DD nr. 13950908008

1395. 8. september. Skanør 433

Hertugerne Johan 2. og 4. af Mecklenburg, en række riddere og væbnere samt Rostock og Wismar m. fl. mecklenburgske byer erkender, at Lübeck, Stralsund, Greifswald, Thorn, Elbing, Danzig og Reval har udløst kong Albecht af Sverige og hans søn Erik af fangenskabet for tre år mod betaling af 60000 lødige mark, for hvilke Stockholm er sat i pant.

A: Lübeck Stadtarchiv. Mecklenburgica nr. 308. Perg., medtaget af ild, ikke tilgængelig. Seglbeskrivelse ifølge Lub. UB. 1: Hertug Johan 2.s segl. 2: Hertug Johan 4.s segl. 3-31: mecklenburgske segl. 32: tabt, 33-55: mecklenburgske segl. 56: svensk segl. 57-86: mecklenburgske segl. 87-97: de mecklenburgske stæders segl. Omtalt som udleveret 1395 26. september. cf. nr. 441 — a: koncept, opsat under forhandlingerne i Skanør og Falsterbo 1395 omkring 20. maj, cf. nr. 384, tabt — a1: Ledreborg ms. nr. 6 (lybsk afskrift fra 1404) f. 218v — a2: tabt — a2a: Stralsund Stadtarchiv. Hanserec. Fach I nr. 10 f. 4v — a2b: Danzig departementsarkiv. 300/ 28, 217 (»Stadtbuch III«) p. 15.

Tryk: Lub. UB. IV 703 nr. 630 (med seglbeskrivelser ); Lisch, Urkundl. Gesch. des Geschl. v. Oertzen I Urk. p. 186; Sverges Traktater II 538 nr. 422,7, herefter Mekl. UB. XXII 592 nr. 12825; Hanserec. IV 266 nr. 269 (efter a1) — Reg. Dan. nr. *3499; Hanserec. IV 298 nr. 301 (efter A). Dipl. Dan. ; DRB. (i oversættelse).

Tekst efter A ifølge Lüb. UB. og Mekl. UB:

Wy Iohan van godes gnaden hertoghe tho Mekelenborch der lande Stargharde vnde Rostok here vnde wi Iohan van den suluen gnaden hertoghe to Mekelenborch greue to Zwerin vnde here der lande vorbenomet wi Reymar van Plesse Werner van Axecouwe Olrik van Pentze Hinrik van Brandys Wypert Lutzouwe Hennyngh Stralendorp Helmold van Plesse Heydenrik van Bybouwe Iohan Lutzouwe Hinrik Molteke Iohan Stralendorp Gerd Snakenborch Ion Gregoorsson Magnus Trotsson Iohan Důme Bent Karlsson Hennyngh Haluerstat Seghebant Thůn Peter Butzouwe Hennigh Hoghe Reymar Haghennouwe Gert Neghendancke Otte Beghenulet Iohan Bulouwe Eghard Bulouwe Otte Veereghede Eghard Neghendancke Gerolt Hasenkop Iohan Storm Hinrik Kulebusch Bernt van Plesse Diderik Molteke Hinrik Babbe Otte Trechouwe vnde Iohan Stokeleyt riddere wy Henneke Molteke van Strelitze Herman Lutzouwe Luder Lutzouwe hern Wypertis broder Hartwich van Bulouwe Luder Lutzouwe hern Iohans broder Olrik van Pentze Vicke Bulouwe van der Zyme Reimar Barnecouwe Volrad van Tzule van Kamyn Borchard Lutzouwe Heyneke van Tzule Kopeke Hoykendorp Vicke Molteke van Rybbenysse Hans van deme Kroghe Helmolt van Plesse Hinrik Quitzouwe Henningh Parkentyn Ingelder Thornsson Helmolt van Plesse Tonyes van Plesse Hinrik Negendancke Marquard Negendancke Marquard van deme Haghen Hartwich Preen Claus Parkentyn Detleff Bocwolde Syuerd Bocwolde Hinrik van der L{vo} van Tesmerstorpe langhe Hinrik van der LV Hermann van der L{vo} to Pantzouwe Arnt van der L{vo} Herman van Ørtze Alberd Seppelyn Cord Seppelyn Copeke Seppelyn Bernt Tulendorp Diderik Butzouwe Otte Sychusen Hinrik Sychusen Borchard Dambeke Hinrik Rauen Henneke van der L{vo} van Korchouwe Herman van der L{vo} van Mechterstorpe Hinrik Bertze Henningh Boudewen Vicke Swyzouwe Vicke Velehouen Vicke Pluscouwen vnde Eghard Rode knapen vnde wy borgermestere vnde ratmanne der stede nagescreuen als Rostok Wismar Zwerin Bousenborch Wyttenborch Gneuesmolen Godebus Grabouwe Kryuitze Gnøghen vnde Ribbenisse bekennen vnde betughen openbar in dessem yeghenwordeghen breue dat de erbaren manne borgermestere vnde ratmanne der stede nagescreuen alz Lubik Stralessůnd Grypeszwolt Thor{vo}n Elbingh Dantzeke