Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter A:

Alle men thettæ breff see æller høræ læset/ helsæ wy/ Iens Andersson landsdomer i. Skanæ/ Tuwæ Galen/ Iæcob Axelsson/ Pæther Spoldener/ Iens Duwæ/ Anders Pætersson aff Dybek/ Pæther Aghæsson ryddere/ Niels Haak och Esgy Lawæsson. ewindeligh meth gwth/ och kwngøre thet alle men swa the ther kommæ skal som nw ære/ at vnder wars hærræ fødelsæ aar thusende/ thryhundret/ halffemtæsintywgæ pa thet sywndæ aar/ oc pa sanctæ Mauricii dagh/ war for os/ oc fleræ gothe men pa. Lwndæ landsthyngh i. Skanæ/ en byskeden swen som heder Lassæ Magnsson aff Iwtland oc fryt oplot oc skøtæ en hederligh rydder/ her Niels Iwersson aff Hefringholm/ opnæ breff/ meth hwilkæ her Iwær Nielsson/ then samæ her Niels Iwerssøns father/ hafthæ gywet oc skøt/ then same Lassæ Magnsson mother/ sin gardh i. Malmø hwilken hedder Skagæmans lathegard/ hwilken han køptæ aff her Hans Henrykson ther tha war canyk i. Lwnd/ oc qwyttæ breff ther then samæ her Iwær Nielsson oc hans arwingæ/ hawæ/ aff then samæ her Hans Henrykson/ meth al ræt soswm the samæ breff ære hanum pa komen til rætæ arf æfter syn father oc mothers døth\ ♦ Framdelis gaff then samæ Lassæ Magnsson fornempdæ her Niels Iwersson fwl oc fry makt inaddele meth landslagh oc opadbære meth al ræt/ alle the landgyldæ ther opboren oc wtgywen er aff then samæ gardh/ sythen hans father opbar landgyldæ aff then fornempdæ gardh/ och fryt/ at skykkæ æfter sin wyly til ewerdeligh eghæ/ och kænnes segh fwlt opadhawæ boret aff fornempdæ her Niels Iwersson for the fornempde breff/ ♦ Hwylket som wy hawæ nærwærynde wæret oc hørt och seet wynnæ wy sanneligh meth waræ ingsegæl som hengæ for thettæ breff/ gywet/ ar/ dagh oc stedh fornempdæ.

6 <huilcke>] mgl. A. 15 Axelsson] Axelssøn Aa. 20 byskeden] beskeden Aa. 21 lwersson] Ilwerssøn Aa. 24 og 26 Henrykson] Henryksson Aa. 25 Iwær] lwer Aa.

22: cf. Dipl. Dan. 3. rk. V nr. 380, 3. rk. VII nr. 15 (uægte).

Vi Jens Andersen, landsdommer i Skåne, Tue Galen, Jakob Absalonsen, Peder Spaldener, Jens Due, Anders Pedersen af Dybäck, Peder Ågesen, riddere, Niels Hak og Esger Lavesen hilser alle, der ser dette brev eller hører det læst, evindelig med Gud.

Vi kundgør for alle, såvel fremtidige som nulevende, at år 1397 efter vor Herres fødsel på sankt Mauritius' dag mødte en hæderlig svend, der hedder Lars Mogensen af Jylland, for os og flere gode mænd på Lunds landsting i Skåne og oplod og skødede frit til den hæderlige ridder, hr. Niels Ivarsen af Hevringholm, åbne breve, hvormed hr. Ivar Nielsen, samme hr. Niels Ivarsens fader, havde givet og skødet samme Lars Mogensens moder sin gård i Malmø, der hedder Skagemands ladegård, hvilken han havde købt af hr. Jens Henriksen, der da var kannik i Lund, samt de kvitteringsbreve, som samme hr. Ivar Nielsen og hans arvinger havde fået af samme hr. Jens Henriksen, med al den ret, hvormed de samme breve er tilfaldet ham som retmæssig arv efter hans faders og moders død. Fremdeles gav samme Lars Mogensen fornævnte hr. Niels Ivarsen fuldmagt og frihed til retslig forfølgelse i overensstemmelse med landets lov og til at oppebære med al ret al den landgilde, der er oppe båret og betalt af samme gård, siden hans fader oppebar landgilde af den nævnte gård, samt efter sin vilje frit at råde over den til evig besiddelse. Han erkender, at han har oppebåret fuld betaling af fornævnte hr. Niels Ivarsen for de fornævnte breve. Hvilket vi har overværet samt hørt og set, og det bevidner vi i sandhed med vore segl, der hænges under dette brev. Givet forannævnte år, dag og sted.