Tekst og udgave
forrige næste

Kristoffer, af Guds nåde de danskes og venders konge, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

Vi gør vitterligt for alle, at vi ønsker, at alle de friheder og gunstbevisninger, som vore elskede kanniker i Lund hidtil har haft frit af vore forfædre, – således som det udførligt indeholdes i deres privilegier –, skal være gyldige og urokkelige, og at vi stadfæster dem med dette brev. Vi forbyder strengt, at nogen af vore fogeder eller deres officialer eller nogen anden vover at forulempe dem eller deres undergivne mod dette brev, såfremt han ønsker at undgå kongens vrede og hævn. Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev. Givet i det herrens år 1320 første lørdag efter dagen for den hellige pave Gregorius i vor nærværelse.