nod mer en were/ ♦ Dar antwerden se tho dat se ere were nicht mochten tho ghan laten yd en were dat se hulpe dar tho wusten dat ere here mochte los werden/ ♦ Dar wart en tho geantwerdet dat ere were tho eres krighes beh{oe}ff tieghen de stede nicht en were men dat se dar vore weren dat de kopman van den eren nicht beschediget worde ♦ Also schededen se vp de tid van hir sunder ende\ ♦ Doch eer der tid er se van hir schededen hadden se sik wol vorder enblotet mit den van Prussen vnd van Lifflande ♦ Darumme na rade der stede worden andre degedinghe an gegan mit den van Rozstok vnd van der Wismer/ also dat se wedder hir in qwemen ♦ Dar vogheden do de stede tho de van Hamborch Prussen vnd van Lifflande twisschen den steden vnd en tho degedinghende/ des esscheden se van en alse tho voren vprichtinge des schaden vnd bevredinghe der zee also dat des schaden nen not mer en were ♦ Dar antworden se tho to dem ersten dat wat schaden vd den dren riken geschen were de were geschen mit like vnd mit eren dar wolden se recht vmme werden dat se sik hadden dar wol ane vorwaret dat wart nicht annamet/ ♦ Van dem andren schaden de vd vrendelanden vnd tho vrendelanden geschen were begerden se tho wetende wo grot de summe dar van were/ des worden de stede tho rade vnd geuen en de summe dar van wes se wisten/ vnvorsumet wes se nicht en wisten ♦ Dar vp geuen se den steden ere antwerde bescreuen alse hir na gescreuen steit ♦ Leuen erbaren heren (etc. = nr. 157) Do vor den steden dit antwerd gelesen was» vnd en dar nicht ane noghede do wart vurder mit en gesproken also dat se scholden wedderkeren al dat gud wes noch iegenwardich were yd weren schepe vnd wat gud yd were sunder de schepe de tho erer were gebuwet weren wolden se de beholden de scholden se aff kopen edder ere nughe darumme maken den ghennen den se to behoren/ vmb den andren schaden de van vrendelanden geschen were den deeleden se also. dat wes geschen were dar ere here hadde mede gewesen in dem watere/ dar en wolden se allene nicht vor antwerden sunder ere here vnd se wolden mit en ander dar recht vmme wer den des en wolden de stede nicht annamen/ vnd hebben dat tho rugge getoghen ♦ Auer de andre schade dar ere here nicht mede hadde geweset de geschen were vd erer hauene vnd dar wedder in/ des bleuen se by den steden vnd geuen sik des in der stede willen vnd beden des en toch bet tho sunte Iohannis daghe tho middensomer neghest to komende ♦ Do vragede men en wat bewaringhe se dar vore don wolden ♦ Dar antworden se tho dat de stede des ok scholden mechtich sin wat bewaringe se dar vore hebben wolden de en mogelik were/ vnd begerden also tho voren dat men en hulpe dat ere here los worde so scholde alle ding wol gud werden ♦ Do worden se ge vraget wes se den steden anmodende weren dat se by en don scholdent Des begerden se dat men vor eren heren wolde manen de koninginnen dat se van ereme heren mogelike beschattinge wolden nemen de stede scholden mechtich sin ouer eren heren alles rechtes mynne vruntschop vnd beschattinge offt des de koninginne nicht donen wolde dat sik de stede denne gheuen tho hulpe eres kriiges vp de koninginnen ♦ Des antwerden en de stede dat se to voren alse se wol wisten. darumme daghe hadden geholden mit der koninginnen vnd grote koste vnd teringhe/ darumme gedan also wolden se noch gherne ere breue darumme scriuen/ an de koninginnen vnd manen vnd arbeiden/ vor eren heren also se best kunden sunder in eren openbaren kriigh sik mit en to stekende/ des en weren se nicht mechtich de hir vorgaddert sind vnd hebben dat tho rugge getoghen malk tho sinen rade vnd van en wart beghert dat se hir en bynnen sik also bewiseden in der weddergeuinge des gudes vnd der schepe/ de noch vor ooghen sin vnd in der bevredinghe der zee/ also se begerden dat de stede by en wedder deden wente en gud wille mochte den andren maken/ ♦ Des hebben se gesecht dat se dat na erer mogelicheit don willen vnd hebben alrede boden vnd noch beden willen alle den ghennen de vd eren hauenen vnd dar in segelen dat se den kopman de ut vrunde landen tho vrendelanden segelt nicht beschedegen scholen deden se dat vnd dar enbouen so schullen se vnd ere gud nenes leydes mer bruken in eren steden vnd hauenen vnd dat se dat ok hadden alrede bestellet vnd wolden dat noch bestellen in allen dorpen by der zeelanc dat men nen gud wes to lande qweme scholde tho lande wert invoren

Aa, B:

<5> mangler

<17> mangler her, se ndf.

