Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa, varianter efter Ab1 ifølge Hanserec. samt Ab2 og Ab3:

Na der grute ♦ Leuen vrunde ♦ Iuwe breue hebbe wi wol vornomen ♦ Vnde alse gi int irste scriuen van den Lumbarden wetet dat vele vnder vns mit der sake nicht belastet weren vnde de hebbet dat to rugge togen in eren raden darumme to sprekende ♦ Alse gi ok scriuen vm dat Sundessche gelt darumme hebbe wi mit den radessendeboden van dem Sunde gesproken vnde se hebbet dat to sik genomen to erem rade tho bringende vnde willen dat bearbeyden alse se truwelikest mogen ♦ Alse gi ok scriuen vmme dat werk dat mit iuw rosteret is vnde Hinrik Kelner tobehoret des mach iuw wol vordenken welker wiis wi vnde de heren van Lubeke van vnser wegene iuw ergescreuen hebben vnde wes de vrowe koninginne to Denemarken de des werkes en recht warerynne is vnde wesen wil den steden vppe dagen gesecht vnde openbare bekant heft vnde bod dar mer to to donde oftme dat van er wolde gehat hebben alse dat dat werk er van eren sloten vnde lande to tinse worden were/ vnde ok vppe der nelkesten dachuard to Nicopinge gesecht heft dar an vnde ouer weren wol xv sendeboden van den steden vnde dar to de cumpter van Thorn ynde de grodscheffer vd Prussen dat dat werk nen rouet gud ofte zeevunt enwere/ ofte weset hadde alse se wol bewisen wolde dede des behuf/ an welkeme antwerde den sendeboden vnde den heren do wol nogede vnde noch wol noget vnde billik were dat gi iuw ok dar ane nogen leten ♦ Nochtan bouen dat heft Hinrik irgenomet dat alse em des de heren van Lubeke to stan vor en vorrechtet mit sinen eede/ dat dat werk dat mit iuw rosteret is sy dat sulue werk dat he van der vrowen koninginnen vorscreuen kofte vnde sedder der tid deger vnuorandert si ♦ Vnde na dem male dat de vruwe koninginne en recht warerynne is des suluen werkes alse vorscreuen is vnde Hinrik irbenomet dar ane hindert werd so wil se eme sin gelt weddergeuen vnde sik eres schaden wol up den copman wedder vorhalen werit sake dat gi eme des nicht volgen letens ♦ Darumme begere wi van iuw ernstliken dat gi Hinrik noch dat werk vd dem rostemente volgen laten schude des nicht vnde quemen vnse borgere vnde coplude in eren riken des to schaden/ des schaden mene wi na tokomende van den ghennen de to al der tid desser bekummernisse hir ouer dat regiment gehat hadden efte noch hebben se sin olderlude ofte achteynmanne ♦ Responsum etcetera ♦ Scriptum sub secreto ciuitatis Lubicensis quo nos omnes utimur ad presens

Nuncii consulares etcetera.

11 Na der grute] Post salutationem Ab2, mgl. Ab3.

12 int] mit Ab3.

16 dat] dat truweliken Ab2, Ab3.

— truwelikest] vurderst Ab2, Ab3.

21 bod] herefter tilf. syck Ab3.

22 gehat] nome Ab1, genomen Ab2, nomen Ab3.

23 Nicopinge] Nycopinge Ab2, Nikopinge Ab3.

24 Thorn] Thorůn Ab3.

25 Prussen] Průssen Ab3.

— ofte] nen tilf. Ab3.

29 vor] mit Ab2.

2 na dem male] an deme Ab3.

5 gi indtil leten] Ab1, Ab2, Ab3, mgl. Aa.

6 dat werk] mgl. Ab3.

7 in] an Ab3.

10 etcetera] mgl. Ab2, Ab3.

10-11 Scriptum sub indtil ad presens] Ab3, Scriptum etcetera Aa, Ab1, Ab2.

12 etcetera] mgl. Ab3.

Efter hilsenen. Kære venner.

Eders brev har vi vel modtaget. Og til det, I først skriver om lombarderne, så vid, at mange blandt os ikke havde med sagen at gøre, og de har taget det tilbage til deres råd for at tale om det. Til det I skriver angående pengene fra Stralsund, derom har vi talt med rådssendebudene fra Stralsund, og de har taget det til sig for at bringe det til deres råd og vil arbejde med det så troligen de kan. I skriver også angående pelsværket, som er beslaglagt af Eder og som tilhører Henrik Kelner, derom kan I vel huske, på hvilken måde vi og herrerne fra Lübeck på vore vegne har skrevet til Eder og hvorledes fru dronningen af Danmark, der er og vil være pelsværkets rette forvarer på mødet har sagt til stæderne og gjort det bekendt og tilbudt at gøre mere, hvis man havde ønsket det af hende, eftersom pelsværket var renter til hende fra hendes slotte og lande, og hun har sagt på det sidste møde i Nykøbing, hvor der vel var 15 sendebude til stede fra stæderne og dertil kommendatoren fra Thorn og storskafferen fra Preussen, at pelsværket ikke var eller havde været røvet gods eller strandingsgods, hvilket hun kunne bevise sikkert, hvis der var behov for det. Dette svar tilfredsstillede og tilfredsstiller endnu sendebudene og herrerne godt, og det ville være rimeligt, at I også var tilfredse dermed. Fremdeles har fornævnte Henrik herudover, som herrerne fra Lübeck tilsteder ham, svoret med sin ed foran dem, at pelsværket, som er beslaglagt af Eder, er det samme pelsværk, som han købte af fornævnte fru dronningen, og siden den tid er det fuldstændig uforandret. Og eftersom fru dronningen er den sande forvarer af det samme pelsværk, som er nævnt ovenfor og fornævnte Henrik bliver hindret deri, så vil hun give ham hans penge igen og gøre sin skade mod købmanden god igen, hvis det skulle ske, at I ikke lod ham få det. Derfor begærer vi indstændigt af Eder, at I skal lade pelsværket gå til Henrik fra beslaglæggelsen, skulle det ikke ske og kom dette vore borgere og købmænd til skade i deres riger, den skade har vi til hensigt at søge erstatning for fra dem, der i al den tid under disse vanskeligheder har haft styret derover eller endnu har, de være sig oldermænd eller bisiddere. Svar o.s.v. Skrevet under staden Lübecks sekret, hvilket vi alle bruger til nærværende.

Rådsudsendingene o.s.v.