DD nr. 13950908007

1395. 8. september. Helsingborg 432

Borgmestre og råd i Lübeck, Stralsund, Greifswald, Thorn, Elbing, Danzig og Reval erklærer, at de har udløst kong Albrecht af Sverige og hans søn hertug Erik af fangenskabet for tre år mod at betale 60.000 lødige mark eller udlevere Stockholm.

A: tabt, omtalt som udleveret 1395 26. september, cf. nr. 441 — a: koncept, opsat under forhandlingerne 1395 omkr. 20. maj, cf. nr. 384, tabt — a1: Ledreborg ms. nr. 6 (lybsk afskrift fra 1404) f. 213r — a2: tabt: — a2a: Stralsund Stadtarchiv. Hanserec. Fach I nr. 10f. 2r. — a2b: Danzig departementsarkiv. 300/28, 217 (»Stadtbuch III«) p. 7.

Tryk: Suhm XIV 597 (efter Langebeks Diplomatarium); Bunge IV 79 nr. 1389 (efter Suhm); Hanserec. IV 259 nr. 266; Sverges Traktater II 526 nr. 422,4, herefter Mekl. UB. XXII 587 nr. 12822 — Reg. Dan. nr. 2907*; Finlands Medeltidsurkunder I 455 nr. 1040; D. Kausche, Putbusser Regesten 154 nr. 558. Dipl. Dan. ; DRB. (i oversættelse).

Tekst efter a1:

Wy borgermestere vnd radmanne der stede nascreuen alse Lubeke Stralessund Gripeswolt Thorun Elbing Dantzik vnde Reuele bekennen vnde betughen openbar in dessem ieghenwerdighen breue/ dat wii hebben vtgeborghet vnde geannamet vppe de tiid der vtgifft desses breues/ in guden truwen vnde in rechten louen de eddelen vorsten koningh Albrechte vnd hertogen Erike sinen sone hertogen tho Mekelenborch greuen tho Swerin der lande Stargarde vnd Rozstok here/ van der hochgeboren vorstinnen vruwen Margareten koninginnen der rike Sweden vnd Norwegen war erffnamen vnd vorstynnen/ des rikes Denemarken in sodaner mate alse hir na gescreuen steit ♦ To dem ersten male dat wy sunder ienigerleye vortoch edder hindernisse den vorbenomeden koning Albrechte vnd sinen sone hertogen Erike scholen leuendich wedder inantworden twisschen dit vnd sunte Michels dage nu negest to komende vnd vort bynnen dren iaren negest volgende/ edder lx^m. lodige mark betalen vor er losinge edder slot veste vnd stad Stokholm in Sweden belegen antworden vrii vnde vnbeworen in der vruwen koninginnen hant edder den ghennen dar se vns nu an gewist heft alse nascreuen steit dat se des mechtich sin sunder ienigerleye arch edder hulperede/ also verne alse de koning vnd sin sone mit der vruwen koninginnen sik bynnen der vorscreuen tiid nicht vorenigen konden mit mynne/ rechte edder vruntschap/ dar der vorbenomeden koninginnen edder den eren ane noghet na eren willen/ vnd werit also dat se sik bynnen desser tid alse vorscreuen is nicht vorenigen konden/ so schulle wy vnd willen er/ edder den eren/ edder den ienen dar se vns nu angewiset hefft den vorscreuen koning vnd sinen sone wedder in antworden leuendich vp welker stede it er edder den eren gelikest ys/ van dessen veeren eren sloten en alse Koldingborch/ Werdingborch/ Helzingborch edder Nyborch in er were edder den eren dat se des erbenomeden konings vnd sines sones mechtich sin sunder argelist/ edder de vorbenomede summe to betalende vppe der veer erer slote en dat se des geldes mechtich sin in der suluen wis edder den Stokholm slot veste vnd stad antwerden in aller mate alse vorscreuen steit/ vnde ift men bynnen desser vorgescreuen tiid de summen schal betalen/ vnd ouervoren vp der vorbenomeden erer slote en so scholen lude vnd gelt in der vruwen