© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
[In nomine sancte et indiuidue Trinitatis Ericus. Erici filius. diuina fauente clemencia. Danorum rex. omnibus catholicis. salutem.
De magnis tribulacionibus et angustiis a Deo liberati. magnifice gracias ipsi referimus. quia populum suum liberauit. quia nobis regnum et hereditatem restituit. et meipsum in solio patrum meorum collocauit. In reddenda igitur] gr[aciarum accione ei. cuius sanctis meritis uictores nos esse confidimus. de bonis que nostr]i iuris sunt. nec a quoquam [l]eg[ibus] auferri possunt. secundum quod i[nfra descriptum est. gratanter offe]rimus. et Lundensi gcclesig in possessionem eternam per presentis paging [auctoritatem contradimus. quantum] ad prebendam unius clerici sufficiat. qui iugiter Deo et sanctis eius in loco ips[o pro salute regis deseruiat]. A Geri in uilla. Wraum occidentali unus mansus. Hoeum. mans[us. Hugby. mansus Inscio. dimi]dius mansus. Herthalef. quadrans. A Wetlandi. in uilla Fialkinn. [quadrans. In insula Amacum.] in uilla Tummathorp. duo mansi. Thornby. mansus. T[erra]s has [a iusticia regali immunes et om]nino liberas esse uolumus. ad imitacionem earum quas dederunt felicis memf[orie predecessores nostri. Sweno] Magnus. et Canutus. reges catholici.
Hec ut rata sint sigillo nostro cartam [hanc signauimus. Ad honorem re]gis regum. qui uiuit et gloriatur Deus. per omnia secula seculor[um. Amen].
Actum Lundi in ecclesia sancti Laurencii domina Malfride regi[na consenciente et collaudante. et fi]lio regis Suenone. presente [domino ac] u[ener]abili As[c]ero Lund[e]n[si archiepiscopo. et Ottario Bergenensi. qui iustam regis uoluntatem sua auctoritate confirmauerunt. Omnem uero. huic constitucioni contradicentem uel aduersantem. tanquam latronem et alieni iuris inuasorem anathematizauerunt. coram presbiteris et dyaconibus multis et magna populi multitudine. Octauo idus Ianuarii Indictione xiii Anno ab incarnacione domini m c xxxv. Regni autem regis Erici anno quarto].
2 Geri med G og r som majuskler A.
2 Wraum]Wrama.
3 Hoeum] Heouma.
3 Inscio] sikkert fejl for Incsio.
4 Herthalef] Herchalef efter overstreget Herclala.
5 Tummathorp] Tummethorpa.
8 Magnus med M og n som majuskler A.
12 Malfride næsten helt med majuskler A;
regi[na] med na fuldt læseligt faksim. 1754.
13-14 u[ener]abili As[c]ero Lund[e]n[si] med rabili Ascero Lunden fuldt læseligt faksim. 1754.
14 Ascero tildels med majuskler A;
iustam efter en overstreget længdestav i et ikke fuldført bogstav a.
24-25 cf. 2. Mac. 1,4: de magnis periculis a Deo liberati magnifice gratias agimus ipsi; cf. 2. Cor. 6,: in tribulationibus .. in angustiis; etc.
25 cf. 2. Mac. 2,,: Deus .. qui liberavit populum suum et reddidit hereditatem omnibus et regnum.
26 cf. 3. Reg. 2,4: Dominus qui .. collocavit me super solium .. patris mei.
27 Isai. 51,: gratiarum actio; etc.
10 1. Tim. 6,,: rex regum; etc.
I den hellige og udelelige treenigheds navn, Erik Eriksen, af Guds nåde Danernes konge, hilsen til alle, der har den rette tro.
Da vi af Gud er blevet udfriet af store trængsler og farer, takker vi ham højligt, fordi han har befriet sit folk, genoprettet rige og arv for os og givet mig plads på mine forfædres trone. Idet vi takker ham, ved hvis helgeners fortjenester vi efter vor faste overbevisning har fået sejren, skænker vi med glæde af det gods — således som det er optegnet i det følgende — som tilhører vor ret, og som ingen kan borttage uden at krænke loven, og overdrager i kraft af dette brev så meget til kirken i Lund — at eje til evig tid — som er tilstrækkeligt for een gejstlig, der til stadighed kan tjene Gud og hans helgener i samme kirke til gavn for kongens frelse: I Gärd i landsbyen Västra Vram et bol, i Maglehem et bol, i Hovby et bol, i Yngsjö et halvt bol, i Härlöv en fjerding; i Villand i landsbyen Fjälkinge en fjerding; på øen Amager i landsbyen Tømmerup to bol, i Tårnby et bol. Vi ønsker, at disse jorder skal være undtaget og ganske fritagne for kongens ret i lighed med de jorder, som vore forgængere — salig ihukommelse — Svend, Magnus og Knud, de rettroende konger, har skænket.
