Tekst og udgave
forrige næste

Tekstgrundlag A:

E. dei gratia Danorum Sclauorumque rex. omnibus presens scriptum cernentibus in perpetuum.

Considerantes attentius iuxta euangelice assertionis ueritatem nichil homini prodesse si mundum uniuersum lucretur. anime uero sue detrimentum patiatur. propterea summe necessarium fore arbitramur pro rebus momentaneis et caducis. diuina nobis in celestibus comparere. Nos igitur uniuersa que fratribus religiosis monasterii beati Petri de Nestweth a predecessoribus nostris et patre nostro eisdem fratribus in libertatem sunt indulta. diuine remunerationis intuitu nostra auctoritate ipsis eadem omnia dignum duximus erogare. ea sigilli nostri firmitate obnixius røborantes. Sunt itaque hec nomina possessionum predictorum fratrum Nestweth tota uilla ex utraque parte amnis. Grimstorp. Lathby. Lathbythorp. Halstath. øpæthorp. Athorp. Gapnø. Foxungi. cum aliis, omnibus que nunc fratres predicti monasterii in presentiarum dinoscuntur possidere. Ad hec non solum forum in uilia Nestweth sed et cuncta iura forensia atque ciuilia tam trium marcarum quam quadraginta Marcarum foris facturam et appropriatum nobis debitum regale quod uulgari nomine appellatur mithsumersgiald in predicta uilla Nestweth totum in libertatem proprie donationis contulimus. Insuper uniuersas eorum possessiones cum uillicis et colonis relaxantes ab expeditione. stuth. quuersæthæ. uectigalibus. plaustris a causis omnium regalium actionum. et ab omnibus aliis regalibus seruiciis perpetualiter omni tempore uite nostre et nostrorum successorum liberos esse uolumus et immunes perpetuo permanere; Quicumque igitur huius donationis nostre libertatem aliqua calumpnia attemptare presumpserit. et retractare in irritum quod a nobis factum est eterni regis indignationem thesaurizet sibi in die ire et in magno examinis die cum iniqua gerentibus portionem recipiat et tabescat.

Datum Orthingiburch. anno domini mo .cco. xxxixo. quarto kalendas maii. anno regni nostri septimo.

38 E. = Ericus.

57-58 anno - septimo] med forstrakte bogstaver blandet med kapitæler og særligt forlænget bue im i septimo, så at disse ord fylder den sidste halve linje næsten ud til marginen A.

40-41 Jf. Matth. 16,26: Quid enim prodest homini, simundum uniuersum lucretur, animæ uero suæ detrimentum patiatur? 43 a predecessoribus nostris et patre nostro .… Kong Valdemar 2. Sejrs privilegium: Dipl. Danicum T:4 nr. 160. Af ældre privilegier kendes Erik 3. Lams af 1140 21. marts, Dipl. Danicum I1:2 nr. 78 og Valdemar 1. den Stores af (1177-1178), Dipl. Danicum 1:3 nr. 67, hvilket sidste dog kun er bevaret i regest. 56 Ps. 109,6: in die ire m.f1. steder.

Erik, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, der ser dette brev, hilsen til evig tid.

Idet vi indgående har betænkt den evangeliske sandhed og forsikring, at det intet gavner et menneske, om det vinder den hele verden, men tager skade på sin sjæl, anser vi det for i højeste grad nødvendigt til gengæld for timelige og forkrænkelige ting at forskaffe os guddommelige i himlene. Vi har altså ment med henblik på en gengældelse fra Gud på vor myndighed at burde skænke de klostergivne brødre fra Næstved sankt Peders kloster alle disse samme ting, som i frihedens navn er bevilget samme brødre af vore forgængere og vores fader, og vi bestyrker det til urokkelig fasthed med vort segl. Men dette er navnene på de fornævnte brødres besiddelser: hele Næstved by på begge sider af åen, Grimstrup, Ladby, Ladbytorp, Holsted, Øverup, Åderup, Gavnø, Faksinge med alt andet, som brødrene i fornævnte kloster nu for øjeblikket vides at besidde. Desuden har vi overdraget (dem) ikke alene torvet i Næstved by, men også samtlige torve- og byrettigheder med bøden både til tre og fyrre mark og hele den os tilkommende kongelige skyld, som på folkemålet kaldes midsommergæld, i fornævnte Næstved by, til frihed og som vor egen gave. Endvidere fritager vi samtlige deres besiddelser med bryder og landboer for leding, stud, kværsæde, redskud, kørsler, for alle kongelige retssager og for alle andre kongelige tjenester, og det er vor vilje, at de i hele vor og vore efterfølgeres livstid til stadighed og til evig tid skal vedblive at være frie og immune (herfor). Men hvem der end måtte fordriste sig til at prøve noget anslag mod denne vor frihedsgave og kuldkaste vor handling, til ham skal den evige konges harme spares op til vredens dag, og på den store dommens dag skal han få lod med dem, der handlede uretfærdigt, og han skal gå til grunde.

Givet i Vordingborg i det Herrens år 1239 den 28. april, i vort syvende regeringsår.