koninginnen velige leyde wesen bet in er were vor al den yenen de vmme eren willen don vnd laten willen sunder argeliist/ iodoch so schal se edder de ere nen euenture edder vare stan edder schaden van der vorscreuen summen geldes edder van den luden/ ♦ Were dat god vorbede dat erer en alse de koning vnd sin sone bynnen der tiid vorscreuen storue schole wy den andern de leuendich blift, van dessen vorbenomeden twen wedder in antworden edder de vorscreuen summen betalen edder den Stokholm antworden in aller mate alse vorsereuen steit/ ♦ Vorstoruen se auer beide so schole wy er betalen de summen geldes edder er antworden den Stokholm alse vorscreuen ys ♦ Offt men de summen erbeno- med betalen schal so schal men se betalen in desser wiis bynnen desser vorscreuen tid dat men vor yslike lodige marc de mark to rekende vor v schilling grote schal bereden xlv solidos Lubisch in guden witten penningen alse nu tho desser tid in der stad tho Lubeke genge vnd geue sin nicht ergher munte tho betalende edder mit nobelen edder mit golde na werde des suluen geldes ♦ Vortmer so schole wy der vruwen koninginnen edder den nagescreuen vppe der hilgen dreualdicheit dach in dem lesten iare van den dren iaren vorscreuen edder dar tho voren witlik don mit vnsem openen breue vp en van den veeren sloten vorscreuen welker dat se twisschen der tiid vnde sunte Michels daghe denne negest volgende entfan schal alse den koning vnd sinen sone leuendich offt se beide leuendich sind offte de summen edder den Stokholm in aller mate alse to voren gescreuen is ♦ Ok schal se edder de ere in erem openen breue bynnen der tiid vns enbeden vp welker van den erbenomeden eren veer sloten se dat entfan wil/ ♦ Vortmer so schole wy vnd willen bynnen desser vorscreuen tid na deme dat wii den Stokholm in der were hebben des rikes tho Sweden vnde des rikes inwonere ergeste nicht weruen edder don des gelikes des rikes inwonere vnd de eren scholen vnse vnde der vnsen ergeste nicht weruen edder don bynnen desser vorscreuen tid men vnser en dem andern vruntlik to wesende vnd vnser en to dem andern to varende vnd kerende sin werff vnd kopenschap velich to vorende nement vp des andern ergeste in beiden siden/ brekt dar we dat he denne betere na rechte dar me ene gript ♦ Den Stokholm schole wy van vns antwerden also vrii vnd bynnen der tiid alse vorscreuen is sunder de molen vnd dat richte in der stad/ de sint vorpandet vnde de vruwe koninginne erbenomet vnd ere nakomelinge offt er de Stokholm wert moghen de molen vnd dat richte losen vor vii^c mark Swedesch vnd nicht hoger men myn offt se myn vorpandet sin edder laten de molen vnd dat richte den ienen de se vorpandet sin bet dat se de losen alse vorscreuen is/ ♦ Alle desse vorscreuen stucke vnd artikele vnd en islik by sik hebben gelouet vnd louen wy borgermestere vnd radmanne der seuen stede vorscreuen vor vns vor vnse nakomelinge vnd vor vnse gantzen/ meynheide vnser stede vorscreuen by eren vnd by truwen mit ener samenden hant sunder ienigerleye argeliist vnd hulperede vnd sunder allerleye togeringe edder rechtgank gestlik edder wertlik stede vnd vaste to holdende/ der vorbenomeden vruwen konin ginnen wo se leuet/ ♦ Werit sake dat se bynnen desser vorscreuen tiid storue dat god vorbede/ edder bynnen dessen dren eren koningriken