Vi de tyske stæders almindelige fogeder, som nu er i Falsterbo og Skanør, er i fællesskab blevet enige om (følgende) angående den almindelige købmands gavn og angående de påbud og breveN, som vi har modtaget fra de herrer sendebude fra de almindelige stæder, der på dette tidspunkt er forsamlet til møde i Nykøbing, og (som vi har) lagt os på sinde. <1> Nemlig at vi og vore borgere og undersåtter for hver læst sild, som på denne tid skal sejle gennem Øresund med flåden og fredeskibene eller skal nyde godt af deres beskyttelse, skal betale 5 grot, som de er gangbare i Skåne, og (at vi) ligeledes (som afgift) for skibene skal give 5 grot for enhver værdi på 10 nobler og for alt andet gods, for så vidt det skal sejle med flåden, sådan som det er skrevet foran. De penge, der oppebæres herved, skal man udruste fredeskibene for med bevæbnede mænd, der skal bekæmpe sørøverne, og skal give sikkert lejde herfor til alle andre skibe og gods, der skal sejle under fredeskibenes beskyttelse. Disse fredeskibe skal tage en halv ladning sild om bord, og de købmænd, der indskiber silden på disse, de skal sende den foranskrevne sild af sted for egen risiko. Og skulle det ske, at nogle af disse fredeskibe gik tabt eller blev beskadiget, så at de måtte følge sørøverne bort fra flåden, så skal den almindelige købmand og skipperen lide og erstatte skaden, således som den kan bevises og som det er rimeligt. Og de foranskrevne skippere på disse fredeskibe skal man, når de kommer tilbage, give 4 nobler og 1 kvart for hver læst sild, som de i denne tid ikke tager om bord. <2> Og skulle det endvidere ske, at der ved disse foranskrevne afgifter og penge manglede noget til at betale disse omkostninger og betalinger med, så skal man det følgende år opkræve en passende afgift i hele Skåne, hvor disse foranskrevne fogeder har undersåtter og borgere, nøjagtigt som det er skrevet foran, medmindre de foranskrevne stæders herrer borgmestre og råd inden den tid besluttede og bestemte noget bedre i sagen. <3> Og skulle det ske, at der blev noget til overs af denne foranskrevne afgift, så skal man sende eller bringe dette til Lübeck til den almindelige købmands bedste. <4> Og skulle det endvidere ske, at disse foranskrevne fredeskibe fratog eller aftvang sørøverne noget gods, som ikke var taget fra denne foranskrevne flåde, da skal man give halvdelen tilbage til den købmand, som det er taget fra, og halvdelen af den anden halvdel skal man give til søfolkene og de bevæbnede og derefter med den (sidste) fjerdedel betale omkostningerne og skaden uden svig. <5> Skulle det endvidere ske, at der blev taget nogle skibe eller gods fra denne flåde, og at man kunne fratage eller aftvinge røverne (det) igen, så skal man give alt dette tilbage til den købmand, som det var røvet fra, for så vidt han har betalt sin afgift for godset til dette forbund. <6> Og skulle det ske, at nogen lod hånt om denne foranskrevne forordning eller afslog at betale sammen med dem, så skulle ingen handle med disse folk eller laste deres skib eller have omgang eller samkvem med dem, der på den tid er bosiddende i de stæder, der henhører under denne foranskrevne forordning. Endvidere skal de, der lader hånt om (forordningen), betale 50 nobler i bøde og deres afgift oveni. Det skal man altsammen udpante dem, hvilke stæder de end kommer til, halvdelen til stædernes dommeres bedste og den anden halvdel til almenhedens bedste for at betale disse foranskrev ne udgifter hermed. Og denne foranskrevne forordning har de almindelige fogeder i Falsterbo og i Skanør opfordret til, at de alle i fællesskab skal besegle dette brev, (nemlig) Georg Marschalk, foged fra Lübeck, hr. Arnold Poleman, foged fra Stralsund, hr. Peter Honasen, foged fra Preussen, hr. Jan Schilder, foged fra Kampen, Hendrik Witte, foged fra Harderwijk, Yde Bunsaert Louwessen, foged fra Zierikzee, Jan Symon Abbensoen, foged fra Amsterdam. Og vi foranskrevne fogeder har på de almindelige fogeders opfordring hængt vore segl under dette brev, besluttet i Skåne i år 993).