© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Ego Petrus Roskildensis episcopus regis Danorum cancellarius omnibus tam presentibus quam futuris hoc scriptum cernentibus in perpetuum. Cum maiorum dicta uel facta scripto commendantur, ad hoc utique fit, ne uel obliuione uel hominum impiorum sinistris incursionibus infirmentur. Difficile enim aut nunquam retractationem metuit, ubi scriptoris intenti diligentia et litterarum apicibus cartula pernotata geste rei seriem prote statur. Hinc est, quod uenerabilium predecessorum nostrorum deuotionem inspectius recogitantes, quantaque sedulitate et pietatis intuitu ecclesiam sancte Trinitatis et beati Lucii semper studuerint promouere, ipsorum uolentes aliquatenus piis uestigiis inherere, eidem ecclesie, cui diuina clementia nobis preesse concessit, et eius ministris in aliquo benefacere cupientes, ne nostra in posterum memoria a missarum solempniis et orationibus ibidem seruientium euanescat, per dyocesim nostram ecclesiarum uacantium beneficia, que annalia nuncupantur, ad usus fratrum ibidem residentium, et eorum mense possidenda iure perpetuo assignamus. Insuper et terram x. marcharum auri in locis, quibus competentius esse poterit, duximus assignandum. Ut igitur hec donatio nostra firma et stabilis et uniuersis nota postmodum habeatur, nobis tamen in optione habentibus, quoad dominus redire <nos> dederit, qu<i>d pro tanto in remissionem nostrorum ipsos uelimus facere peccatorum, litterarum nostrarum appositione et sigilli nostri impressione presentem cartulam duximus communire. Quicunque igitur hoc pietatis diuine factum temeritatis ausu attemptauerit infirmare, excommunicationis uinculis, nisi reatum suum digne recognouerit penitendo, se nouerit innodatum.
26 Petrus] u rettet a1.
— cancellarius] første a rettet a1.
27 scriptum] r senere indføjet a1.
— perpetuum] efter overstreget fut eller lignende a1.
30 nunquam] andet n rettet a1.
31 litterarum] e tydeliggjort a1.
8 et] t rettet a1.
13 <nos>] mangler a1. Restitutionen støttes af, at hele diplomet er rytmiseret, og at indsættelsen af nos også her giver en clausel (cursus tardus). Jf. at der på samme plads kan have stået et ord indledt med no, se følgende note.
— dederit] efter overstreget noluerit a1.
— qu<i>d] quod a1.
14 litterarum] tt rettet a1.
Jeg Peder, biskop af Roskilde, kansler hos de Danskes konge, til alle nulevende så vel som tilkommende, der ser dette brev, hilsen til evig tid.
Når forfædrenes udsagn eller gerninger optegnes skriftligt, sker det først og fremmest, for at de ikke skal afkræftes enten ved glemslen eller ved slette og ugudelige menneskers stormløb. Thi der er knap nok eller aldrig grund til at frygte anfægtelse, når et dokument, der er skrevet og antegnet omhyggeligt og opmærksomt af skriveren, bevidner det, der er sket. Idet vi derfor tænker på vore ærværdige forgængeres hengivenhed og genkalder os, med hvor stor fromhed og flid de altid ivrigt har virket for at befordre den hellige trefoldigheds og Skt. Lucius' kirke, er det vor vilje i nogen måde fromt at træde i deres fodspor, og i ønsket om i en eller anden henseende at gøre godt mod samme kirke, som Gud i sin nåde har tilstået os at forestå, og mod dens tjenere — for at ikke vor amindelse i eftertiden skal forsvinde fra højmesserne og bønnerne fra dem, der gør tjeneste der — overgiver vi i hele vort stift de vakante kirkers beneficier, som kaldes årsindkomsterne, til brug for brødrene, som residerer der, og til deres bord, at besidde med rette til evig tid. Desuden har vi også besluttet at overgive 10 mark gulds jord på de steder, hvor det vil kunne være mest bekvemt. For at altså denne vor gave i eftertiden skal anses for fast og urokkelig og vitterlig for alle — idet vi dog forbeholder os frit valg til at bestemme, hvad de, indtil Herren byder os at vende tilbage, skal yde til forladelse for vore synder til gengæld for så meget — har vi ment at måtte bestyrke dette dokument ved at tilføje vore skrifttegn og ved at påtrykke vort segl. Enhver, der altså i dumdristig forvovenhed forsøger at omstøde denne guddommeligt fromme gerning, skal vide, at han er bundet af bandlysningens bånd, med mindre han erkender sin brøde ved at gøre bod på passende måde.
Peder Sunesens privilegium for Roskilde domkirke er tidligere blevet henført til 11912-1214 og 1210.
Ligesom i det følgende gavebrev for Ringsted kloster (nr. 62) titulerer biskoppen sig kansler. Titlen lyder i nærværende diplom: regis Danorum cancellarius, i nr. 62: Danorum Slauorumque regis cancellarius. Ifølge Arnold af Lybæk, der almindeligvis er velunderrettet om danske forhold, må hans broder, Anders Sunesen, have beklædt kanslerembedet, indtil han blev ærkebiskop, hvilket skete i 1202 (MGH. SS. in usum scholarum s. 174, lib. V, cap. 18, jf. nr. 46, 32. Privilegiet for Roskilde så vel som det omtalte gavebrev for Ringsted kan herefter tidligst være fra 1202 og senest fra 1214, da Peder Sunesen afgik ved døden 29. oktober dette år (Liber daticus Roskildensis 43).
I korroborationen hedder det, at udstederen vil bestyrke dokumentet, ikke blot ved at besegle det, men også litterarum nostrarum appositione. Dette udtryk kan måske tolkes derhen, at biskoppen har forsynet originalen med en underskriverformel. Hvis dette har været tilfældet, foreligger texten ikke længere i sin fuldstændige form.