Denemarken Sweden vnd Norwegen den nicht en were so schole wy vnd willen koning Erike de nu koning is tho Norwegen ereme ome al desser vorscreuen stucke wlteen vnd holden bynnen desser vorscreuen tiid edder eren eruen vnd nakomelingen offt se beide bynnen desser vorsereuen tid storuen dat god affkere vnd to der vorbenomeden des koninges vnd der koninginnen vnd erer eruen vnd nakomelingen truwer hant des nagescreuen eres rikes rade vnd denre alse hern Iacob erczebisscope to Lunden her Hinrike erczebisscope to Vpsal hern Wynolde erczebisscope to Druntheym her Peter bisscop to Arhusen her Tord bisscop to Strengenes her Eskil bisscop tho Ripen hern Biorn bisscope to Aboe her Osten bisscop to Aslo/ her Thezen bisscop to Odenzee hern Knute bisscope to Lincopinge hern Iacob bisscop to Bergen vnd hern Zwen bisscope to Wenzuzelle vnd hern Wendelbo hern Ions Andersson/ hern Sten Bentsson/ hern Ywar Lucke hern Erengils Nielsson/ her Folmer Iacobsson/ her Anders Iacobsson/ brodere/ her Steen Boosson hern Ywar Nielsson/ her Niels Ywarsson/ her Pridbiorn van Pudbuz her Schoning her Abram her Peter Basse/ her Niels Nielsson/ hern Iacob Billen riddere; Thord Bunden Algud Magnusson/ Iacob Abramsson/ Lassen Wlffsson/ Henneken Oleuesson/ Iessen Duuen Hans van Pudbuz Peter Nielsson van Agarden/ Biorn Oleuesson/ Berneken Schingkil Ion Thamsson Agmund Boolt Aaleff Araldesson Fyn Hiortsson Otten Romer Ion Mortensson/ Iacob Knap Hermen Fleming Peter Walkendorp Magnus Munk Clawes Grubendal/ Vrederik van Halghe vnde Niels Schartzew/ ♦ Iodoch si witlik dat de vorbenomede vruwe koninginne nu mit dessen degedingen vnd in allen degedingen dar wy ouer gewesen hebben hefft erer rechti- cheit nergen mede ouer gegeuen men se heft dat nu vnd vaken gesecht dat wy vnd vele lude hebben by gewesen dat se wil in al eren rechte vnvorsumet wesen. ♦ Vortmer wy borgermestere vnd radmanne der stede nagescreuen alse Rozstok Wismer vnd Stokholm bekennen vnd betugen in dessem iegenwerdigen breue dat wy vnse gnedighen heren koning Alberte vnd sinen sone vorbenomet hebbet mit den borgermesteren vnd radmannen der seuen steden vorscreuen mit samender hant vtgeborget vnd geannamet in allerleye mate alse vorscreuen is van gehete vnd vmb bede willen der suluen vnser gnedigen heren/ darumme so hebbe wii vor vns vor vnse nakomelinge vnd vor vnse gantzen meynheide vnser stede vorbenomer gelouet vnd louen in dessem iegenwerdighen breue mit den vorbenomeden seuen steden mit samender hand al de vorscreuen stucke vnd artikele vnd en yslik by sik by eren vnd by truwen sunder ienigherleye argelist vnd hulperede vnd sunder allerleye togeringe edder rechtgank geistlik edder werltlik stede vnd vaste to holdende der vorbenomeden vruwen koninginnen offte den ghennen dar se de seuen stede vorbenomet an gewist hefft vnd to erer truwen hant den heren erczebisscopen bisscopen ridderen vnd knapen in aller mate alse vorscreuen is/ ♦ To tughe vnd merer bewaringhe dat al de vorscreuen stucke geholden werden hebbe wy borgermestere vnd radmanne der teyn stede vorbenomer der suluen vnser stede ingesege/ mit vnsem guden willen vnd rechter witschap laten gehenget in dessen ieghenwerdighen breff ♦ Gegeuen tho Helzingborch na godes bort xiii^c iar dar na in dem xcv iare vp vnser vruwen dach alse se geboren wort.

