Bonifacius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine ærværdige brødre biskopperne af Tuy og Ribe, og til sin elskede søn kantoren ved kirken i Roskilde hilsen og apostolisk velsignelse.

Det liv, den vandel i ærbarhed og gode sæder og den retskaffenheds øvrige rosværdige fortjenester og dyder, for hvilke vor elskede søn Oluf Pedersen, kannik ved kirken i Århus, anbefales til os ved troværdige mænds vidnesbyrd, bevæger os til at vise ham nådig gavmildhed. En ansøgning, der jo for nylig blev forelagt os på nævnte Olufs vegne, indeholdt, at Philippus — salig ihukommelse — biskop af Ostia, den hellige romerske kirkes kardinal, dengang det apostoliske sædes legat i hint og nogle andre egne i Tyskland, fordum, da provstiet ved nævnte kirke dengang var ledigt på en bestemt måde, i kraft af sin legatmyndighed overdrog samme Oluf nævnte provsti, der da var ledigt, og ligeledes gav ham samme ved provision, og denne Oluf opnåede dette provsti i kraft af denne overdragelse og provision og beholdt og besad dette fra da af, således som han for øjeblikket beholder og besidder det. Men da nævnte Oluf, således som samme ansøgning tilføjede, tvivler om, at denne overdragel se og provision af visse grunde kan stå for en prøvelse, og nævnte provsti, således som vi har hørt, stadig som fornævnt vides at være ledigt, og da vi ønsker at vise samme Oluf særlig nåde i betragtning af hans fornævnte fortjenester og yderligere hædre ham i samme kirke, pålægger vi Eder, gode mænd, ved apostolisk brev, at I alle tre eller to eller blot en af Eder personlig eller ved en eller flere andre med vor myndighed skal sørge for med alle dets rettigheder og tilbehør at overdrage og anvise samme Oluf nævnte provsti, hvis afkastninger, afgifter og indkomster, som denne Oluf forsikrer, ikke overstiger en årlig værdi af ti mark sølv ifølge den almindelige indtægtsangivelseN, hvad enten det er ledigt på fornævnte eller enhver anden måde eller fra en hvilken som helst anden person eller ved opnåelse af et andet kirkeligt beneficium, der er overdraget med apostolisk myndighed, eller ved vor forgænger — salig ihukommelse — pave Johannes 22.s bestemmelse, som begynder: ForbandelsesværdigN, selv om det har været ledigt så lang tid, at dets overdragelse ifølge Laterankonciliets bestemmelserN på lovformelig vis er hjemfaldet til fornævnte sæde, og dette provsti særligt er reserveret for apostolisk rådighed eller er forbundet med sjælesorg eller ligeledes er den største dignitet i nævnte kirke efter den biskoppelige, og man ved valg plejer at antages til den, og den, fra hvis person dette provsti sidst blev ledigt, har været nævnte sædes kapellan, nuntius eller official i øvrigt eller i tjeneste ved samme sæde eller hos en eller anden af vore ærværdige brødre, den hellige romerske kirkes kardinaler. I skal indføre ham eller hans befuldmægtigede i hans navn i faktisk besiddelse af fornævnte provsti og dets omtalte rettigheder og tilbehør og forsvare ham efter indførelsen, idet enhver uretmæssig besidder er fjernet derfra, og sørge for, at denne Oluf eller nævnte befuldmægtigede for ham, som det er skik, antages til dette provsti, og at der fuldt ud svares ham af samtlige afkastninger, afgifter, indkomster, rettigheder og oppebørsler af dette provsti, idet I med vor myndighed tugter dem, der sætter sig op herimod, under udelukkelse af appel, uanset alle herimod stridende bestemmelser og sædvaner ved denne kirke, selv om de er bekræftede ved ed, apostolisk stadfæstelse eller en hvilken som helst anden bekræftelse, eller uanset om nogen med hensyn til provisioner, de skal have på digniteter, personater eller officier ved denne kirke, har fået særligt eller angående andre kirkelige beneficier i de egne har fået et almindeligt brev af nævnte sæde eller dets legater, selv om man derved er skredet til forbud, reservation og afgørelse eller er gået frem på nogen som helst anden måde. Det er nemlig vor vilje, at for nævnte Oluf med hensyn til opnåelse af nævnte provsti skal foretrækkes for alle disse, men at der ikke derved må gøres nogen indskrænkning i deres ret til at opnå andre digniteter, personater eller officier eller beneficier; (Eders overdragelse skal endvidere gælde), uanset om vor ærværdige broder biskoppen og vore elskede sønner kapitlet i Århus eller hvilke som helst andre i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af samme sæde, at de ikke skal være pligtige til anerkendelse eller provision af nogen, og at de ikke skal kunne tvinges dertil eller rammes af interdikt, suspension eller bandlysning, og at disse digniteter, personater eller officier eller andre kirkelige beneficier, hvortil de i fællesskab eller særskilt har ret til overdragelse, provision, præsentation, valg eller al anden rådighed af enhver art, ikke skal kunne tildeles nogen ved provision ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler denne bevilling; fremdeles uanset hvilken som helst anden begunstigelse fra nævnte sæde, almindelig eller særlig, hvilken ordlyd den så har, hvorved, når den ikke er tydelig omtalt eller i fuld udstrækning optaget i dette brev, virkningen af denne nådesbevisning på nogen som helst måde kan hindres eller blot opsættes, og hvorom og om hvis fulde ordlyd der i vort brev skal finde særlig omtale sted; (Eders overdragelse skal også gælde), hvis nævnte Oluf ikke har været til stede for at aflægge den sædvanlige ed på at ville overholde denne kirkes bestemmelser og sædvaner, når blot han i sin fraværelse lader en egnet befuldmægtiget aflægge den og, når han kommer til denne kirke, gør det i egen person, eller (uanset) at samme Oluf, som han forsikrer, vides at besidde et kanonikat og en præbende ved nævnte kirke, hvis afkastninger, afgifter og indkomster ikke overstiger en årlig værdi af fire mark sølv ifølge nævnte indtægtsangivelseN. Thi vi erklærer det fra nu af ugyldigt og magtesløst, om nogen med hvilken som helst myndighed med eller uden viden herom skulle forsøge at handle anderledes i denne sag. Givet ved S. Pietro i Rom den 8. maj i vort ellevte (pontifikats)år.