vnde Reuele mit den erwerdeghen heren sendeboden des orden in Průtzen hebben twisschen vnsen leuen heren konyngh Alberde to Zweden vnde hertoghen Erike sime sone vp eyne syden vnd der hoghebornen vorstynnen konynghinnen Margareten to Denemarken vnde Norweghen vp de anderen syden mit vnser allir willen medewetende vulborde vnde beheghelicheit in vnser yeghenwardicheit ghedeghedinghet vnde ghehandelt alle de articule vnde stucke de in den breuen vnser heren koningh Alberdes vnde zynes sones erbenomet darvp besegelt gescreuen stan vnde dat de vorgeschreuenen stede vmme vnser allir bede vruntschap vnde vordenstes willen hebben vnse heren erbenompt van der vorscreuenen vrouwen konynghinnen Margareten vtgheborghet mit samender hant vnde geannamet in guden truwen vnde in rechteme louen van desser tiit bet to sunte Michaelis daghe negest tokomende vnde vort dre iar negest volghende mit sodanighen vorworden vnde vnderschede alz in den breuen der zuluen vnser heren clarliken vtghedrucket is ♦ Vnde darvmme so hebben vnse heren vorgescreuen mit vnser allir rade vulbord vnde behegelicheit den vorgescreuenen steden den Stocholm in Zweden beleghen zlot veste vnde stat in ere were geantwordet to bewaringhe vnde to pande to holdende in sulker mate alz hir na gescreuen steit ♦ Weret also dat vnse heren erbenomet syk bynnen der tiit mit der vrouwen konynghinnen nicht voreneghen konden alz in eren breuen gescreuen is eder dat se nicht weder yn en quemen eder de sestich dusent lodeghe mark nicht betaleden in allir mate alz in den zuluen eren breuen gescreuen is so scholen vnde moghen de erbenomeden stede van sik antworden den Stocholm zlot veste vnde stat yn der vrouwen konynghinnen hant eder der eren vry vnde wmbeworren in allir mate alz de zuluen de stede der vrowen konynghinnen erbenomet hebben gelouet in eren breuen de se er darvp besegelt hebben ♦ Vnde weret also des wi nicht en hopen dat de Stockholm zlot veste vnde stat were vorpandet eder yerghen tovorbunden so schole wi vnde willen mit zamender hant een losen quit vnde vry maken wanner dat de vorgescreuenen stede vns dartho esschen ♦ Vortmer so hebben vnse heren alse konyngh Alberd vnde ziin sone vorbenomet myt vnseme rade behegelichkeit vnde vulbort dat den borgermesteren vnde ratmannen borgeren vnde der gantzen menheit tho deme Stocholme geheten vnde geboden dat se den vorgescreuenen stede rechte panthuldinghe ged{ae}n hebben syk an de stede to holdende in eeren vnde in gantzen truwen vastliken bi een to blyuende vnde nenen anderen heren to huldeghende noch to tostedende vnde nummer van den steden to schedende bet also langhe dat de stede vorgescreuen eres loftes benomen siin vnde dat se den Stocholm zlot veste vnde stat mit ereme guden willen van sik antworden vnde dat se de borgermestere ratmanne borgere vnde de gantzen menheit to deme Stocholme gansiliken quit vnde los laten ♦ Vnde weret also dat got vorbede dat id darto queme dat de stede vorgescreuen den Stocholm in der vorgescreuenen wis wan sik antwordeden des scholen de stede nenerleye vorwit hebben offte ansprake mannynghe eder andeghedinghe mit gestilikeme rechte eder werlik darvmme liden van vns vnsen erfnamen eder nakomelinghen van vnser eder erer weghene van yemande yenegerleye wis in tokomenden tiden ♦ Vnde ok bynnen der tiit dat se den Stocholm in erer were hebben scholen se nene ansprake eder andegedinghe mit geistlikeme rechte eder werlik van vnsen heren vorbenomet eder eren erfnamen van vns vnsen erfnamen eder nakomelinghen van vnser eder erer weghene yenegerleie wis liden des se in schaden vnde bezwaringhe komen mochten eder darane mochten gehindert