Vi borgmestre og rådmænd i de nedenfor anførte stæder, nemlig Lübeck, Stralsund, Greifswald, Thorn, Elbing, Danzig og Reval, erkender og bevidner åbent med dette nærværende brev, at vi på tidspunktet for udstedelsen af dette brev mod sikkerhed i troskab og efter retmæssigt løfte har udløst og taget imod de ædle fyrster kong Albrecht og hertug Erik, hans søn, hertug af Mecklenburg, greve af Schwerin, herre over landene Stargard og Rostock, fra den højbårne fyrstinde fru Margrete, dronning over rigerne Sverige og Norge, ret arving til og fyrstinde af Danmarks rige, på sådan måde, som herefter står skrevet. For det første, at vi uden nogen forhaling eller hindring igen skal udlevere den fornævnte kong Albrecht og hans søn hertug Erik i levende live mellem nu og førstkomemende sankt Michaels dag og videre de næstføl gende tre år eller betale 60.000 lødige mark for deres frigivelse eller overdrage Stockholm slot, befæstning og stad, beliggende i Sverige, frit og uden indsigelse i fru dronningens hånd eller til dem, som hun har henvist os til, som herefter står skrevet, så at hun bliver herre over det uden nogen svig eller udflugter, medmindre kongen og hans søn kunde forsone sig med fru dronningen inden for den forskrevne tid med mindelighed, ret eller venskab, hvorved den fornævnte dronning eller hendes blev tilfredsstillet efter deres vilje, og skulde det ske, at de inden for dette forskrevne tidsrum som forskrevet ikke kunde forlige sig, så skal og vil vi til hende eller hendes (folk) eller dem, som hun anviser os, udlevere den forskrevne konge og hans søn i levende live, på hvilket sted det måtte passe hende eller hendes folk på en af disse hendes fire borge Kalundborg, Vordingborg, Helsingborg eller Nyborg i hendes eller hendes folks værge, så at hun kunde have den fornævnte konge og hans søn i sin magt uden svig, eller vi skal betale den fornævnte sum på en af hendes fire borge, så hun har rådighed over pengene på samme måde, eller overdrage Stockholm slot, befæstning og stad på alle måder som forskrevet står. Og hvis man inden for den forskrevne tid skal betale og overføre den sum til en af hendes fornævnte borge, så skal folk og penge være under fru dronningens sikre lejde, videre i hendes værge for alle dem, som for hendes skyld vil gøre og undlade at gøre noget uden svig. Dog så skal hun eller hendes ikke udsættes for nogen risiko eller ulempe eller skade med hensyn til den forskrevne sum penge eller folkene. Skulde det ske, hvad Gud forbyde, at en af dem, nemlig kongen og hans søn, afgik ved døden inden for det forskrevne tidsrum, så skal vi udlevere den anden, som af disse fornævnte to forbliver i live, til dem igen eller betale den forskrevne sum eller overdrage Stockholm på alle måder, som forskrevet står. Men afgik de begge ved døden, så skal vi betale hende den sum penge eller overdrage hende Stockholm, som forskrevet står. Hvis man skal betale den fornævnte sum, så skal man betale den på denne måde inden for det forskrevne tidsrum, (nemlig) at man for hver lødig mark, marken at regne for fem skilling grot, skal udrede 45 skilling lybsk i gode hvide penninge, som nu på denne tid er gængse og gangbare i staden Lübeck, og ikke betale med ringere mønt, eller med nobler eller med guld efter værdien af samme penge. Fremdeles så skal vi på den hellige trefoldigheds dag i det sidste år af de forskrevne tre år eller tilforn gøre vitterligt for vor frue dronningen eller de nedenfor anførte med vort åbne brev på en af de fire fornævnte borge, at hun mellem dette tidspunkt og næstfølgende sankt Michaels dag skal modtage kongen og hans søn i live, hvis de begge er levende eller (penge)summen eller Stockholm på alle måder, som tidligere er skrevet. Fremdeles skal hun eller hendes inden for det tidsrum med deres åbne brev give besked til os ved bud, på hvilken af de forskrevne hendes fire borge hun vil modtage dem. Fremdeles skal og vil vi inden for dette forskrevne tidsrum, efter at vi har Stockholm i vort værge, afholde os fra at volde skade for Sveriges rige og for rigets indbyggere, og ej heller skal rigets indbyggere og deres tilstræbe eller tilføje skade på os og vore inden for det forskrevne tidsrum, men hver og en af vore skal være venlige mod den anden, og hver og en af vore skal drage til den anden og passe sine hverv og føre