Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa:

Wy ghemene voghede von den Dwtschen steden de nv tu Valsterbode vnd to Scoenvre syn. hebben menlike ouerdraghen vmme oerbar des gemenen cop mans wille vnde vmme beuelinge vnde breue willen de wy von den ghemenen heren sendeboden der stede de vp dese tyt to Nycopingen to daghe vergadert syn entfangen vnde verstaen hebben ♦ <1> Also dat wy vnde vnse borgere vnde vndersaten gheuen solen van elker last heringes de up dese tyt mit der vlote vnde vredeschepen dor den Sund seghelen solen ofte ore beschermynghe ghenieten solen vyf gror alse up Scoenland gangachtich syn vnde des gelikes van den schepen gheuen solen van elker weerde van tyen noblen vyf grot vnde van allen anderen guede so vele dat mit der vloten seghelen sal also vorscreuen is ♦ Dat gelt dat hier of comet dar sal man vredeschepe mede bereiden mit gewapenden luden de zee rouere mede weder to stane vnde alle andere schepe vnde guet de in der vredeschepe beschermynge seghelen solen mede to veylighen ♦ Dese vredeschepe solen halue last in nemen an heringe vnde de coeplude de daer den heringe in schepen de solen den heringe vorscreuen up ere euenture ouer senden ♦ Vnde were it sake dat deser vredeschepe enich vorloren ofte gheargherd worden dat se na den zeeroueren volgheden vte der vloten. den schaden sal de mene copman vnd schipperen liden vnde ghelden alzo to bewisende vnde redelic is ♦ Vnde den schipperen vorscreuen van desen vredeschipen sal man gheuen wen se ouer comen vyer noblen vnde i. quartyer van elker last de se nicht in en laden up dese tyt an heringe ♦ <2> Vnde were it oek sake dat an desen vorscreuen scote vnde ghelde ghebrake dese cost vnde vp al Scoenland dar dese voghede vorscreuen vndersaten vnde burghere hebben in aller wys alse vorscreuen is ♦ Ten were dat de heren burgermeistere ende raet der stede vorscreuen eyn beter dar vp rameden vnde setten bynnen der tyt ♦ <3> Vnde were it sake dat an desen scote vorscreuen ouer bleue dat sal men to Lubic senden ofte brengen to behoef des ghemenen coepmans ♦ <4> Vnde were it oek sake dat dese vredeschepe vorscreuen den zeerouers enich guet nemen ofte entiagheden dat deser vorscreuen vlote nicht ghenomen en were de helfte sal men den coepman weder gheuen den it ghenomen is vnde de ander helfte sal men den schipluden vnde den wapeners half gheuen. vnde dan dat vyrendel to behuef den cost vnde schaden mede to betalen sunder arghelist ♦ <5> Were it oek dat enighe schepe ofte guet vte deser vlote ghenomen worde vnde dat men den rouers weder nemen ofte entiaghen mochte dat sal men den copman al weder gheuen den it ghenomen were also veer alse he in desen verbunde syn scot van den gude betaelt heuet ♦ <6> Vnde were it sake dat enich man dese vorscreuen ouerdracht verhomodighede efte vorsmade mede in to ghelden mit den luden solde nyeman coepslagen noch eer schip laden noch meenschop noch handelinge holden tu ghenen tyden de in den steden wonachtich syn de in deser vorscreuen ouerdrach horen/ ♦ Vort solen de vorhomodighers vyftich noblen vorboren vnde dar to er scot dat sal men em to samene vt penden in wat steden se komen half to der stederichter behuf vnde de ander helfte to behuf der menheit dese vorscreuen cost mede to dunde ♦ Vnde dese vorscreuen ouerdracht hebben de gheme<n>en vogede van Valsterbude vnde van Schonvre gebuden Georius Maerschalk voget van Lubic her Arnd Poelman voget van dem Sunde her Peter Hoenase vaget van Prusen her Iohan Schilder voget to Campen Hinrik Wytte vaget von Herderwik Yebunsaerd Louwensone vaget van Syrixee Iohan Symon Abbensone voget von Amsterdamme dat se desen bref ghemeenliken ouer ens beseglen willen ♦ Vnde wy vorscreuen voghede vmme bede willen der gemenen voghede so hebbe wy vnse segele an desen bref ghehangen in den negene vnde neghentighesten iare ouerdraghen up Schoenland.

17 Konigisberge] herefter overstreget h Aa.

21 off] herefter overstreget Sch Aa.

6 den] tilf. o.l. Aa.

