Tekst og udgave
forrige næste

Vitskølb. a: p.19-21:

Christophorus dei gratia Danorum Slauorumque rex omnibus præsens scriptum cernentibus salutem in domino sempiternam. ♦ Innotescimus uniuersis, quod cum hactenus inter dilectos fratres nostros monachos de Witescola et monachos sancti Benedicti de Vorræ closter, nec non canonichos Vibergenses, confusa et incerta fuerit distinctio prædiorum. nos iam tandem personaliter utrumque illuc conuenimus, et in multorum bonorum præsentia hos inter eos pariter constituimus discretiuos markskiel terminos ratos utrunque futuros et stabiles in omni tempore seculorum. ♦ Terminum uidelicet constituimus illum medium profundum Weedædywp ubi statua quæ dicitur Halse Wedæ in australi parte perpetue habeatur. ♦ Totam partem aquilonalem cum Korsholm, prædictis monachis Vitescole perpetue statuimus possidendam. ♦ Ut autem de futuris firma fides adhibeatur, hanc ipsis monachis Vitescole gratiam et libertatem præsentibus innouare duximus, ut in omnibus possessionibus suis littori maris adiacentibus usque ad medium profundum gurgitis omnia proficua seu utilia prædicti monachi libere et perpetue potiantur. ♦ Ut omnis hæc distinctio de marckskiel per nos solenniter et gratia prædictis monachis a nobis data rate et perpetue permaneant, nos eas uiuaci literarum memoriæ tradimus, et apposito huic paginæ nostro secreto perenniter confirmamus. ♦ Data sunt hæc anno domini mxxx* die annunciationis beatæ uirginis Mariæ.

11 Witescola] Viteschola ef.

— Vorræ] Norræ ef.

14 markskiel] marckskiæl f.

15 utrunque] utrumque f.

16 Weedædywp] Weededyrop f.; Weededyråp e.

20 innouare] inuocare f.

25 uiuaci) korrigeret fra uiuari ef.

27 mecc"] mecce uicesimo b, cf. indledn.

— annunciationis] annunciat f.

20: cf. 2. rk. I nr. 94 og 310, II nr. 136.

Kristoffer, af Guds nåde de danskes og venders konge, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

Vi gør vitterligt for alle, at, da markernes adskillelse hidtil har været uklar og usikker mellem vore elskede brødre munkene fra Vitskøl og munkene fra benediktinernes kloster i Vor og viborgkannikerne, har vi nu omsider personligt truffet begge parter på åstedet og i nærværelse af mange gode mænd mellem dem sat følgende markskel, der skal være gyldige og faste for begge parter i århundredernes løb. Som grænse har vi fastsat midten af *Vededyb, hvor det vartegn, som kaldes *Vede Hals, stadig skal holdes vedlige i den sydlige del. Vi har fastsat, at hele den nordlige del med *Korsholm skal besiddes af fornævnte vitskølmunke til evig tid. Og for at der kan næres fast tillid til fremtiden, har vi besluttet med dette brev at forny den nåde og frihed for munkene i Vitskøl, at de fornævnte munke på alle deres besiddelser ved havets kyst indtil midtvands til evig tid frit må hente sig alt, hvad der kan være til nytte og gavn. Men for at hele denne afgrænsning af markskel, som vi højtideligt har foretaget, og den nåde, som vi har skænket fornævnte munke, kan forblive gyldig til evig tid, har vi overgivet dem til brevets levende erindring og bestyrket det for al evighed ved at fæste vort sekret til dette brev. Dette er givet i det herrens år 13(20) på Marie bebudelsesdag.