sine varer i sikkerhed og undgå skade for den anden på begge sider; er der en, der ikke opfylder det, skal han yde erstatning, når man griber ham. Stockholm skal vi give fra os fri og inden for det tidspunkt, som er forskrevet, undtagen møllerne og retsudøvelsen i staden, de er pantsat, og fornævnte fru dronningen og hendes efterkommere kan, hvis Stockholm bliver hendes, indløse møllerne og retsudøvelsen for 700 mark svensk og ikke højere, men mindre, hvis de er pantsat for mindre, eller overlade møllerne og retsudøvelsen til dem, de er pantsat til, indtil de indløser dem som forskrevet. Alle disse forskrevne punkter og artikler og hver af dem for sig har vi, borgmestre og rådmænd i de fornævnte syv stæder, lovet og lover for os og vore efterkommere og hele vort samfund i vore nedenfor anførte stæder at overholde stadigt og fast over for den fornævnte fru dronning, mens hun lever, i ære og troskab med en samlet hånd uden nogen svig og udflugter og uden nogen forhaling eller rettergang, kanonisk eller romersk. Skulde det ske, at hun afgik ved døden inden for dette forskrevne tidsrum, hvad Gud forbyde, eller ikke var inden for et af disse hendes tre kongeriger Danmark, Sverige og Norge, så skal og vil vi inden for dette forskrevne tidsrum fuldbyrde og overholde alle disse forskrevne punkter over for kong Erik, der nu er konge i Norge, hendes slægtning, eller, hvis de begge afgik ved døden inden for dette forskrevne tidsrum, hvad Gud forbyde, over for deres arvinger og efterkommere og til fornævnte konges og dronnings og deres arvingers og efterkommeres tro hånd over for det nedenfor anførte hendes riges råd og tjenere hr. Jakob, ærkebiskop af Lund, hr. Henrik, ærkebiskop af Uppsala, hr. Vinald, ærkebiskop af Trondheim, hr. Peder, biskop af Århus, hr. Tord, biskop af Strängnäs, hr. Eskil, biskop af Ribe, hr. Bjørn, biskop af Åbo, hr. Øystein, biskop af Oslo, hr. Tetze, biskop af Odense, hr. Knut, biskop af Linköping, hr. Jakob, biskop af Bergen, og hr. Svend, biskop af Vendsyssel, og hr. Vendelbo, hr. Jens Andersen, hr. Sten Bengtsson, hr. Ivar Lykke, hr. Eringisl Nilsson, hr. Folmer Jakobsen, hr. Anders Jakobsen, brødre, hr. Sten Boson, hr. Ivar Nielsen, hr. Niels Ivarsen, hr. Predbjørn Podebusk, hr. Skåning, hr. Abraham, hr. Peder Basse, hr. Niels Nielsen, hr. Jakob Bille, riddere, Tord Bonde, Algot Magnusson, Jakob Abrahamsson, Lars Ulfsson, Henneke Olufsen, Jens Due, Hans Podebusk, Peder Nielsen af Ågård, Bjørn Olufsen, Bernike Skinkel, Jens Thomsen, Ogmund Bolt, Alf Haraldssøn, Fin Gjurdsen, Otto Rømer, Jens Martinssen, Jakob Knap, Herman Fleming, Peder Walkendorp, Mogens Munk, Klaus Grubendal, Frederik van Halleghe og Nicolaus van Skarsow. Dog skal det være vitterligt, at den fornævnte fru dronning nu med disse aftaler og i alle aftaler, hvor vi har været til stede, ikke har afstået nogen af sine rettigheder, men hun har nu og ofte sagt, hvad vi og mange folk har overværet, at hun vil være uindskrænket i alle sine rettigheder. Fremdeles erkender og bevidner vi borgmestre og rådmænd i de nedenfor anførte stæder, nemlig Rostock, Wismar og Stockholm, med dette nærværende brev, at vi har udløst og modtaget vor fornævnte nådige herre kong Albrecht og hans søn sammen med borgmestrene og rådmændene i de syv forskrevne stæder med en samlet hånd på alle måder, som forskrevet står, på befaling og bøn fra samme vor nådige herre, derfor så har vi for os og vore efterkommere og vore hele samfund i vore fornævnte stæder lovet og lover med dette nærværende brev sammen med de fornævnte syv stæder med en samlet hånd at overholde alle de forskrevne punkter og artikler og de enkelte hver for sig i ære og troskab uden nogen svig og udflugter og uden nogen forhaling eller rettergang, kanonisk eller romersk, stadigt og fast over for den fornævnte fru dronning eller dem, som hun har henvist de fornævnte syv stæder til, og til hendes tro hånd over for de herrer ærkebiskopper, biskopper, riddere og væbnere på alle måder som forskrevet. Til vidnesbyrd og yderligere sikkerhed for, at alle de forskrevne punkter bliver overholdt, har vi borgmestre og rådmænd i de ti fornævnte stæder ladet de samme vore stæders segl hænge under dette nærværende brev med vor gode vilje og rette vidende. Givet i Helsingborg 1395 efter Guds fødsel på Vor Frues dag, da hun blev født.