C (mangler i Da, Ea):

<5> Vortmer vmme den groten dra peliken schaden de yn mengherleye zeroue vnde morde van langhen tiden deme ghemenen kopmanne to der ze wert ghescheen is vnde noch schut schullen de stede spreken eyn yewelik to hus in erme rade wat men dar to don wille to deme neghesten daghe des eens to werdende/ ofte hir en bynnen tuschen der konyngginnen vnde dem konyngge nicht anders wert gheramet.

<17>Vortmer hebben de stede der konygginnen ghescreuen dat ze enen dach mit eer vnde mit erme rade holden willen in Denemarken vp sunte Iohannes dagh to middenzomere vmme lo zynge willen des konynges vnde des ghemenen kopmans schaden to vorderne.

Aa:

<6> Item vmme den groten drapliken schaden de in mennigerleye zeeroue vnd moorde van langhen tiden dem gemenen kopmanne tur zeewart geschen ys vnd noch schut so sind de stede hir tho desser tid vnd dachuard vorgaddert des tho rade worden dat se de see willen vreden/ vor den zeeroueren also dat de kopman velich varen moghe vnd malk dem andren dar truweliken wil tho helpen in der wis also hir na gesereuen steit ♦ Also dat de van Lubeke scholen vtmaken vi coggen gemannet mit guden wepeneren dat ys to vorstande c gewapent in eneme iewelken coggen vnd to iewelkeme coggen scholen wesen i schute vnd i snicke/ De van dem Sunde scholen vtmaken iiii coggen mit iiii^c ghewapent des gelikes\ De van dem Gripeswolde Ancklem Wolgast vnd Demmyn ii coggen mit cxx gewapent des gelikes\ De van Stetin Nyenstargarde Golnowe Gartze Grifenhagen Damme vnd van Camyn ii coggen mit cc gewapent des gelik De van Colberghe Royenvolt Stolpe Trepetow Grifenberghe/ vnd van Wolin ii coggen mit lxxx gewapent des gelik/ De van Prussen x coggen mit x^c gewapent des gelik/ De van Campen ii coggen vnd iiii rynsschepe mit iii^c gewapent des geliik De van Dordrecht Amsterdamme Staueren Herderwik vnd al de stede by der Suderzee beseten vtgenomen de van Campen/ scholen vtmaken ii coggen mit ii^c gewapenden mannen also vorscreuen ys/ De van Zeelande scholen vtmaken iiii coggen mit iiii^c gewapent alse vorscreuen ys/ De van Liflande scholen vdmaken ii coggen mit ii^c gewapent des gelik ♦ In eneme iewelken coggen scholen yo mank den c gewapent wesen xx gude schutten mit erem wllen wapene vnd mit guden starken armborsten ♦ Desser were ys aldus geramet alse vorscreuen steit vnd dat hefften iewelik van den steden hir vorgaddert tho rugge getogen dar van en antword tho enbedende/ den heren radmanne tho Lubeke xiiii daghe na paschen negest to komende vnde de scullent vort scriuen al den anderen steden de hir nu vorgadert zyn ane zument dat eyn yewelk wete wor na he zik richten moghe ♦ Men vppe pinxsten scholen se alrede wesen in der wiis also hir na gescrewen steit dat alle de coggen vnd lude van der Zuderzee vnd Holland vnd Zeeland scholen sik reden dat vppe pinxsten neghest komende se alle rede sin to segelende mit dem irsten/ wynde/ mit der gansen vloot van allen kopschepen vt Flandren/ vnd vt Engelant/ in den Oressund vnd dar tho samende tho komende/ edder anders wor se des to rade werden/ vnd dar malk des andren tho wachtende vnd sik tho vindende/ vnd al de coggen vnd lude van den steden der Wendesschen side van Prussen/ vnd van Lifflande scholen mit erer gansen vlote mit al den schepen de vt eren hauenen segelen willen rede wesen vp pinxsten negest tho komende tho segelende vp den Yeland sik dar tho vindende/ vnd to der vlote van der Zuderzee tho segelende/ in den Øressund also snel alse se vresschen dat se dar sind vnd wanner se dar vorgaddert syn so schal de gantze vlote in beydent siden by den vredecoggen bliuen vnd doen wat en de houetlude/ heten/ wente to der tid dat en de houetlude orloff geuen/ to segelende by liue vnd by gude we dar ane brikt dat schal men richten alse de ordinancie vtwiset de to Colne in dem lxvii iare maket wart/ vnd en iewelik stad schal eren borgheren de dor den Oressund segelen willen beden dat se sik reden to guden wapenen/ ♦ Were ok sake dat ienich schiphere stureman schipman botesman offte andre leddighe lude de vte den steden desses vorbundes weren/ sik ouerdeden to den ghennen de den kopman beschedighen de schullen vnuelich wesen in allen steden vnd hauenen van dessem vorbunde/ to ewighen tiden/ ♦ Vortmer werit also dat ienich stad van den vorscreuenen steden de den andren steden to helpe gesat zin/ en dar tho nicht en hulpe der stad borghere vnd koplude scholen nene menschop hebben mit al den steden de in dessem vorbunde sin also dat men en nicht vorkopen noch affkopen schal dat se ok nene hauene der stede scholen soken vt edder in to varende noch to ladende noch to entladende bynnen x iaren vnd werit also dat iemend van den steden dar en bynnen en gud affkofte edder vorkofte l{oe}de edder entlossede/ de scholde also vele gudes vorbroken hebben alse he en hadde affgekoft edder vorkoft geladen edder entlosset vnd dat scholde tho vallen der stad der se weren tho helpe gesettet also beschedeliken wo de stad gehat hadde eren wllen tal alse vorscreuen ys vnd werit also dat ienich stad brek worde in der hulpe van yenigher der stede de eer to hulpe zint to ghescreuen de schal dat den andren steden enbeden/ dat men yd denne also holde alse vorscreuen ys. ♦ Hir van sint breue gesant an de stede de hir nicht en sind vnd den andren to helpe sind gesettet van lude alse hir na screuen steit ♦ Leuen vrunde ♦ Wy begheren iw (etc. = Hanserec. IV 178 nr. 198).