werden dat se id nicht en konden holden to ende alz se in eren breuen der vrouwen konynghinnen erbenomet besegelt hebben wente wes de stede hir ane gedan hebben vnde noch don dat don se in guden truwen vmme vnser leue vnde bede vmme vrede vnde des gemenen besten willen ♦ Vnde weret also dat se darvmme in yenegerleie beweringhe bezwaringhe eder schaden quemen mit rechte eder mit der d{ae}t des schole wi vnse erfnamen vnde nakomelinghe mit vnsen heren erbenomet vnde willen mit zamender hant de vorgescreuenen stede benemen dar van vntledeghen vnde se des gantzliken schadelos holden to ende vp vnse eghene arbeit vnde koste ♦ Vortmer weret also dat bynnen der vorgescreuenen tiit de Stocholm zlot veste eder stat worde bestallet eder een van der hant queme mit vorretnysse eder argelist eder mit macht afgewunnen worde eder in welkerleie wis een afginghe so schole wi vnde willen mit vnsen heren vorbenomet wanner dat wi darto geesschet werden mit gantzer macht mit lyue vnde mit gude vnvortogerd een darto truweliken wesen beholpen vnde se vns weder dat den zuluen steden de Stocholm zlot veste vnde stat weder to der hant kome vnde wi van erer hulpe nicht to schedende bet tho der tiit dat se den Stocholm zlot veste vnde stat weder in erer were hebben vnde denne darmede to holdende also de vorgescreuenen stede vmme vnser bede willen der erbenomeden vrouwen konynghinnen hebben gelouet in eren breuen de se eer darvp besegelt hebben ♦ Al desse vorgescreuenen stucke vnde articule vnde enen iuweliken bezundern hebben gelouet vnde louen in dessem yeghenwordeghen breue wy Iohan vnde Iohan hertoghen erbenomet wy Reymar van Plesse Werner van Axecouwe Olrik van Pentze Hinrik van Brandys Wyperd Lutzouwe Henningh Stralendorp Helmold van Plesse Heydenrik van Bybouwe Iohan Lutzouwe Hinrik Molteke Iohan Stralendorp Gerd Snakenborch Ion Gregoorsson Magnus Throtsson Iohan Důme Bent Karlsson Henningh Haluerstat Seghebant Thvn Peter Butzouwe Henningh Hoghe Reymar Haghennouwe Gerd Neghendancke Otte Beghenulet Iohan Bulouwe Eghard Bulouwe Otte Veeregghede Eghard Neghendancke Gerolt Hasenkop Iohan Storm Hinrik Kulebusch Bernt van Plesse Diderik Molteke Hinrik Babbe Otte Threchouwe vnde Iohan Stokelet riddere wy Henneke Molteke van Strelitze Herman Lutzouwe Luder Lutzouwe hern Wypertis broder Hartwich van Bulouwe Luder Lutzouwe hern Iohans broder Olrik van Pentze Vicke Bulouwe van der Zyme Reymar Barnecouwe Volrad van Tzule van Camyn Borchard Lutzouwe Heyneke van Tzule Kopeke Hoykendorp Vicke Molteke van Rybbenytze Hans van deme Kroghe Helmolt van Plesse Hinrik Quitzouwe Hennyngh Parkentyn Ingelder Thornsson Helmolt van Plesse Tonyes van Plesse Hinrik Negendancke Marquard Negendancke Marquard van deme Haghen Hartwick Preen Claus Parkentin Detlef Bocwolde Syuerd Bocwolde Hinrik van der Lv van Tesmerstorpe langhe Hinrik van der Lv Herman van der Lv van Mechterstorpe Herman van der Lv to Pantzouwe Arnt van der Lv Herman van Ortzen Alberd Zeppelin Cord Zeppelin Kopeke Zeppelin Bernt Tulendorp Diderik Butzouwe Otte Sickhusen Hinrik Sickhusen Borchard Dambeke Hinrik Rauen Henneke van der Lv van Korchouwe Hinrik Bertze Henningh Boudewen Vicke Zwysouwe Vicke Velehoue Vicke Pluscouwe vnde Eghard Rode knapen vnde wi borgermestere vnde ratmanne der stede nagescreuen alse Rostok Wismar Zwerin Bousenborch Wittenborch Gneuesmolen Godebus Grabouwe Kryuitze Gnøghen vnde Rybbenisse wi alle vorbenomet louen vor vns vor vnse erfnamen vnde nakomelinghe by eren vnde by truwen mit zamender hant sunder yenegerleye argelist vnde hulperede vnde sunder allerleie lengher togheringhe eder rechtgang geistlik eder werlik