Tekst og udgave
forrige næste

Waldemarus dei gracia. Danorum Sclauorumque rex. omnibus presens scriptum cernentibus. salutem in domino sempiternam. ♦ Digne nos decet/ omnes religiosos diligere/ ac peramplius/ et specialius. illos/ quos dei seruiciis studiosius insudare nouimus. et nostris seruiciis inuenimus prompciores. ♦ Unde uiros/ religiosos/ abbatem. et conuentum/ monachorum in Sora. qui cultui diuino laudabiliter inuigilant et nostris obsequiis fauorabiliter se coaptant. speciali uolentes fauore. et regia prerogatiua attollere. ac graciis amplioribus honorare. ne per malorum tyrampnidem. in personis uel bonis quibuscumque. uiolenciis/ uel iniuriis. quantum nostro nomine caueri poterit. supprimantur. aliqualiter uel grauentur. ipsos. abbatem/ et conuentum monachorum. de Sora. cum omnibus bonis/ et familia sibi attinente. sub nostra pace et protectione suscipimus specialiter defendendos. dimittentes eis omnia bona sua/ ab omni expedicionis grauamine. impeticione exactoria. uectigalibus./ que dicuntur rethskyuut. innæ. stuth. lethingh. ceterisque solucionibus/ oneribus/ et seruiciis. ad ius nostrum spectantibus/ libera pariter et exempta. hanc eis superaddendo graciam specialem. quod omnes uillici sui/ coloni/ et inquilini ceterique de ipsorum familia. pro excessibus suis omnibus. uidelicet furto. homicidio. wlneribus. friithkøøp. bakæn. strandworth. garthæwitæ. et causis aliis/ iuris regii quibuscumque. nulli decetero respondere debeant. nisi. abbati. et monachis supradictis. et si aliqui de predicta eorum familia. in iudicio aliquo seculari. pro causis aliquibus. quecumque fuerint. siue infra truncos. uel scabella placiti. siue extra conuincantur. placito nostro iusticiario. dumtaxat excepto. eisdem/ abbati. et monachis [pro] iure nostro quocumque. respondere ac satisfacere debeant. et nulli/ alii quoquo modo. ♦ Unde per graciam nostram districtius inhibemus. ne quis aduocatorum nostrorum. eorumdem officialium/ seu quisquam alius. cuiuscumque condicionis. aut status existat. ipsos aut aliquem de ipsorum familia. contra tenorem presencium. audeat aliqualiter molestare. prout indignacionem nostram. et regiam effugere uoluerit ulcionem. ♦ In cuius rei testimonium. sigillum nostrum presentibus. duximus apponendum. ♦ Datum Hafnis. anno. domini. millesimo. ccco. uicesimo. octauo. quarta feria in ebdomada pasche. teste domino Lodowico. marscalco nostro. ac aliis nostris consiliariis\

29: 1234 24. maj; Dipl. Dan. 2. rk. I nr. 82; II nr. 149; III nr. 390.

Valdemar, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, som ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud.

Vor Værdighed kræver, at vi elsker alle fromme Mænd og da ganske særligt dem, som vi ser slide med Iver i Guds Tjeneste og finder redebonne i vor Tjeneste. Derfor vil vi med særlig Naade og kongelig Forret ophøje de fromme Mænd, Abbeden og Munkesamfundet i Sorø, som saa rosværdigt vaager over Gudstjenesten og saa paaskønnelsesværdigt føjer sig i Lydighed efter os, og hædre dem med forøgede Naadesbevisninger, for at de ikke med Vold og Uret paa nogen Maade skal undertrykkes eller besværes ved slette Mænds Tyranni mod deres Personer eller Gods, forsaavidt det kan forebygges i vort Navn; vi tager derfor Abbeden og Munkekonventet i Sorø med alt deres Gods og alle deres Undergivne under vor Fred og Beskyttelse for særligt at værne dem, idet vi overlader dem alt deres Gods frit og undtaget for al Ledingsbyrde, Ombudsmandens Krav, den Kørsel, som kaldes Redskud, Inne, Stud, Leding og de øvrige Afgifter, Byrder og Tjenester, som hører til vor Ret. Desuden giver vi dem den særlige Naade, at alle deres Bryder, Landboer og Gaardsæder og de andre af deres Undergivne for alle deres Forseelser, nemlig for Tyveri, Manddrab, Saar, Fredkøb, Bavn, Strandvagt, Gærdebøde og alle andre Sager under den kongelige Ret, for Fremtiden ikke skal svare nogen anden end ovennævnte Abbed og Munke, og hvis nogen af deres førnævnte Undergivne fældes i nogensomhelst Sag, ved nogen verdslig Domstol, enten indenfor Tingstokkene og Tingbænkene eller udenfor — dog med Undtagelse af vort kongelige Retterting — skal de for enhver os tilkommende Ret svare og betale Bøden til samme Abbed og Munke og ikke til nogen anden paa nogen Maade. Vi forbyder strengt under Trusel om vor Naades Fortabelse, at nogen af vore Fogder eller deres Stedfortrædere eller nogen anden, uanset hans Stilling eller Rang, fordrister sig til paa nogen Maade at antaste dem eller nogen af deres Undergivne imod dette Brev, saafremt han vil undgaa vor Harme og kongelige Hævn. Til Vidnesbyrd herom har vi ladet vort Segl hænge under dette Brev. Givet i København i det Herrens Aar 1328 Onsdagen i Paaskeugen med Hr. Ludvig, vor Marsk og andre af vore Raader som Vidner.