Tekst og udgave
forrige næste

Eidem.

Tam per litteras tuas quam carissimi in Christo filii nostri S. Suethie regis illustris. et uenerabilium fratrum nostrorum suffraganeorum. et dilectorum filiorum capituli ecclesie Upsallensis et aliorum multorum accepimus. quod bone memorie .. archiepiscopo Upsallensi uiam uniuerse carnis ingresso; dicta ecclesia tum propter tue peregrinationis absentiam. tum etiam propter ipsius insolentiam regionis diu mansit pastoris officio uiduata. sed nunc spiritus sancti gratia inspirante in quendam predicti regis capellanum .V. nomine uirum utique litteratum et ornatum moribus. et ut credis uirtutibus decoratum clerus et populus consensu et pe<ti>tione unanimi conuenerunt. Sed quia de legitimo non est matrimonio procreatus. ipsum sicut uir prouidus et honestus in eisdem litteris non electum. sed potius ad episcopale uocatum officium nominasti. humiliter supplicans. ut quia quantum humano constare potest iuditio persona satis uidetur idonea. et cleri electione. regis consensu. ac populi petitione uocata. cum eo dispensare misericorditer dignaremur. proponens quod nisi expediret ecclesie memorate; ac regem etiam et populum crederes propter hoc maxime ad fauorem ecclesie inducendum. libertatem quoque ipsius per hoc nichilominus conseruandam. pro eo nullatenus porrigeres preces tuas. cum nulla ecclesia sit in mundi partibus constituta que tantum propter insolentiam populi iugo subiaceat seruitutis. Nobis autem cum fratribus nostris super hoc habentibus diligentem tractatum; multa incerta et dubia occurrerunt. tum quia ignoramus quantum idem .V. defectum in natalibus patiatur cum multiplex super hoc considerationis delectus debeat adhiberi; tum quia nobis non constat utrum prouincia Upsallensis tantum defectum sustineat in personis quo<d> ad archiepiscopale officium assumendum alia persona non possit in ea magis idonea inueniri. Accedit ad hec. quod cum in ipsa prouintia presbiteri ex praua consuetudine mulieres sibi non metuant matrimonialiter copulare. si huiusmodi consuetudinem intendis de ipsa sicut accepimus extirpare. indecens esset pariter et absurdum, ut ad tantum officium talis assumeretur persona. qua in exen1plum deducta tuum posset propositum impediri. Nos igitur attendentes quod in talibus urgens necessitas et euidens utilitas dispensationis gratiam promerentur; honestati ac discretioni tue de qua plenam fiduciam optinemus per apostolica scripta mandamus. quatinus circumstantiis studiose pensatis deum habens pre oculis auctoritate nostra circa confirmationem postulationis ipsius et postmodum consecrationem procedas. sicut ad diuini nominis gloriam et christiane religionis profectum uideris procedendum. Ad hec propter deuotionem tuam et necessitatem ecclesie Upsallensis necnon et remotionem loci ne ipsa ecclesia fatigetur laboribus et expensis. palleum de beati Petri corpore sumptum plenitudinem uidelicet pontificalis officii tibi transmittimus. ut si forte ad dispensandum uideris procedendum; illud eidem conferas sub forma quam tibi sub bulla nostra mittimus interclusam. Alioquin ipsum ad nos remittere non postponas.

Datum Corneti .viii. kalendas nouembris anno decimo.

17 Eidem=Andree Lundensi archicpiscopo.

18 S.=Swercheri.

21 ..=Olauo.

25 V.=Valerium.

26 pe<ti>tione] petione på linieovergang a.

6 V.=Valerius.

9 quo<d> ad] quoad a.

26 sub forma: den forseglede edsformular er gået tabt.

Til ærkebiskop Anders af Lund.

Vi har ved breve så vel fra dig som fra vor meget kære søn i Kristus Sverker, Sverrigs berømmelige konge, og vore ærværdige brødre lydbiskopperne og vore elskede sønner kapitlet ved kirken i Uppsala og mange andre bragt i erfaring, at nævnte kirke i Uppsala, efter at ærkebiskop Olof, saligt ihukommet, var gået al kødets gang, så vel på grund af dit fravær, der skyldtes pilgrimsfærd, som på grund af indbyggernes frækhed længe har stået ene og manglet en hyrde, men at gejstlighed og menighed nu, ved nådig indgivelse fra Helligånden, endrægtigt har ansøgt om, samtykket i og er blevet enige om en kapellan hos fornævnte konge ved navn Valerius, en i høj grad belæst mand, prydet og udmærket af gode sæder og dyder. Men da han ikke er kommet til verden i et lovmæssigt ægteskab, har du som den kyndige og agtværdige mand, du er, i samme brev betegnet ham ikke som udvalgt til, men som kaldet til bispeembedet og bønfalder os i ydmyghed om, at vi, eftersom han efter menneskelige beregninger at dømme synes at være en hertil skikket person og er kaldet ved gejstlighedens valg, kongens samtykke og menighedens ansøgning, i barmhjertighed vilde værdiges at give ham dispensation, idet du erklærer, at du på ingen måde vilde fremføre bønner for ham, hvis du ikke troede, at det vilde gavne nævnte kirke, samt at kongen og folket ganske særlig på grund heraf vilde blive tilskyndet til at begunstige kirken og opretholde dens frihed som følge af dette, da der ikke findes nogen kirke i hele verden, som i den grad — som følge af folkets frækhed — ligger under for trældommens åg. Men efter at vi har haft en omhyggelig forhandling med vore brødre herom, er mange ting forekommet os usikre og tvivlsomme, både fordi vi er uvidende om, hvor stor en mangel, der er ved samme Valerius' fødsel, da mangfoldige sondringer bør gøres i overvejelserne herom, og tillige fordi det ikke står os klart, om Uppsala kirkeprovins lider under så stor en mangel på personer, at der ikke i den kan findes en anden hertil mere skikket person til at beklæde det ærkebiskoppelige embede. Hertil kommer, at præsterne i nævnte kirkeprovins efter en forkastelig sædvane ikke undser sig for at tage kvinder til ægte, og hvis du, som vi har bragt i erfaring, arbejder på at udrydde denne sædvane i provinsen, vilde det være upassende og ligeledes urimeligt, at en sådan person blev ophøjet til så stort et embede, da dette, brugt som exempel, vilde kunne hindre dit forsæt. Idet vi altså er betænkte på, at det er tvingende nødvendighed og indlysende gavn, der under disse forhold må berettige dispensationens nåde, befaler vi dig, agtværdige og kyndige broder, hvem vi har fuld tillid til, ved denne vor apostoliske skrivelse, at du efter indgående at have taget omstændighederne i betragtning med Gud for øje og på vor myndighed med hensyn til stadfæstelsen af postulationen af ham og den påfølgende indvielse tager sådanne skridt, som du finder bør tages til hæder for Guds navn og til fremme af den kristne tro. Desuden oversender vi dig på grund af din hengivenhed og den uppsalensiske kirkes nødstilstand og endvidere på grund af stedets fjerne beliggenhed — for at ikke nævnte kirke skal besværes og ulejliges med udgifter — palliet, der er taget fra Skt. Peders legeme og jo forlener bispeembedet med dets fulde myndighed, således at du, hvis du da finder, at du bør tage skridt til at give dispensation, skal overdrage ham det under iagttagelse af den formular, som vi sender dig, forseglet med vor bulle. I modsat fald skal du strax sende det tilbage til os.

Givet i Tarquinia den 25. oktober i vort tiende år.