stede vnde vaste to holdende den borghermesteren ratmannen borgeren vnde den gantzen menheiden der stede alse Lubike Stralessůnd Grypezwolt Thorvn Elbyng Dantzik vnde Reuele vorbenomet ♦ To tughe vnde mer bewaringhe dat alle desse vorgescreuenen stucke geholden werden so hebbe wy alle vorbenomet vnse ingesegele mit vnsen willen vnde rechter witschap gehanghet laten in dessen yeghenwordeghen breff de gegheuen vnde gescreuen is to Schonore na godes gebort dusent iar drehundert dar na in deme viff vnde negentigesten iare vp de hochtit vnser leuen vrouwen alz se geboren wart ♦ Wert auer also dat van vns vorbenomet iemant vorstorue eder dar nicht by komen konde dat he dessen breff besegelde dar mede schal desse ieghenwardeghe breff nicht ghelemet wesen men he schal allike wol by vuller macht blyuen vnde wy anderen de en besegelen scholen vnde willen allike wolholden mit samender hant alle stucke vnde articule vnde enen iuweliken besundern de in dessem breue ghescreuen stan.

Vi Johan, af Guds nåde hertug af Mecklenburg, herre over landene Stargard og Rostock, og vi Johan, af samme nåde hertug af Mecklenburg, greve af Schwerin og herre over de fornævnte lande, vi Reimar van Plessen, Werner van Axekow, Ulrik van Pentz, Henrik van Brandis, Wipert Lützow, Henning Stralendorp, Helmold van Plessen, Heidenrik van Bibow, Johan Lützow, Henrik Moltke, Johan Stralendorp, Gerhard Snakenborg, Jon Gregorsson, Magnus Trotteson, Johan Dume, Bengt Karlsson, Henning Halberstadt, Segeband Tun, Peter Bützow, Henning Hoge, Reimar Hagenow, Gerhard Negendanke, Otto Beienfleth, Johan Bülow, Eggert Bülow, Otto Vieregge, Eggert Negendanke, Gerold Hasenkop, Johan Storm, Henrik Kulebus, Bernhard van Plessen, Didrik Moltke, Henrik Babbe, Otto Trechow og Johan Stokelet, riddere, vi Henneke Moltke af Strelitz, Herman Lützow, Lyder Lützow, hr. Wiperts broder, Hartvig van Bülow, Lyder Lützow, hr. Johans broder, Ulrik van Pentz, Fikke Bülow af Siemen, Reimar Barnekow, Volrad van Züle af Camin, Burchard Lützow, Heine van Züle, Köpeke Hoikendorp, Fikke Moltke af Ribnitz, Hans van dem Kruge, Helmold van Plessen, Henrik Quitzow, Henning Parkentin, Ingjald Thörnsson, Helmold van Plessen, Tønnes van Plessen, Henrik Negendanke, Markvard Negendanke, Markvard van dem Hagen, Hartvig Preen, Klaus Parkentin, Detlev Buchwald, Sigfred Buchwald, Henrik van der Lühe af Tesmansdorf, 'lange' Henrik van der Lühe, Herman van der Lühe af Panzow, Arnold van der Lühe, Herman van Oertzen, Albrecht Zepelin, Konrad Zepelin, Köpeke Zepelin, Bernhard Tulendorp, Didrik Bützow, Otto Zickhusen, Henrik Zickhusen, Burchard Dambeke, Henrik Raven, Henneke van der Lühe af Körchow, Herman van der Lühe af Michelstorf, Henrik Barsse, Henning Bode, Fikke Schwiesow, Fikke Velehove, Fikke Plüschow og Eggert Rode, væbnere, og vi borgmestre og rådmænd i de nedenfor anførte stæder, nemlig Rostock, Wismar, Schwerin, Boizenburg, Wittenburg, Grevesmühlen, Gadebusch, Grabow, Krivitz, Gnoien og Ribnitz, erkender og bevidner åbent med dette nærværende brev, at de hæderværdige mænd, borgmestre og rådmænd i de nedenfor anførte stæder, nemlig Lübeck, Stralsund, Greifswald, Thorn, Elbing, Danzig og Reval, sammen med de ærværdige herrer sendebude fra ordenen i Preussen, i vor nærværelse mellem vore kære herrer, kong Albrecht af Sverige, og hertug Erik, hans søn på den ene side og den højbårne fyrstinde dronning Margrete af Danmark og Norge på den anden side med vilje, medvidende, samtykke og velbehag af os alle har forhandlet og aftalt alle de artikler og punkter, der står skrevet og er beseglet derpå i vore fornævnte herrer kong Albrechts og hans søns