For at dette kan være gyldigt, har vi hængt vort segl under dette brev til ære for kongernes konge, som lever og stråler i evigheders evighed. Amen.
Forhandlet i Lund i St. Laurentii kirke med billigelse og bifald af dronningen fru Malmfred og kongens søn Svend og i nærværelse af den ærværdige herre Asser, ærkebiskop af Lund, og Ottar, biskop af Bergen, hvilke med deres (gejstlige) autoritet stadfæstede kongens retsindige beslutning. Men enhver, som modsiger eller overtræder denne bestemmelse, banlyste de som en røver og som en, der trænger sig ind i en andens rettighed, og det i nærværelse af mange presbytere og diakoner og en stor folkeskare den 6. januar i den 13. indiktion år 1135 efter Herrens menneskevorden, men i kong Eriks 4. regeringsår.
Erik Emunes privilegium for Lunds domkirke er det ældste kongeprivilegium fra Danmark, som foreligger i original. Det betegner sig selv som pagina, carta og constitucio, betegnelser der ikke forekommer i de tidligere kongelige privilegier. Tilblivelsen hænger sammen med begivenhederne omkring slaget ved Fodevig. Ved Lundekirkens og ærkebiskop Assers hjælp flyttedes den danske krone da over på Erik Emunes hoved.
I Erik Emunes privilegium mødes, diplomatarisk set, påvirkninger hovedsagelig fra to sider. Invocatio og intitulatio med devotionsformlen: diuina fauente clemencia, er hentet fra tyske kejser- og kongediplomer, ligeså corroboratio. Devotionsformlen følges i disse diplomer af Romanorum imperator eller rex; dette har i Erik Emunes privilegium påvirket kongetitulaturen. Den regelrette titulatur er på denne tid rex Danorum; her er folkenavnet ligesom i de nævnte tyske diplomer kommet først. Den anden påvirkning hidrører fra det pavelige kancelli. Publicatio mangler i de pavelige privilegier; således også, i modsætning til, hvad der er skik i de ældre danske diplomer, i Erik Emunes privilegium. Samtidig har dateringselementerne — med et par indskudte sætninger, der indeholder vidneliste og beskriver bandlysningsceremonien, anbragt mellem stedbetegnelse og månedsdag — fået samme rækkefølge som i paveprivilegierne: efter Actum stedbetegnelse, månedsdag, indiktion, inkarnationsår og regeringsår. Det anathema, som de nærværende biskopper forkynder, er blevet formet med udgangspunkt i de pavelige formularer (Curschmann 14 23 41 42).
Til påvirkningerne fra disse to sider kommer i Erik Emunes privilegium et omsorgsfuldt udvalg af bibelsteder. Privilegieudstederen og hans folk fremstår gennem disse som Guds udkårne: Gud har forløst kongen af hans svare nød; han har befriet sit folk, gengivet kongen rige og arv og indsat ham på hans fædres trone. Folket forvandles til Israel, kongen til Israels fyrste.
Erik Emunes privilegium er affattet i pluralis majestatis; kun i udtrykket: meipsum in solio patrum meorum collocauit bruges ental.
Det er ovenfor anført, at A viser samme hånd, som har indskrevet Knud den Helliges gavebrev i Necrologium Lundense. Hånden tilhører den daværende armarius ved St. Laurentius. Et spørgsmål rejser sig: under hvilke forhold er A blevet til? For besvarelsen er det af betydning at inddrage også det andet privilegium, som er udfær diget af Erik Emune, hans privilegium for klostret i Ringsted af 1135 (nr. 65) i undersøgelsen.
Privilegiet for Ringstedklostret står som Lundeprivilegiet under indflydelse fra det pavelige kancelli: det mangler publicatio samt, i lighed med pavebrevene, corroboratio og apprecatio; dateringselementerne har samme rækkefølge som i paveprivilegierne, og sanctio er påvirket af disse. Men ved siden heraf hviler privilegiet for Ringstedklostret i sin dispositio direkte på kong Niels' privilegium [1104-1117] for klostret i Odense (nr. 32). Det har samme stilpræg som dette, karakteriseret ved knaphed og saglighed. Bibelsteder mangler. Privilegiet viderefører, som det synes, en traditionslinie i det kongelige kancelli.
