Tekst og udgave
forrige næste

Beatissimo in Christo patri et domino Innocentio dei gratia sancte Romane ecclesie summo pontifici humilis sanctitatis sue seruus .O. diuina miseratione Parisiensis ecclesie sacerdos humilis. salutem. et cum deuoto pedum osculo. seruitutis et obedientie famulatum.

Post diutine calamitatis amaritudines et pressuras. post turbationis inaudite caliginem ecclesie Gallicane dies serenitatis illuxit. et eo imperante. cui et uenti et mare obediunt. qui procellam conuertit in auram. qui iuxta archanum sui beneplaciti miserendi modos ubique reseruans; mederi nouit doloribus afflictorum; gloriosum reportauit ecclesia de lugubri calamitate successum. Apostolica namque sedes cuius magisterium celestis altitudo consilii prouida deliberatione stabiliuit in medium. ad filiorum necessitates. oculos pietatis inclinans. et remedia singulis oportuna distribuens; quam pium ad ecclesie Gallicane miserias gereret compassionis affectum; im modo uisitationis euidenter ostendit. cum sibi etiam non pepercit. quin honorabilius membrum. et eminentiorem ecclesie Romane columpnam. uenerabilem uidelicet patrem dominum .O. Hostiensem et Velletrensem episcopum. apostolice sedis legatum ad partes dirigeret Gallicanas. uolens per tanti prouisoris industriam laborantibus procurare quietem; et materne dulcedinis solatium impertiri. Feliciter itaque regnum ingressus. et tanta deuotione fidelium. tanta principum et magnatum congratulatione susceptus; ut generalis omnium exultatio diuini fauoris uideretur interpres. ad exequenda suscepta negotia cum debita maturitate processit. et familiari deliberatione habita cum prelatis; dominum regem et suos super restitutionibus et satisfactionibus clericis et ecclesiis exhibendis; cum constantie soliditate. conuenit. Licet autem domino regi specialis dilectionis uinculo iungeretur. sic tamen in factis ipsius et dictis iustitiam temperauit urbanitas; quod et regie gratiam beniuolentie conseruauit. et a defensione libertatis ecclesiastice non recessit. immo nobis et ecclesie nostre noua etiam priuilegia que numquam retroactis habueramus temporibus acquisiuit. Operante siquidem clementia redemptoris que de regum cordibus pro sua uoluntate disponit. dominus rex tamquam princeps christianissimus. et in matris sue Romane ecclesie deuotione persistens. eiusdem domini legati mandatis. exhortationibus. et diffinitionibus. supra spem et opinionem quamplurium. tam super restituendis rebus ecclesiasticis et iniuriarum satisfactione. quam super amotione superinducte. et receptione .I. illustris regine Francorum salubriter acquieuit. super eadem regina non dimittenda prestito prius ad mandatum domini legati. in regis animan iuramento. et quod eam regaliter et honorifice pertractaret. His igitur expeditis. et ad honorem ecclesie consumatis. solutio subsecuta est interdicti. qu<od> in tota terra domini regis generaliter seruabatur. excitata uberius deuotione fidelium ad laudes et preconia creatoris. et uniuersorum cordibus serenatis; que diutine mestitudinis nubes obduxerat. Quamuis autem tota generaliter ecclesia Gallicana non inmerito benedicat altissimum. uestramque beatissime pater et ecclesie Romane diligentiam in ipsius missione legati. commendatione laudabili prosequatur. qui sic Roma nam ecclesiam matrem suam glorificat et extollit; nostre tamen deuotio seruitutis in actione gratiarum specialiter se totam effundit. quod apud eundem legatum tantam dulcedinem et benignitatem inuenimus; quod non solum personam nostram. uerum etiam Parisiensem ecclesiam speciali prerogatiua dilectionis amplectitur. et in ea libertatis et honoris integritate conseruat. ut uobis et ipsi totique sacrosancte Romane ecclesie de deuotis deuotiores existere teneamur.

Conseruet uos dominus ecclesie sue sanum et incolumem, in tempora longiora.

18 pontifici] herefter spatium på ti bogstaver, udfyldt med en streg, der i marginen slutter i et a (?) a. — O.=Odo.

3 O.=Octauianum.

21 amotione] mellem mo og ti rasur efter to bogstaver, udfyldt af streg a.

21-22 superinducte=Agnetis.

22 I.=Ingeburgis.

26 qu<od>] qui a.

22-23 Matth. 8,27: uenti et mare obediunt ei.

