Tekst og udgave
forrige næste

Philippo illustri regi Francorum.

Debitum officii pastoralis quo secundum apostolum. sapientibus et insipientibus debitores existimus nos hortatur ut ad ea que iusta sunt et honesta tuam regalem magnificentiam oportune importune salutaribus monitis inducamus. Unde licet sepe mansuetudinem tuam fuerimus exhortati. ut karissimam in Christo filiam .I. reginam coniugem tuam plene in tui gratiam reuocares; tuque per det gratiam etsi non ex toto; pro parte tamen monitiones apostolicas ascultaris. quia tamen nondum est ei plene coniugalis gratia restituta; erga te cogimur super hoc sedulioribus instare studiis caritatis. Licet enim apud homines quos tua latent occulta te satagas excusare. super eo quod eidem regine affectum non exhibes coniugalem; quia tamen super hoc saltem nullatenus excusare te potes quod ei non facis regalem honorificentiam exhiberi; serenitatem tuam rogamus attentius et propensius exhortamur. per Ihesum Christum qui mediator est legitimi federis obtestantes. quatinus cum secundum apostolum coniugatos non deceat adinuicem defraudari. ne incidant in laqueum sathane si fieri umquam potest predictam reginam tractare procures gratia maritali sanctum spiritum discipline reueritus qui cum fictum effugiat; metuendum est tibi ne quod absit a cogitationibus tuis se auferat si sine huiusmodi intellectu consistant. Si uero deum qui non irridetur conscientie testem habeas; quod eandem non possis huiusmodi gratia pertractare; regali saltem uerecundia perfundaris ut mulierem illustrem regum neptem. regis germanam. regis coniugem. regis natam in opprobrium tanti generis. et dispendium fame tue quasi captiuam amodo non sustineas despicabiliter detineri. sed potius ei facias honorificentiam impendi regalem. ne si diutius ei manifesta subtraxeris; occultis eam defraudare proberis. et intima per exteriora propalans; non solummodo deum habeas tui iudicem sed et mundum. quorum alterum etsi demum possis penitendo placare; alterius tamen murmur si super hoc perstrepere circa te ceperit uix poteris cohibere. Licet enim extiteris uictori osus in multis; numquam tamen ita bene uicisti. quam si uincas te ipsum ut non a uitio sed a uirtute uincaris. Salomone magnifico rege testante. quod melior est sapiens uiro forti et qui dominatur animo expugnatore urbium.

Scribimus autem dilecto filio .. abbati de Sarnai uiro sicut credimus prouido et honesto ut tue regali prudentie litteras nostras exhibeat et exponat. ne forte nunc etiam sicut olim tibi per alium minus fideliter exponantur.

Datum (Laterani .iiii. nonas aprilis. anno decimo).

4 salutaribus] synes rettet fra salutatibus a.

6 I.=Ingeburgem.

8 ascultaris=auscultaris.

4 .. abbati de Sarnai] kan ikke identificeres.

7 Datum indtil anno decimo)] Datum ut in alia a, udfyldt efter denne henvisning.

2-3 Jf. Rom. 1,14: sapientibus et insipientibus debitor sum.

4 2. Tim, 4,2: opportune, importune.

14 Hebr, 12,24: et ... mediatorem Iesum.

15-16 Jf. 1. Cor. 7,5: nolite fraudare inuicem.

16 Jf. 1. Tim. 6,9: incidunt .... in laqueum diaboli.

18 Sap, 1,5: spiritus enim sanctus disciplinæ effugiet fictum.

20 Galat. 6,7: deus non irridetur.

2-3 Jf. Prov. 16,32: melior est patiens uiro forti et qui dominatur animo suo expugnatore urbium.

Til Filip, de Franskes berømmelige konge.

Vor embedspligt som hyrde gør os til skyldnere over for forstandige og uforstandige i henhold til apostlen og opfordrer os til, at vi ved frelsebringende påmindelser, hvad enten det er belejligt eller ubelejligt, tilskynder dig, stormægtige konge, til det, som er retfærdigt og agtværdigt. Skønt vi derfor ofte har opfordret dig, milde konge, til fuldt ud at tage din ægtefælle, vor meget kære datter i Kristus, dronning Ingeborg, til nåde igen, og du ved Guds nåde, omend ikke fuldt og helt, så dog for en del følger de apostoliske påmindelser, tvinges vi til, fordi hun dog endnu ikke fuldt ud har generhvervet sin ægtefælles nåde, ivrigt, oprigtigt og kærligt at trænge ind på dig i dette anliggende. Thi skønt du har travlt med at undskylde dig hos menneskene, som ikke kender dine hemmeligheder, over dette, at du ikke viser samme dronning ægteskabelig kærlighed, retter vi vore inderlige og indtrængende bønner og opfordringer til dig og anråber dig, høje konge, ved Jesus Kristus, som er formidleren for en pagt efter loven, om at du, hvis det overhovedet kan ske, fordi du dog ikke i mindste måde kan undskylde dig, når du ikke sørger for, at der vises hende kongelige hædersbevisninger, ser til, at du behandler førnævnte dronning som en nådig ægtemand, da det i følge apostlen ikke sømmer sig for ægteviede at gå hinanden under øjnene, at de ikke skal falde i satans snare, og at du gør det af ærefrygt for tugtens hellige ånd, som du, da den undviger det forstilte, kan nære frygt for vil forlade dit sind, hvad Gud forbyde, såfremt du fortsat mangler forståelse for disse ting. Men hvis du har Gud, som ikke lader sig forhåne, som din samvittigheds vidne på, at du ikke formår at behandle hende med denne nåde, må du i det mindste som konge atter og atter blive overvældet af skamfølelse, så at du fra nu af ikke kan udholde, at en berømmelig kvinde, efterkommer af konger, søster til en konge, en konges ægtefælle og datter af en konge, til skændsel for en sådan byrd og til skade for dit rygte på nedværdigende måde holdes indespærret som fange, men derimod sørger for, at der vises hende hædersbevisninger som dronning, for at du ikke skal godtgøre, at du, hvis du længere unddrager hende det, der er åbenlyst, bedrager hende i de ting, der er skjult, og idet du i ydre handlinger åbenbarer dit inderste sind, skal få ikke alene Gud, men også verden som dommer over dig, og skønt du dog kan forsone den første af disse ved at gøre bod, vil du næppe kunne dæmpe, hvad der hviskes mand og mand imellem, såfremt kraftige rygter begynder at vinde frem om dig og denne sag. Thi skønt du står som sejrherre i mangt og meget, har du dog aldrig sejret bedre, end hvis du overvinder dig selv, således at du ikke overvindes af lasten, men af dyden, da jo den stormægtige kong Salomon er vidne på, at en vis mand er bedre end en stærk, og den, som hersker over sit sind, bedre end den, der indtager en stad. Men vi skriver til vor elskede søn abbeden af Guernsey, en, som vi tror, fremsynet og agtværdig mand, så at han kan overgive og forelægge vort brev for dig, kloge konge, for at det ikke muligvis også denne gang, ligesom det tidligere er sket, skal blive forelagt dig af en anden på en mindre ærlig måde.

Givet i Lateranet den 2. april i vort tiende år.