<7-8> .....

<9> Item vmme desse koste tho dregende. so sint de stede des tho rade worden dat men puntgelt vpnemen schal van den ghennen de in desseme vorbunde mochten zyn vnde de tho desser were nicht gevoget en sin vnd dar nicht tho en doen/ noch mit luden noch mit schepen vnd doch der zee bruken se sin van wennen dat se sin/ also dat men schal geuen van enem iewelken punt grot ii grot van vi marken Lubesch viii Lubesche penninge van ix marken Sundisch i schilling/ van iii marken Prussisch xv Prusssische penninge/ van iii marken Rigesch ix Lubesche penninge van vi marken vinkenoghen viii vinkenoghe he wille segelen war he segelen wille des gelikes scholen de schipheren van eren schepen halff puntgelt geuen/ vnd van eren gude vnd kopenschop dat se voren dat sik strecket bouen ere kost scholen se lik den andren kopluden geuen/ ♦ De stede willen den borgheren van Hamborch vp desse tiid des puntgeldes vordreghen vmme der groten koste willen de de van Hamborch hebben gehat vnd noch hebben vmme de Elue tho vredende ♦ Dit puntgelt schal men vpboren in ener iewelken stad/ dar men vd der hauene segelt van den steden vnd luden de tho desser were nicht en d{oe}n) by eren eeden vnd dar schal men breue vp geuen de se bringen in den andren market dar se segelen scholen . ♦ Were ok we gesegelt vt ener hauene dar men dat puntgelt nicht vpnemet alse vt Engeland vd Flandren edder anders war vnd nene breue brachte dar he qweme so scholde he sin puntgelt aldar geuen ♦ We ok van der Osterzee kumpt vnd tho der Suderzee edder Westerzee wert wil de en darff tho Hamborch nen puntgelt geuen wo he enen breff bringe/ dat he it vtgegeuen hebbe dar he vd gesegelt ys ♦ Kumpt ok we van westwart vnd ys vd gesegelt dar he nen puntgelt heft gegeuen/ de schal sin puntgelt tho Hamborch geuen vnd wil he vart ostwart so schal he dar mede vrii wesen went dat he kumpt in den market dar he wesen wil ♦ Hedde he ok puntgelt gegeuen dar he vt segelde dar scholde he mede vrii wesen wo he des breue brachte vnd in dessen irbenomeden breuen de se bringen scholen schal begrepen wesen wo vele se to puntgelde geuen hebben vnd vort wat gud vnd vor wo vele gudes vnd vppe welke tiid ♦ Dat puntgelt schal men vpbo- ren to der gemenen stede behoff de de coggen mede mede vtgemaket hebben vnd bringen dat tho rekenschop alse de stede vorgadern dat to delende na mantale. ♦ Vortmer so schal angan de tiid desser vpneminge des puntgeldes to paschen negest komende vnd schal duren en iar vp der ghemenen stede behach to vorlengende/ Werit also dat des puntgeldes wes voruelle tho Schonør van den de in dat Hol komen/ dat schal vpboren de voget van Campen vnd schal dat vp antwerden den van Lubeke to der menen stede behůf vnd wat kumpt to Valsterbode dat schal en iewelik voget der stede bewaren vp erer vitten wes auer to Schanor vp der vitten der van Tzirxe valt kumpt en gesworen voghet vt erem rade de schal dat vpboren by eeden vnd yt antwerden deme vogede/ van Campen ♦ Auer de voget van Campen schal it eme beuelen dat he dat vpbore

<10> Werit alsoo dat van des vorbundes weghen vorscrewen ieniger stad vorbenomet beweringe anqweme so scholen de andren stede truweliken des een mit en blyuen also lange bet dat se des enen ende hebben gheliik alse men id vormals heuet gheholden in deme Denschen orloghe

Aa, B:

<11> Alle de ghenne de des kopmans recht nicht en bruken vnd in der stede vorbunde nicht en sin vnd den van der stede bode alse van der Schonischen reyse nene breue gekomen sin ys ere hering vpgeholden den mach men en wedder geuen wo se dat bewisen dat se in de hense stede nicht en horen vnd dat vorrechten dat se dat anders ne mande wenne sik suluen tho gude don/

<12> .....