23 Jf. Psal. 106,29: et statuit procellam eius in auram.

15 Recueil des actes de Philippe Auguste II nr. 649, jf. nr. 650.

Til sin højhellige fader i Kristus og herre Innocens, af Guds nåde den hellige romerske kirkes høje pave, sender hans helligheds underdanige tjener Odo, af Guds miskundhed Pariserkirkens ydmyge præst, sin hilsen i lydig tjeneste og tjenstvillighed med fromme kys på foden.

Efter langvarige, fordærvelige og beske trængsler, efter en uhørt uros dybe nat brød en dag frem i strålende glans for den galliske kirke, og på befaling af Ham, som både vinde og hav adlyder, og som gør storm til brise, han, som i følge sin hemmelige plan alle vegne giver plads for sin barmhjertighed og forstår at læge smerterne hos de hjemsøgte, hentede kirken ud af sorg og ulykke, hæder og held. Thi det apostoliske sæde, som himmelens høje vilje fremsynet og velovervejet stillede urokkeligt i midten som lærestol, vender sit fromme øje mod sine børns nød, giver hver enkelt af lægemidler, hvad han har behov for, og lagde i form af sit besøg klart for dagen, hvor from og medlidende en kærlighed, det nærede for den ulykke lige galliske kirke, da det end ikke skånede sig selv, men sendte et særlig hæderværdigt medlem af den romerske kirke og en af dens bærende søjler, nemlig den ærværdige fader hr. biskop Octauianus af Ostia og Velletri, som det apostoliske sædes legat til det galliske land i ønsket om ved dennes store og virksomme omsorg at skaffe fred til dem, der lider møje og lade dem få del i dets søde, moderlige trøst. Lykkeligt drog han derfor ind i riget og blev modtaget med en sådan hengivenhed hos de troende, med sådanne lykønskninger af fyrster og stormænd, at alles fælles jubel syntes at tolke Guds nåde, og med tilbørligt modent overlæg gik han til udførelsen af de hverv, han havde fået, og efter at have haft fortrolige overvejelser med prælaterne nåede han med fasthed og styrke til en overenskomst med hr. kongen og hans mænd angående de tilbagegivelser og erstatninger, der skulde ydes til de gejstlige og kirkerne. Men skønt han knyttedes til hr. kongen ved et særligt kærlighedens bånd, mildnede dog hans frie optræden i handling og tale retfærdigheden i en sådan grad, at han på een gang bevarede kongens nåde og velvilje og fastholdt sit forsvar for kirkens frihed, ja, han forskaffede tilmed os og vor kirke helt nye privilegier, som vi aldrig tidligere havde haft. Takket være vor Genløsers nåde, som jo efter sin vilje bestemmer over kongernes hjerter, bøjede hr. kongen sig — som den allerkristeligste fyrste, der stod fast i sin hengivenhed over for sin moder den romerske kirke — på frelsebringende måde for samme hr. legatens befalinger, opfordringer og kendelser ud over, hvad adskillige havde forventet og troet så vel angående tilbagegivelsen af kirkelig ejendom og erstatning for krænkelserne som angående tilsidesættelsen af medhustruen og genantagelsen af Ingeborg, de Franskes berømmelige dronning, efter først på hr. legatens befaling at have aflagt ed på sin sjæls salighed om ikke at ville skille sig fra samme dronning og om at ville behandle hende med hæder og på kongelig vis. Da disse ting var ordnet og bragt til afslutning til ære for kirken, påfulgte ophævelsen af interdiktet, som overholdtes almindeligt i hele hr. kongens land, hvorved de troendes hengivenhed i overflod vaktes til lovprisning og forherligelse af Skaberen, og et lys tændtes i alle hjerter, som den langvarige bedrøvelses sky havde formørket. Men omendskønt hele den samlede galliske kirke ikke med urette velsigner den Højeste og roser og priser Eders, højhellige fader, og den romerske kirkes omhu ved sendelsen af denne legat, som på denne måde forherliger og ophøjer sin moder, den romerske kirke, udgyder dog hele vor tjenstvillige hengivenhed sig særligt i taksigelser over, at vi har fundet så stor og sødmefyldt velvilje hos samme legat, at han ikke alene omfatter vor person, men også Pariserkirken med en særlig hengiven forkærlighed og i den grad bevarer den i ubeskåren frihed og hæder, at vi må blive — fra at være hengivne — endnu mere hengivne over for Eder og ham og hele den hellige og ukrænkelige romerske kirke.

Herren bevare Eder for sin kirke sund og rask langt frem i tiden.