breve, og at de fornævnte stæder for vor bøns, venskabs og fortjenestes skyld har udløst og taget imod vor fornævnte herre fra den fornævnte frue dronning Margrete med en samlet hånd i troskab og efter ret løfte fra dette tidspunkt til næstfølgende sankt Michaels dag og videre frem de næstfølgende tre år med sådanne betingelser og forbehold, der klart er udtrykt i de samme vore herrers breve. Og derfor så har vore forskrevne herrer med råd, samtykke og velbehag af os alle overdraget de forskrevne stæder Stockholm slot, befæstning og stad, beliggende i Sverige, at holde i deres værge til sikkerhed og til pant på sådan måde, som står skrevet herefter. Skulde det ske, at vore fornævnte herrer ikke kunde forsone sig med fru dronningen inden for den tid, som det er skrevet i deres breve, eller at de ikke kom tilbage eller ikke betalte de 60.000 lødige mark på alle måder, der er skrevet i de samme deres breve, så skal og kan de fornævnte stæder fra sig udlevere Stockholm slot, befæstning og stad i fru dronningens hånd eller til hendes (folk), frit og uden retskrav på alle måder, som de samme stæder har lovet fornævnte fru dronningen med deres breve, som de har beseglet derpå. Og skulde det ske, hvad vi ikke håber, at Stockholms slot, befæstning og stad blev pantsat eller på anden måde bundet, så skal og vil vi med en samlet hånd indløse den kvit og frigøre den, når som helst de fornævnte stæder kræver det af os. Fremdeles så har vore herrer, nemlig fornævnte kong Albrecht og hans søn med vort råd, behag og samtykke påbudt og befalet borgmestrene, rådmændene, borgerne og hele samfundet i Stockholm, at de hylder de forskrevne stæder som panteherrer, og at de har at holde sig til stæderne i ære og i udelt troskab og stadigt at blive ved dem og ikke hylde nogen anden herre eller tilstede det og aldrig at skilles fra stæderne, så længe indtil de forskrevne stæder er befriet fra deres løfte og de med deres gode vilje giver Stockholm slot befæstning og stad fra sig, og lader de borgmestre, rådmænd, borgere og hele samfundet i Stockholm være helt kvit og fri. Og skulde det ske, hvad Gud forbyde, at det kom dertil, at de forskrevne stæder afstod Stockholm på den forskrevne måde, derfor skal stæderne på ingen måde dadles eller tåle krav, rykning eller retslige påtaler i henhold til kanonisk eller romersk ret fra os, vore arvinger eller efterkommere på vore eller deres vegne fra nogen på nogen som helst måde i de kommende tider. Og inden for den tid, hvor de har Stockholm i deres værge, skal de heller ikke tåle noget krav eller nogen påtale i henhold til kanonisk eller romersk ret fra vore fornævnte herrer eller deres arvinger, fra os, vore arvinger eller efterkommere på vore eller deres vegne på nogen som helst måde, hvorved de kunde komme i skade og besværligheder eller kunde blive hindret i at holde det til det sidste, således som de har beseglet det med deres breve til fornævnte fru dronningen; thi hvad stæderne har påført og endnu gør, det gør de i troskab på grund af vor kærlighed og bøn om fred og for det fælles bedste. Og skulde det ske, at de derfor kom ud for nogen forhindringer, fortrædeligheder eller skader efter loven eller faktisk, det skal og vil vi, vore arvinger og efterkommere sammen med vore fornævnte herrer med en samlet hånd aflaste de fornævnte stæder fra, fritage dem og holde dem helt skadesløse til det sidste med vor egen møje og omkostninger. Skulde det fremdeles ske, at Stockholm slot, befæstning og stad inden for den forskrevne tid blev indesluttet eller kom dem af hænde ved forræderi eller svig eller blev aftvunget dem med magt eller på hvilken måde