C, Da, Ea:

<11> Vortmer hebben de stede ghesproken vmme de Schonesche reyse neghest vorleden also dat alle de ienen de des kopmannes recht nicht en bruken vnde in der stede vorbunde nicht en zyn vnde den van der stede ghebode nene breue gekomen sin ys ere hering vpgeholden den mach men en wedder geuen wo se dat bewisen dat se in de hense stede nicht en horen vnd dat vorrechten dat se dat anders ne mande wenne sik suluen tho gude don/

<12> .....

Aa:

<13> Item wolde men yemande schuldeghen darumme dat he Schone edder Denemarkessiden vmme hering tho zoltende vorsocht hadde teghen der stede bot de mach sik des vntledeghen mit synem eede kan men eme des nicht bewisen

<14> Ok hebben de stede gesproken vmme de borghere vt Prussen de in deme herueste negest geleden hebben hering gesolten in Denemarkdessiden vnd vppe Schone ♦ Des hebben de stede den sendeboden van Prussen aldus gesecht dat de endracht wart geset by wlbort der menen stede vnd erer sendeboden vd Prussen de hir wlmechtich weren also dat en iewelik scholde dat den sinen kundighen den ghennen den dat nicht gekundiget ys hebbet dar nenen broke ane erer ere ♦ Auer dat gud is vorbort vnd schal tho vallen der stad dar se borgere inne sin vnd wes hir des gudes bekummert ys/ dat schal bestande bliuen in der bekummeringe also langhe bet dat de stad der yd boren mach hir ouer scriue wemme men dat geuen schal ♦ De van Lubeke van Hamborch vnd van Lifflande hebben dit gewlbordet vnd al de andern van den steden hebben dit tho rugge getoghen

<15> .....

Aa, B:

<16> Ok heft de vruwe koninginne van Norwegen etcetera hir breue gesand sik tho entschuldigende des dat se eren rad tho dessem daghe nicht gesand en hefft de breue luden alse hir na gescreuen steit/ Sincero nostro fauore (etc. = nr. 139).

C, Da, Ea:

<16> Vortmer heft de konygginne breue ghesant an de ghemenen stede in desseme lude ♦ Nos Margareta dei gracia Norwegie (etc. = nr. 139).

Aa, B:

<17> Des hebben de stede enes daghes geramet also dat se de ere vppe sunte Iohannis dach tho middensomere negest tho komende in Denemarken gherne by der vruwen koningynnen er- benomet hebben willen enen dach dar van er en breff gescreuen ys ludende alse hir na screuen steit ♦ Hochgheborne clare vorstinne (etc. = nr. 175).

C, Da, Ea:

<17> Responsum ciuitatum Vnsen denstaftighen etcetera ♦ Hoch gheborne clare vorstinne (etc. = nr. 175).

Aa, B:

<18> Vortmer so hebben de radessendeboden ut Prussen geopent vor den steden vnd sik beclaget van groten drapliken schaden/ de den eren vd deme rike tho Denemarken in zeeroue vnd in seevunde tho mennighen tiden gheschen sy vnd hebben des begert van den steden werit also dat de koninginne en darumme nicht recht werden wolde na vtwisinge der priuilegien dat id denne de stede en willen helpen vorderen mit kriighe ♦ Dar hebben en de stede aldus tho geantwerdet dat se willen holden enen dach mit der koninginnen vnd willen se drapliken vnd ernstliken manen int ghemene also truweliken vmme des enen schaden alse vmme des andern ♦ Dar na dat se der koninginnen antwerd dar van horen willen se denne dar gherne vurder vmme spreken.

<19-21> .....

Afskrift på latin og nedertysk (§§ 1-21) i hanserecesserne.

I det Herrens år 1394 på fastelavns søndag forsamledes de herrer råds udsendinge fra nedenfor anførte stæder i staden Lübeck, nemlig fra Hamburg Kristian Ritter og Markvard Screye, fra Stralsund Gregor Swerting og Arnold v. Soest, fra Greifswald Arnold Letzenitze og Lorenz Bokholt, fra Stettin Henrik Sotebotter, fra Kolberg Vincent Holk og Pardam v. Braunschweig, fra Preussen: Henrik Hetveld fra Thorn, og fra Elbing Johan v. Herford, fra Zuidersøen: fra Kampen Jan Schilder og Wighard Schursack, fra Zierikzee Pieter Diderikssen og Ilies Hoppenbeer, fra Amsterdam Hendrik van Muiden, fra Livland: fra Riga Tideman van der Halle, fra Dorpat Winold Klinkrode, fra Reval Johan Stoltevot, fra Lübeck de herrer Gerhard v. Attendorn, Henrik Westhof, Johan Pertzeval, Thomas Morkerke, Johan Nyebur, Bruno Warendorp, Henrik v. Hachede, Bertold Kerkring og Herman Dassow, og gennemdrøftede disse nedenfor anførte sager.

