© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Textgrundlag: a.
Waldemarus dei gratia Danorum Slauorumque rex, dux Iuciæ, dominus Nordalbingiæ, omnibus præsens scriptum cernentibus salutem in Christo.
Considerantes iuxta diuinæ institutionis assertionem nihil homini prodesse, si mundum uniuersum lucretur, animæ uero suæ percipiat detrimentum, rebus momentaneis et caducis thesaurum nobis in cælestibus dignum duximus comparare, quem nec erugo nec tinea demolitur. Ne igitur temporis diuturnitate aut rerum mutabilitate ea, quæ prædecessores nostri et nos diuinæ remunerationis intuitu decreuimus ordinanda, immutentur, notum facimus tam præsentibus quam futuris libertates ecclesiarum nostris temporibus diminui nolentes, sed magis, quibuscunque modis oportunum uiderimus, augmentari, monachis de Witscol uniuersas libertates et emunitates, quas temporibus patris et fratris nostri obtinuerunt, ipsis confirmamus, has etiam possessiones, quarum quasdam pro anima fratris nostri eis contulimus, quasdam ab aliis iusto obtinuerunt titulo, confirmantes Witskulff, Brutitorp, Horn, Birkils, Haals, Lung, Fleskum, Wordberg, omnes etiam possessiones de patrimonio nostro in Sundby ipsis conferentes iure perpetuo possidendas. Ut igitur hæc nostra constitutio et donatio in posterum stabilis perseueret, in huius testimonium præsentem paginam dignum duximus sigilli nostri testimonio roborari. Cui quicunque contraire præsumpserit, iustitiæ et maiestati regiæ se nouerit obuiare.
10 Waldemarus dei gratia Da-] i første linie med kapitaler a.
— Waldemarus] med kapitaler f.
— dominus] rettet fra dominis f.
11 Nordalbingiæ] Nord. mss.
15 rebus] tilføjet over linien f.
17 præde cessores] ce tilføjet over linien f.
20 nolentes] n rettet fra u f.
24. Witscol] Vitschol e, Viteschola f.
25 Birkils] Bircsis f.
— Lung] fejl for *Liug (=Livø).
26 patrimonio] patromonio f.
1 dignum] rettet fra dignam f.
— sigilli] med si tilføjet over linien f.
13-14 Matt. 16,26: Quid enim prodest homini, si mundum uniuersum lucretur, animæ uero suæ detrimentum patiatur.
15-16 Jf. Matt. 6,20: thesaurizate .... uobis thesauros in cælo, ubi neque ærugo neque tinea demolitur.
Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, hertug af Jylland, herre over Nordalbingien, til alle, der ser dette brev, hilsen med Kristus.
Idet vi tager i betragtning, at det i følge Guds bestemte forsikring ikke gavner et menneske, om han vinder den hele verden, men tager skade på sin sjæl, har vi anset det for rigtigt ved hjælp af timelige og forgængelige ting at skaffe os en skat i himlene, som hverken bliver fortæret af rust eller møl. For at altså det, som vore forgængere og vi selv har besluttet og fastsat med henblik på den guddommelige gengældelse, ikke skal blive ændret i tidens løb på grund af tingenes omskiftelighed, gør vi vitterligt for så vel nulevende som tilkommende, at vi — da det er vor vilje, at kirkernes friheder i vor tid ikke skal mindskes, men snarere forøges på alle måder, som vi finder rigtigt — stadfæster alle friheder og immuniteter for munkene i Vitskøl, som de har erhvervet i vor faders og broders tid, idet vi også stadfæster disse besiddelser Vitskøl, Brøttrup, Hornsgård, Birkelse, Hals, Livø, Fleskum og Vårbjerg, af hvilke de har fået overdraget nogle af os for vor broders sjæl og erhvervet nogle af andre på retmæssig vis, og tillige overdrager vi dem alle besiddelser hørende til vort fædrene gods i (Nørre-)Sundby at besidde med rette til evig tid. For at altså denne vor gave og bestemmelse kan forblive urokket i tiden, der kommer, har vi til vidnesbyrd om den ment at burde bestyrke dette brev ved vort segls vidnesbyrd. Alle og enhver, der fordrister sig til at handle herimod, skal vide, at han sætter sig op mod retfærdigheden og vor kongelige majestæt.
Kong Valdemars diplom, som er blevet dateret 1203, 1209 og 1202-1241, hører rettelig hjemme i tiden [1202-1214], hvad der fremgår af kongens titler, se nr. 53.
Hugo Hennings mener at kunne udpege kongens kansler, Roskildebispen Peder Sunesen, som privilegiets dictator. Grundlaget herfor er den iagttagelse, han har gjort, at ordet obuiare findes i straffeformlerne her, i tre andre kongelige diplomer samt i et biskoppeligt, udstedt af samme Peder Sunesen, Det er uden videre klart, at dette er for lidt at bygge på, når man vil fastslå dictatfællesskab, og det kan heller ikke være afgørende, at beseglingsformlens sidste del er den samme i nærværende privilegium som i et af de andre kongediplomer (nr. 54). Først en tilbundsgående undersøgelse af samtlige herhenhørende texter kan afklare det vanskelige spørgsmål om fælles dictat.