Ifølge den mellem kong Erik og hertug Erik trufne aftale om Norge, se nr.179 og 182, skulle hertug Erik og hertug Valdemar hver stille 10 svenske og 10 tyske forlovere. I A 5 p.561 og p.564 var afskrevet to breve herom. Begge findes ogsaa i udtog hos Hvitfeld III 193, fol. 376 og III 195, fol.377. Det første af disse, det her trykte, følger i brevbogen og hos Hvitfeld umiddelbart efter hertug Eriks udfærdigelse af Norgestraktaten. I Hvitfelds udtog nævnes kun 10 svenske og tyske forlovere, og hvis Hvitfelds udtog er korrekt, kan dette ikke være det i aftalen nævnte brev. I saa fald maa dette brev være en — foreløbig — forsikring af hertug Eriks ledsagere i Kolding og udstedt der formodentlig sammen med de andre breve den 19. juli. Hvitfelds udtog kan dog ogsaa være ukorrekt. Det andet af de ovenfor nævnte breve i A 5, p. 564, = Hvitfeld III 195, fol.377 er udstedt af kong Erik paa Søborg den 30. oktober s.a., se nr.203. I det tager kongen 15 af hertugens riddere, 9 svenske og 6 tyske, i sit forsvar, d.v.s. at kongen godkender disse som hertugens forlovere. Hvitfeld har kun navn paa 15, hvoraf de 10 første er de samme og nævnt i samme rækkefølge som de i det her trykte brev. Man kan heller ikke i dette tilfælde gaa ud fra, at Hvitfelds udtog er korrekt. Der bestaar følgelig den mulighed, at det nedenfor trykte brev ikke, som nævnt, er en foreløbig erklæring af de forlovere, som var hos hertugen i Kolding den 19. juli, men at det er forlovernes senere afgivne brev, som kong Erik accepterede ved sit brev den 30. oktober. Forloverne var da ikke personligt til stede; Birger Pedersson vides saaledes at have opholdt sig andetsteds i Sverige, cf. Rosén 217-18.