<1> .....

<2> Endvidere har stæderne skrevet til købmanden i Flandern, at de skal bekendtgøre for deres folk, at ingen må sejle gennem Øresund under trussel om fortabelse af liv og gods så længe, indtil stæderne beordrer dem noget andet, og at de skal meddele dette videre til købmanden i England og andre stæder, hvor der er behov for det.

<3> .....

<4> Fremdeles var hertug Johan af Mecklenburg, hans råd, de fra Rostock og fra Wismar hos stæderne, og stæderne klagede til dem over den skade, der er påført hansekøbmanden og stadig hver dag øves af dem og deres folk og deres hjælpere fra landet Mecklenburg, udgående fra de to havne Rostock og Wismar og tilbage. Dertil svarede de og anmodede om, at man hjalp dem med, at deres herre blev løsladt, og at man stillede skaden i bero, indtil han blev løsladt. Så skulde han visselig yde stæderne ret derfor. Forholdt det sig imidlertid således, at han afgik ved døden og ikke blev løsladt, så vilde de, nemlig hertug Johan og hans to stæder, yde stæderne ret derfor. Det vilde stæderne ikke godtage og svarede dertil, at kongen, så længe han var fri, viste købmanden al mulig godhed; men denne skade var sket, mens han var i fangenskab. Derfor kunde de ikke rejse klage mod ham. Endvidere forhandlede stæderne med dem om at skabe fred på havet, således at der ikke mere var anledning til nogen skade. Dertil svarede de, at de ikke kunde lade deres forsvarsstyrke opløse, medmindre de var sikre på hjælp til, at deres herre kunde løslades. Hertil blev der svaret dem, at der i deres krig ikke var behov for deres forsvar mod stæderne, men at de skulde sørge for, at der ikke blev voldt købmanden skade af deres folk. Således skiltes de på dette tidspunkt herfra uden afgørelse. Men før det tidspunkt, da de skiltes herfra, havde de tydeligvis forklaret sig yderligere over for dem fra Preussen og fra Livland. Derfor blev der efter stædernes råd indledt andre forhandlinger med dem fra Rostock og fra Wismar, således at disse igen kom hertil. Så indkaldte stæderne da dem fra Hamburg, Preussen og fra Livland for at føre forhandlinger mellem stæderne og dem. Da krævede de ligesom tidligere erstatning af dem for skaden og fred på havet, således at der ikke mere var anledning til nogen skade. Dertil svarede de for det første, at hvilken skade der var anrettet ud fra de tre riger, var den sket med ret og med ære. Det punkt vilde de have ret i, (nemlig) at de i den sag helt havde varet deres ære. Det blev ikke godtaget. Med henblik på den anden skade, som var sket fra venneland og til venneland, anmodede de om at vide, hvor stor summen deraf var. Det drøftede stæderne og meddelte dem summen af det, de kendte til, med forbehold for det, som de ikke kendte til. På det gav de stæderne deres svar skriftligt, som det står skrevet herefter: Kære ærlige herrer (o.s.v. = nr. 157). Da dette svar var blevet læst op for stæderne og ikke tilfredsstillede dem, da blev der forhandlet yderligere med dem om, at de skulde levere alt det gods tilbage, som der stadig var noget af, det være sig skibe, eller hvilket gods det end måtte være, med undtagelse af de skibe, der var bygget til deres forsvar. Ønskede de at beholde dem, så skulde de købe dem af dem, som de tilhører, eller lade dem ske fyldest derfor. Angående den anden skade, der var voldt fra venneland, så delte de den således, at det, som var sket, (og) som deres herre havde deltaget i til søs, vilde de ikke stå inde for alene, men deres herre og de vilde i fællesskab komme til rette derom. Det vilde stæderne ikke godtage, og de har henvist det til forelæggelse for deres råd. Men (angående) den anden skade, som deres herre ikke havde været delagtig i, (og) som var sket udgående fra deres havne og tilbage, underkastede de sig stædernes afgørelse og føjede sig her efter stædernes vilje og bad dem om en udsættelse deraf til førstkommende sankt Hans dag til midsommer. Da spurgte man dem, hvilken sikkerhed de vilde stille derfor. Dertil svarede de, at stæderne også skulde have fuldmagt med henblik på, hvilken sikkerhed de vilde have for det og som var rimelig for dem, og de anmodede som før indtrængende om, at man skulde hjælpe dem, så at deres herre blev løsladt; da skulde alt så vist blive godt. Da blev de spurgt, hvad de krævede af stæderne, at de skulde gøre for dem. Da anmodede de om, at man til gavn for deres herre skulde kræve af dronningen, at hun vilde tage imod en rimelig løsesum fra deres herre; stæderne skulde have fuldmagt over deres herre med henblik på alle retslige afgørelser, ved forlig eller i venskab og vedrørende løsepenge. Hvis dronningen ikke ønskede at gøre dette, så skulde stæderne da yde hjælp i deres krig mod dronningen. Hertil svarede stæderne dem, at de tidligere, som de godt vidste, havde holdt møde med dronningen derom og ydet store omkostninger og udgifter derpå. Således vilde de fortsat gerne skrive deres breve derom til dronningen og stille krav og arbejde til gavn for deres herre, så godt de på nogen måde kunde; men at deltage med dem i deres åbenlyse krig det var de, der er forsamlede her, ikke bemyndigede til, og de har henvist det til forelæggelse hver for sit råd, og det blev forlangt af dem, at de i mellemtiden ved tilbageleveringen af det gods og de skibe, der stadig er forhånden, og ved at skabe fred på havet skulde vise sig så (imødekommende), som de selv indtrængende anmodede om, at stæderne gjorde til fordel for dem; thi den ene gode vilje kunde da danne forbillede for den anden. Dertil har de sagt, at de vilde gøre det efter deres formåen, og de har allerede påbudt og vil fremover påbyde alle dem, der sejler ud fra deres havne og derind igen, at de ikke skal volde den købmand skade, der sejler fra venneland og til venneland. Gjorde de dette og mere til, så skal de og deres gods ikke længere nyde nogen beskyttelse i deres stæder og havne. Og de havde også allerede foranstaltet dette og vilde også fremover foranstalte det i alle landsbyer ved kysten,(nemlig) at man ikke skulde indføre noget godt i landet, som kom til landet.

