I den hellige og udelelige treenigheds navn. Jeg Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle troende kristne, nulevende så vel som tilkommende, hilsen til evig tid.

På grund af den menneskelige tilværelses omskiftelighed og slægtleddenes uafbrudte gang går de ting, som er urokkeligt forankret i fornuften, ofte til grunde i tidens løb som følge af misundelse, frækhed og forvovenhed, og derfor anser vi det for rigtigt og gavnligt ved hjælp af bogstavernes bestandighed at forevige og overgive de ting til eftertidens mennesker, som stemmer overens med fornuft og overlevering. Da den gavmilde og barmhjertige Gud jo værdiges med hensyn til kongelig rundhåndethed at overgå os i vor utilstrækkelighed, er det ret og rigtigt at erkende ham som ophav og giver af sin miskundheds dyb ved at forøge gudsdyrkelsen med den største hengivenhed. Af denne grund vil også vi skænke vor gave til Lybæks kirke ved ivrigt at stræbe efter at bevare den uforstyrret og forøge den, da den ved Guds forsyn og styrelse er overladt til os som patron og beskytter, på samme måde som vi finder, at den er blevet priviligeret ved de højhjertede grundlæggeres storslåede velgerningerN, således at den kan fryde sig ved de ting, som den i dette nærværende øjeblik ses at sidde inde med i ro og uden modsigelse eller vil komme i besiddelse af i fremtiden ved en hvilken som helst retmæssig erhvervelse. For at vi altså til desto fuldere sikkerhed kan drage omsorg for nysnævnte kirke, har vi, for at der ikke ved nedrige menneskers anslag skal opkomme nogen mulighed for at gøre ondt, anset det for rigtigt med navns nævnelse at opregne de ting, som kendetegnes ved de nedenfor anførte grænser, således som vi er blevet bekendt med dem i følge indholdet af privilegierneN om dem. Det er altså vor vilje, at de 300 hufen, som samme kirke ses at have fået som gave med fuldstændig sikkerhed, og den landsby i Bargerbrücke med tilhørende nyopførte gård, som kaldes Altlibeck, med alle deres tilliggender, enge, skove, møller, fiskevande, vande og vandløb, dyrket og udyrket jord, og ligeledes de fiskevande i Schwartau, der er overdraget samme kirke af os tillige med hele dette vands løb neden for møllen, og dyrkerne heraf, der gør tjeneste for samme kirke, skal være fritaget for alle tynger, afgifter i rede penge og hertugens skat, som kaldes wogiwotinhaN, og undtaget for ethvert tyngende krav. Men med hensyn til de kapitale retssager mod biskoppens landboer skal de to trediedele af bøderne tilkomme biskoppen, men den tredie fogeden. Men andre sager skal kun forebringes biskoppen eller hans befuldmægtigede. Men det er vor vilje, at førnævnte landboer i overensstemmelse med landets sædvane skal overholde vore ting, som kaldes marketing, og følge ledingsfærd og udføre befæstningsarbejde, fra hvilken ret vi dog fritager ti vorwerkiN for samme bys biskop. Men Vendernes skat af hver hageplov er tre mål, som kaldes kurizN, og een ørtug. Vi har også stadfæstet, at ingen foged eller anden person, når nogen biskop ved nysnævnte kirke afgår ved døden, må fordriste sig til at gøre indgreb i biskoppens gods eller anvende det til eget brug, men den første trediedel skal i følge de kanoniske regler udgives til brug for de fattige til bod for den afdødes sjæl, den anden til brug for kirken, den tredie forbeholdes understøttelse af den efterfølgende biskop, for at ikke de, der krænker denne bestemmelse, skal blive indsnøret i kirkeranets slynger. Men for at denne vor stadfæstende bestemmelse kan forblive gyldig og uanfægtet, har vi ladet dette brev nedskrive og bestyrke ved at vedhænge vort segl.

År 1215 for Herrens menneskevorden. Givet i Lybæk den 29. juli. Vidner er Nicholaus, biskop af *Windelscra, Bertoldus, biskop af Lybæk, Rodolfus, domprovst i samme kirke, Cono, dekan, kannikerne i Lybæk, Conradus, sognepræst ved Skt. Peder, Iohannes Ethelinus, Heinricus skriver, Alexander, sognepræst ved Skt. Maria, Heinricus Thyringer, Conradus Scakko. Af kongens husstand TorstenN notar, magister Ivan, Mikkel, af verdslige Niels Skåning, Tage Lange, Torbjørn og adskillige andre gejstlige og verdslige, Tyske og Danske.