7 gheme<n>en] ghemeren Aa.

10 Yebunsaerd = Ye Bunsaerd.

1: kendes ikke.

Vi de tyske stæders almindelige fogeder, som nu er i Falsterbo og Skanør, er i fællesskab blevet enige om (følgende) angående den almindelige købmands gavn og angående de påbud og breve, som vi har modtaget fra de herrer sendebude fra de almindelige stæder, der på dette tidspunkt er forsamlet til møde i Nykøbing, og (som vi har) lagt os på sinde. <1> Nemlig at vi og vore borgere og undersåtter for hver læst sild, som på denne tid skal sejle gennem Øresund med flåden og fredeskibene eller skal nyde godt af deres beskyttelse, skal betale 5 grot, som de er gangbare i Skåne, og (at vi) ligeledes (som afgift) for skibene skal give 5 grot for enhver værdi på 10 nobler og for alt andet gods, for så vidt det skal sejle med flåden, sådan som det er skrevet foran. De penge, der oppebæres herved, skal man udruste fredeskibene for med bevæbnede mænd, der skal bekæmpe sørøverne, og skal give sikkert lejde herfor til alle andre skibe og gods, der skal sejle under fredeskibenes beskyttelse. Disse fredeskibe skal tage en halv ladning sild om bord, og de købmænd, der indskiber silden på disse, de skal sende den foranskrevne sild af sted for egen risiko. Og skulle det ske, at nogle af disse fredeskibe gik tabt eller blev beskadiget, så at de måtte følge sørøverne bort fra flåden, så skal den almindelige købmand og skipperen lide og erstatte skaden, således som den kan bevises og som det er rimeligt. Og de foranskrevne skippere på disse fredeskibe skal man, når de kommer tilbage, give 4 nobler og 1 kvart for hver læst sild, som de i denne tid ikke tager om bord. <2> Og skulle det endvidere ske, at der ved disse foranskrevne afgifter og penge manglede noget til at betale disse omkostninger og betalinger med, så skal man det følgende år opkræve en passende afgift i hele Skåne, hvor disse foranskrevne fogeder har undersåtter og borgere, nøjagtigt som det er skrevet foran, medmindre de foranskrevne stæders herrer borgmestre og råd inden den tid besluttede og bestemte noget bedre i sagen. <3> Og skulle det ske, at der blev noget til overs af denne foranskrevne afgift, så skal man sende eller bringe dette til Lübeck til den almindelige købmands bedste. <4> Og skulle det endvidere ske, at disse foranskrevne fredeskibe fratog eller aftvang sørøverne noget gods, som ikke var taget fra denne foranskrevne flåde, da skal man give halvdelen tilbage til den købmand, som det er taget fra, og halvdelen af den anden halvdel skal man give til søfolkene og de bevæbnede og derefter med den (sidste) fjerdedel betale omkostningerne og skaden uden svig. <5> Skulle det endvidere ske, at der blev taget nogle skibe eller gods fra denne flåde, og at man kunne fratage eller aftvinge røverne (det) igen, så skal man give alt dette tilbage til den købmand, som det var røvet fra, for så vidt han har betalt sin afgift for godset til dette forbund. <6> Og skulle det ske, at nogen lod hånt om denne foranskrevne forordning eller afslog at betale sammen med dem, så skulle ingen handle med disse folk eller laste deres skib eller have omgang eller samkvem med dem, der på den tid er bosiddende i de stæder, der henhører under denne foranskrevne forordning. Endvidere skal de, der lader hånt om (forordningen), betale 50 nobler i bøde og deres afgift oveni. Det skal man altsammen udpante dem, hvilke stæder de end kommer til, halvdelen til stædernes dommeres bedste og den anden halvdel til almenhedens bedste for at betale disse foranskrev ne udgifter hermed. Og denne foranskrevne forordning har de almindelige fogeder i Falsterbo og i Skanør opfordret til, at de alle i fællesskab skal besegle dette brev, (nemlig) Georg Marschalk, foged fra Lübeck, hr. Arnold Poleman, foged fra Stralsund, hr. Peter Honasen, foged fra Preussen, hr. Jan Schilder, foged fra Kampen, Hendrik Witte, foged fra Harderwijk, Yde Bunsaert Louwessen, foged fra Zierikzee, Jan Symon Abbensoen, foged fra Amsterdam. Og vi foranskrevne fogeder har på de almindelige fogeders opfordring hængt vore segl under dette brev, besluttet i Skåne i år 993).