Lübecks og Hamburgs eksemplar (Aa, B):

<5> mangler

<17> se nedenfor

Stralsunds eksemplar (C):

<5> Fremdeles angående den store, alvorlige skade, der som forskelligartet sørøveri og drab i lange tider er voldt og fortsat voldes hansekøbmanden til søs, skal stæ derne hver hjemme i sit råd drøf te, hvad man vilde gøre i denne sag, for på næste møde at blive enige derom, med mindre der i mellemtiden bliver bestemt noget andet mellem dronningen og kongen.

<17> Endvidere har stæderne skrevet til dronningen, at de ønsker at holde et møde med hende og hendes råd i Danmark til midsommer på sankt Hans dag angående kongens løsladelse og for at kræve (erstatning for) hansekøbmandens skade.

Lübecks eksemplar (Aa):

<6> Fremdeles angående den store alvorlige skade, der som forskelligartet sørøveri og drab i lange tider er voldt og fortsat voldes hansekøbmanden til søs, så er stæderne, forsamlede her på dette tidspunkt og til møde, blevet enige om, at de vil skabe fred på havet mod sørøverne, så at købmanden kan sejle trygt, og at enhver trofast vil hjælpe den anden hermed på den måde, som det står skrevet herefter: Nemlig krigere, således at forstå: 100 krigere på hver enkelt kogge. Og til hver enkelt kogge skal der høre en "schute" og en "snekke". De fra Stralsund skal udruste fire kogger med 400 krigere på samme måde. De fra Greifswald, Anklam, Wolgast og Demmin to kogger med 120 krigere på samme måde. De fra Stettin, Stargard, Gollnow, Gartz, Greifenhagen, Alt-Damm og fra Kammin to kogger med 200 krigere på samme måde. De fra Kolberg, Rugenwalde, Stolp, Treptow, Greifenberg og fra Wollin to kogger med 80 krigere. De fra Preussen ti kogger med 1000 krigere på samme måde. De fra Kampen to kogger og fire "Rhinskibe" med 300 krigere på samme måde. De fra Dordrecht, Amsterdam, Stavern, Harderwijk og fra alle de stæder, der ligger ved Zuidersøen, med undtagelse af dem fra Kampen skal udruste to kogger med 200 væbnede mænd, som det er skrevet ovenfor. De fra Zeeland skal udruste fire kogger med 400 væbnede mænd, som det er skrevet ovenfor. De fra Livland skal udruste to kogger med 200 væbnede mænd på samme måde. I hver enkelt kogge skal der altid blandt de 100 væbnede mænd være 20 gode skytter med deres fulde udrustning og med gode, kraftige armbrøster. Denne for svarsstyrke er fastsat således, som det står skrevet ovenfor, og det har hver enkelt af stæderne, forsamlede her, henvist til forelæggelse for deres råd med henblik på at sende et svar derpå til de herrer rådmænd i Lübeck 14 dage efter førstkommende påske, og disse skal ufortøvet skrive videre til alle de andre stæder, som for øjeblikket er forsamlede her, således at enhver ved, hvad han skal rette sig efter. Men til pinse skal de allerede være i den forfatning, som står beskrevet herefter, (nemlig) at alle koggerne og mændene fra Zuidersøen og Holland og Zeeland skal gøre sig rede, så at de alle førstkommende pinse er klar til med den første vind at sejle ud sammen med hele flåden af alle handelsskibe fra Flandern og fra England ind i Øresund og at samles dér eller et andet sted, hvor de nu beslutter det, og dér skal alle indfinde sig og vente på hinanden; og alle koggerne og mændene fra stæderne fra den vendiske side, fra Preussen og fra Livland skal gøre sig rede til førstkommende pinse med hele deres flåde sammen med alle de skibe, der vil sejle ud fra deres havne, at sejle til Gellen for at forsamles dér og for at sejle ind i Øresund til flåden fra Zuidersøen, så snart de får at vide, at de (andre) er der, og når de er forsamlet dér, så skal hele flåden på begge sider blive liggende sammen med "fredekoggerne" og gøre, hvad høvedsmændene byder dem; for på dette tidspunkt, hvor høvedsmændene giver dem tilladelse til at sejle under trussel om fortabelse af liv og gods, da skal man fælde dom, hvis nogen forbryder sig mod det, som den forordning foreskriver, der blev udfærdiget i Köln i år (13)67, og hver enkelt stad skal påbyde sine borgere, som agter at sejle gennem Øresund, at de udruster sig med gode våben. Forholdt det sig yderligere således, at en skipper, styrmand, skibsmand, bådsmænd eller andre frie løse folk, som var fra stæderne i dette forbund, skulde gå over til dem, der volder købmanden skade, da skal disse være retsløse i alle dette forbunds stæder og havne til evige tider. Skulde det fremdeles ske, at nogen stad blandt de forskrevne stæder, som er udpeget til at hjælpe de andre stæder, ikke var dem til hjælp, så skal denne stads borgere og købmænd ikke have noget fællesskab med alle de stæder, der er i dette forbund, således at man ikke må sælge til eller købe af dem, og at de ej heller må søge nogen af stædernes havne for at sejle derind eller ud derfra eller for at laste eller losse inden for et tidsrum af ti år. Og skulde det ske, at nogen fra stæderne inden for det tidsrum købte gods af dem eller solg te, lastede eller lossede, så vilde han have sat lige så meget gods over styr, som han havde købt af dem eller solgt, lastet eller losset, og det skulde tilfalde den stad, som de var udpeget til at hjælpe, på den betingelse, at staden havde opfyldt sin fulde forpligtelse, som det er skrevet ovenfor. Og skulde det forholde sig således, at en stad manglede hjælp fra nogle af de stæder, som det er pålagt at hjælpe den, da skal den meddele det til de andre stæder, for at man kan overholde det, således som det er skrevet ovenfor. Herom er der sendt breve til de stæder, som ikke er til stede her, og som er udpeget til at hjælpe de andre, med den ordlyd, som står herefter. Kære venner. Vi anmoder Eder om (o.s.v. = Hanserec. IV 178 nr. 198),