den end gik tabt for dem, så skal og vil vi med vore fornævnte herrer, når som helst det bliver forlangt af os, med al magt, med kærlighed og med det gode ufortøvet trofast være dem behjælpelige og de os, med at Stockholm slot, befæstning og stad igen kommer på de samme stæders hænder, og vi skal ikke afholde os fra at hjælpe dem, indtil den tid da de igen har Stockholm slot, befæstning og stad i deres værge og holde den, således som de forskrevne stæder for vor bøns skyld har lovet den fornævnte fru dronning i deres breve, som de har beseglet derpå. Alle disse forskrevne punkter og artikler og hver af dem enkeltvis har vi lovet og lover med dette nærværende brev - vi, Johan og Johan, fornævnte hertuger, vi Reimar van Plessen, Werner van Axekow, Ulrik van Pentz, Henrik van Brandis, Wipert Lützow, Henning Stralendorp, Helmold van Plessen, Heidenrik van Bibow, Johan Lützow, Henrik Moltke, Johan Stralendorp, Gerhard Snakenborg, Jon Gregorsson, Magnus Trotteson, Johan Dume, Bengt Karlsson, Henning Halberstadt, Segeband Tun, Peter Bützow, Henning Hoge, Reimar Hagenow, Gerhard Negendanke, Otto Beienfleth, Johan Bülow, Eggert Bülow, Otto Vieregge, Eggert Negendanke, Gerold Hasenkop, Johan Storm, Henrik Kulebus, Bernhard van Plessen, Didrik Moltke, Henrik Babbe, Otto Trechow og Johan Stokelet, riddere, vi Henneke Moltke af Strelitz, Herman Lützow, Lyder Lützow, hr. Wiperts broder, Hartwig van Bülow, Lyder Lützow, hr. Johans broder, Ulrik van Pentz, Fikke Bülow af Siemen, Reimar Barnekow, Volrad van Züle af Camin, Burchard Lützow, Heine van Züle, Köpeke Hoikendorp, Fikke Moltke af Ribnitz, Hans van dem Kruge, Helmold van Plessen, Henrik Quitzow, Henning Parkentin, Ingjald Thörnsson, Helmold van Plessen, Tønnes van Plessen, Henrik Negendanke, Markvard Negendanke, Markvard van dem Hagen, Hartvig Preen, Klaus Parkentin, Detlev Buchwald, Sigfred Buchwald, Henrik van der Lühe af Tesmansdorf, 'lange' Henrik van der Lühe, Herman van der Lühe af Michelstorf, Herman van der Lühe af Panzow, Arnold van der Lühe, Herman van Oertzen, Albrecht Zepelin, Konrad Zepelin, Köpeke Zepelin, Bernhard Tulendorp, Didrik Bützow, Otto Zickhusen, Henrik Zickhusen, Burchard Dambeke, Henrik Raven, Henneke van der Lühe af Körchow, Henrik Barsse, Henning Bode, Fikke Schwiesow, Fikke Velehove, Fikke Plüschow og Eggert Rode, væbnere, og vi borgmestre og rådmænd i de nedenfor anførte stæder, nemlig Rostock, Wismar, Schwerin, Boizenburg, Wittenburg, Grevesmühlen, Gadebusch, Grabow, Krivitz, Gnoien og Ribnitz - alle vi fornævnte lover for os, for vore arvinger og efterkommere i ære og i troskab med en samlet hånd uden nogen slags svig eller udflugter og uden nogen slags videre forhaling eller rettergang, kanonisk eller romersk, stadigt og fast at overholde dem over for borgmestrene, rådmændene, borgerne og alle samfundene i de fornævnte stæder, nemlig Lübeck, Stralsund, Greifswald, Thorn, Elbing, Danzig og Reval. Til vidnesbyrd og yderligere sikkerhed for, at alle disse forskrevne punkter bliver overholdt, så har alle vi fornævnte med vor vilje og ret vidende ladet vore segl hænge under dette nærværende brev, der er givet og skrevet i Skanør år 1395 efter Guds fødsel på festdagen for Vor kære Frue, da hun blev født. Skulde det ske, at nogen af os fornævnte afgik ved døden eller ikke kunde komme til stede, så han kunde besegle dette brev, derved skal dette nærværende brev ikke sættes ud af kraft, men det skal alligevel forblive ved fuld gyldighed, og vi andre, der besegler det, skal og vil alligevel med en samlet hånd overholde alle punkter og artikler og hver enkelt for sig, der står skrevet i dette brev.