© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Dreyer:
Tabulæ compositionis inter Christophorum regem Daniæ, Iohannem et Gerhardum comites Holtsatiæ auspiciis Lubecæ factæ.
Detmar:
1329 . . . . quam koning Cristophor to Lubeke unde vorevende sic mit greven Iohanne, sineme brodere. ♦ Greve Iohan halp do vort, dat greve Gherd sic oc vorevende, also dat de koning scholde greven Gherd gheven achtentich dusent lodighe marc sulveres, darumme scholde he em weder laten sine land. ♦ Greve Ghert sach wol, dat de Denen weren vil unstede in erer handelunghe; des ghing he to der sone unde umme dat deme koninghe neman wol lovede, des namet greve Iohan de vorder to sic, unde let greven Gherde den Denschen Wolt, de eme stunt vor ver dusent marc lodighes sulveres; dat hus to Plone unde achte kerspele ummelanghe leghen, satte he em vor <sostyn> dusent lodighe marc to losende. ♦ Des anderen sulvers scholde greve Ghert warden van den landen des rykes, de he hadde under sic, unde scholde de helfte van Werdincborch antworden greven Iohanne, dar he den koning erst mochte tovoren.
20 1329 læs 1328.
28 (sostyn)] achtentich ms; acht(eyn) Grautoff.
Referater hos Dreyer og Detmar.
Dreyer:
Forligstraktat mellem Kong Kristoffer af Danmark og Johan og Gerhard, Grever af Holsten, afsluttet under Lübecks Ledelse.
Detmar:
1329 ... kom Kong Kristoffer til Lübeck og sluttede Forlig med Grev Johan, hans Broder. Grev Johan medvirkede da til, at Grev Gerhard ogsaa gik ind paa Forlig, saaledes at Kongen skulde give Grev Gerhard 80,000 Mark lødigt Sølv; for dem skulde han gengive ham hans Lande. Grev Gerhard indsaa vel, at Danskerne var meget ustadige i deres Handlinger; derfor gik han ind paa Forliget, og da ingen nærede megen Tillid til Kongen, paatog Grev Johan sig Ledelsen og overlod Grev Gerhard Dänisch Wohld, som var pantsat ham for 4000 Mark lødigt Sølv; Borgen Plön og otte omliggende Sogne satte han ham i Pant for <16.000> Mark lødigt Sølv. Resten skulde Grev Gerhard have af de Lande i Riget, som han havde under sig, og han skulde overgive Halvparten af Vordingborg til Grev Johan, saa at han kunde føre Kongen derhen.
Dreyers registratur er hidtil kun bleven bemærket af Lüb. UB. II 463 note, hvor dog registraturen forslagsvis bringes i forbindelse med forliget mellem kong Kristoffer 2. og grev Johann af 1329 12. november, cf. nr. 172. Men i dette brev er der ikke tale om et forlig med grev Gerhard, ej heller er det udstedt i Lübeck, men i Ringsted. Det er derfor naturligere at sætte registraturen i forbindelse med det trekantede forlig, som ifølge Detmar fandt sted i Lübeck mellem kong Kristoffer og greverne Johann og Gerhard af Holsten. Detmar beretter intet om, hvad grev Johann for sin part opnaaede ved forliget, men de to efterfølgende lens- og pantebreve paa Femern og Lolland, der er udstedt i Lübeck, giver uden tvivl oplysninger herom.
I pantebrevet paa Lolland siges kongen at skylde grev Johann 20.000 mark sølv. Hos Detmar er der paa dette punkt en aabenlys fejl, idet kongen kommer til at skylde grev Johann 4000 mark sølv for Dänischwohld samt en sum for Plön slot, som greven som sikkerhed overlader til grev Gerhard. Denne sum angives hos Detmar til 80.000 mark sølv, hvad der er en aabenlys fejl, da grev Gerhard alt i alt kun skal have 80.000 mark sølv, som skal bringes tilveje ved pantsættelsen af 1) Dänischwohld og 2) af Plön samt 3) ved at grev Gerhard opkræver resten i form af skat i de dele af kongeriget, som er under hans styre. Udgiveren af Detmar, Grautoff, retter derfor achtentich til achteyn. Imidlertid kan vi af pantebrevet paa Lolland se, at kong Kristoffer skylder grev Johann 20.000 mark sølv, cf. nr. 74; det er derfor nærliggende at slutte, at Detmar ved en lapsus er kommet til at gentage den sum, som grev Gerhard skulde have, under redegørelsen for, hvad Plön stod i pant for, og at den rette pantesum for Plön er 16.000 mark sølv.
Detmar beretter om dette forligsmøde under aaret 1329, og fortæller samtidig om, hvorledes Kristoffer derefter vendte tilbage til Danmark og slog bønderne ved Vordingborg, mens adelen under Knud Porse efter nogen tøven sluttede sig til kongen. Kristoffers tilbagevenden til riget har utvivlsomt fundet sted i 1329, cf. Arup, Danmarks Historie II 84, og det er sikkert som indledning og forklaring til begivenhederne i Danmark, at Detmar bringer referatet af forliget i Lübeck, som dog som anført maa antages at have fundet sted i 1328, 30. november. Dette fremgaar ogsaa af, at grev Johann endnu 1328 19. juni og 8. september, cf. Hasse III 368 nr. 649 og 373 nr. 657, udsteder breve in castro nostro Plöne, mens greverne i et brev af 1329 15, juli, cf. nr. 133, hypotetisk kan drøfte indløsningen af Plön. Da det sidstnævnte brev er et forligsbrev mellem greverne efter visse stridigheder, maa pantsættelsen ligge en del forud i tiden. Endvidere kan anføres, at greverne Gerhard og Johann netop i november 1328 deltager i en fællesaktion mod fyrst Heinrich 2. af Mecklenburg, cf. nr. 68 og 69.