<7-8> .....

<9> Fremdeles for at bære disse omkostninger er stæderne blevet enige om, at man skal opkræve pundtold af dem, der måtte være i dette forbund og ikke er skikkede til denne forsvarsstyrke og ikke bidrager til den hverken med mænd eller med skibe og dog drager nytte af havet, hvor de end måtte være beliggende, således at man af ethvert pund grot skal betale to grot, af seks mark lybsk otte lybske penninge, af ni mark stralsundsk en skilling stralsundsk, af en mark preussisk 15 preussiske penninge, af tre mark rigask ni lybske penninge, af seks mark vinkenoger otte vinkenoger, ligemeget hvorhen han vil sejle. På samme måde skal skipperne af deres skibe betale halv pundtold. Og af deres gods og købmandsvarer, som de medfører, skal de ligesom de andre købmænd betale, hvad der rækker ud over deres forplejning. Stæderne vil for øjeblikket fritage borgerne fra Hamburg for pundtolden på grund af de store omkostninger, som de fra Hamburg har haft og stadig har med at skabe fred på Elben. Denne pundtold skal man opkræve i hver enkelt stad, når man sejler ud af havnen, af de stæder og folk, der i overensstemmelse med deres ed ikke bidrager til denne forsvarsstyrke, og herom skal man udstede breve, som de skal medføre til den anden handelsplads, som de sejler til. Hvis nu nogen var sejlet ud fra en havn, hvor man ikke oppebærer pundtolden, for eksempel fra England, fra Flandern eller andetsteds fra, og han ikke medførte noget brev derhen, hvor han ankom, så skulde han erlægge sin pundtold dér. Men hvis nogen kommer fra Østersøen og vil i retning af Zuidersøen eller Vesterhavet, så behøver han ikke at erlægge pundtold i Hamburg, hvis han medfører et brev på, at han har erlagt den dér, hvorfra han er sejlet ud. Og kommer der en vestfra og er sejlet ud (fra en havn), hvor han ikke har betalt nogen pundtold, s al han erlægge sin pundtold i Ham burg, og vil han videre østpå, så skal han være fri herfor, indtil han kommer til den handelsplads, som han vil til. Og havde han betalt pundtold dér, hvor han sejlede ud fra, så skulde han dermed være fri, hvis han medbragte breve derom. Og i disse fornævnte breve, som de skal medbringe, skal være indeholdt, hvor meget de har erlagt i pundtold og endvidere for hvilket gods og for hvor meget gods og på hvilket tidspunkt. Man skal oppebære pundtolden til brug for de hansestæder, som har været med til at udruste koggerne, og aflægge regnskab herfor, (nemlig) når stæderne samles for at dele den efter mandtal. Fremdeles skal tidspunktet for denne opkrævning af pundtolden være førstkommende påske, og den skal vare et år, at forlænge efter hansestædernes behag. Skulde det forholde sig således, at der forfalder nogen pundtold i Skanør for dem, der kommer til "dat Hol", så skal fogeden fra Kampen oppebære den, og han skal overdrage den til dem fra Lübeck til hansestædernes brug, og hvad der kommer ind i Falsterbo, det skal hver enkelt foged fra stæderne opbevare på deres fed; men med hensyn til det, der forfalder i Skanør på det fed, der bruges af dem fra Zierikzee, kommer der en edsvoren foged fra deres råd, og han skal oppebære det under ed og overdrage det til fogeden fra Kampen. Men fogeden fra Kampen skal pålægge ham, at han skal oppebære det.