Den nære tilknytning til pavelige privilegier i begge Erik Emunes privilegier og Ringstedprivilegiets afhængighed af kong Niels' privilegium for Odense viser, at Erik Emune har haft sit eget kancelli, og at dette har arbejdet med anvendelse af dokumenter, som opbevaredes der. Det synes under disse forhold ikke at være muligt at betragte privilegiet for Lunds domkirke, skønt det er skrevet af en kannik i Lund, som en modtagerudfærdigelse. Det er som privilegiet for Ringsted et kancelliprodukt. Men dette kancelliprodukt er blevet til i Laurentiibrødrenes armarium i Lund. Riko, den senere biskop af Roskilde, var Erik Emunes kapellan; han var desuden kannik ved domkirken i Lund. Som kannik måtte han have kendskab til de kongelige donationer, brødresamfundet hvilede på, som kapellan fortrolighed med skrivelser fra kejserhof og kurie. Åt hente fynd og kraft fra bibelen kunne ikke være ham fremmed. Da han dikterede privilegiet, tog han til skriver en af sine medkanniker. Og det privilegium, som opsattes, fik under indtryk af de omvæltende begivenheder, som lå forud, og som i så høj grad angik ærkebiskop Asser og Laurentiibrødrene, sin særegne, fra Ringstedprivilegiet afvigende karakter.
Det billede, privilegiet giver af Erik Emune, har noget af storkonge over sig. Men den gave, han til tak overgiver Gud og St. Laurentius, svarer — hvis man med udgangspunkt i privilegiets 'affattelse følger den gængse opfattelse af, hvad der er dettes hovedindhold — kun i ringe grad dertil: 7 bol til et præbende ved domkirken. Vægten skal heller ikke lægges herpå, så lidt som på bestemmelsen om, at de 7 bol skulle være immune og helt frie for at svare kongens ret, men derimod på den parentetiske sætning: ad imitacionem earum (ɔ: terrarum) quas dederunt felicis memorie predecessores nostri. Sueno Magnus. et Canutus. reges catholici. Modsigelsen mellem, hvad denne parentetiske sætning indeholder, og bestemmelsen i Knud den Helliges gavebrev til Lunds domkirke af 1085 21. maj om immuniteten (nr. 21) er flagrant. Hele godstilliggendet er i stedet for den ene jord i Lund draget ind under immuni- teten, undtagelserne fra reglen borte. Man har ment at Erik Emune er blevet ført bag lyset af de gejstlige i Lund. Det er næppe sandsynligt. Linien fra kong Niels' privilegium for Odense er her blevet forlænget. Men det har ikke kunnet ske uden videre. Forholdet har på ægte middelaldervis måttet fremstilles således, at nogen ny ret ikke blev inaugureret; en ældre, allerede bestående, er blot blevet udstrakt til at gælde også Erik Emunes donation af jord. Gaven 1135 har været overordentlig, helt i stil med en storkonges tak til Gud og St. Laurentius. Kongen og de gejstlige har ganske sikkert været enige.
Privilegiet er dateret 6. januar 1135 i kongens 4. regeringsår. Man har fremhævet den fortræffelighed, som skal udmærke dateringens epokebehandling; fra anden side er det blevet anført, at fortræffeligheden er ganske illusorisk, idet epoken er Eriks valg til konge, men at valget fulgte senere end 7. januar. Denne betragtning lader sig ikke opretholde, da epoken, betegnende nok, er regnet fra Knud Lavards død 1131 7. januar. Den svare nød begyndte da. Den er nu lykkeligt afsluttet.
En optegnelse om Erik Emunes død 1137 18. september og hans præbendestiftelse er indført med samtidig hånd (f) i Memoriale fratrum Lundense (Lunds domkyrkas nekrologium 94; cf. LXXXIX; Lauritz Weibull, Nordisk historia, II 259). Den har ordlyden: Ericus rex Danorum gloriosus occisus est qui pro graciarum accione Deo et sancto Laurentio unam prebendam constituit. Optegnelsen er klart afhængig af det foreliggende privilegium og viser ikke større forståelse for dettes indhold.
Hvad der står i [ ], mangler i A og er taget fra a. Med Actum nyt stykke i A.