<10> Skulde det forholde sig således, at der på det forskrevne forbunds vegne pålægges nogen fornævnt stad bevisførelse, så skal de andre stæder i den sag forblive trofaste over for denne, så længe indtil de får et forlig i sagen, således som man tidligere har gjort det i krigen med Danmark.

Lübecks og Hamburgs eksemplar (Aa, B):

<11> Alle dem, der ikke gør brug af købmandens rettigheder og ikke er med i stædernes forbund og som ikke har modtaget breve om stædernes påbud, nemlig om Skånefarten, kan man, hvis deres sild er blevet beslaglagt, give den tilbage, hvis de beviser, at de ikke hører til blandt hansestæderne, og aflægger ed på, at de ikke handler til gavn for andre end sig selv.

<12> .....

Stralsunds, Danzigs og Thorns eksemplar (C, Da, Ea):

<11> Fremdeles har stæderne drøftet den sidste Skånefart, såle des at alle dem, der ikke gør brug af købmandens rettigheder og ikke er med i stædernes forbund og ikke har modtaget breve om stædernes påbud, kan man, hvis deres sild er blevet beslaglagt, give den tilbage, hvis de beviser, at de ikke hører til blandt hansestæderne, og aflægger ed på, at de ikke handler til gavn for andre end sig selv.

<12> .....

Lübecks eksemplar (Aa):

<13> Vilde man fremdeles anklage nogen for, at han mod stædernes påbud havde opsøgt Skåne eller Danmarkssiden for at salte sild, så skal han med sin ed rense sig derimod, hvis man ikke kan bevise det om ham.

<14> Desuden har stæderne drøftet de borgere fra Preussen, som sidste efterår har saltet sild på Danmarkssiden og i Skåne. Herom har stæderne sagt følgende til sendebudene fra Preussen, at overenskomsten blev vedtaget med tilslutning fra hansestæderne og deres udsendinge fra Preussen, som var til stede her med fuldmagt, således at hver enkelt skulde meddele det til sine borgere. De, som ikke har fået det meddelt, har i den sag ikke begået nogen forseelse, som krænker deres ære. Men godset er gået tabt og skal tilfalde den stad, som de er borgere i, og den, der her har fået beslaglagt gods, hans (gods) skal forblive beslaglagt så længe, indtil den stad, som det bør tilfalde, skriver hertil om, hvem man skal give det til. De fra Lübeck, fra Hamburg og fra Livland har tilsluttet sig dette, og alle de andre stæder har henvist det til forelæggelse for deres råd.

<15> .....

Lübecks og Hamburgs eksemplar (Aa, B):

<16> Desuden har fru dronningen af Norge o.s.v. sendt breve hertil, idet hun beklager, at hun ikke har sendt sit råd til dette møde. Brevene lyder, som det står skrevet herefter. Vor oprigtige gunst (o.s.v. = nr. 139).

<17> Derfor har stæderne berammet et møde, fordi de gerne vil have deres folk til møde i Danmark hos den fornævnte fru dronning førstkommende sankt Hans dag til midsommer, et møde som der er skrevet et brev til hende om af den ordlyd, som det står skrevet herefter. Højbårne, berømmelige fyrstinde (o.s.v. = nr. 175).

Lübecks eksemplar (Aa):

<18> Fremdeles har rådsudsendingene fra Preussen meddelt stæderne og klaget over store og alvorlige skader, der adskillige gange er voldt deres folk i form af sørøveri og strandingsgods udgående fra Danmarks rige, og de har indtrængende anmodet stæderne om, at stæderne, hvis dronningen ikke vilde give dem deres ret i sagen efter privilegiernes anvisning, da vilde hjælpe dem med at kræve denne under trussel om krig. Hertil har stæderne svaret dem således, (nemlig) at de vil holde et møde med dronningen og i fællesskab alvorligt og strengt vil kræve erstatning af hende lige trofast, hvad angår den enes skade som den andens. Efter at have hørt dronningens svar derpå, da vil de gerne drøfte det yderligere.

<19-21> ......