Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter A:

Lix ..... die xvi octobris existentibus dominis. B. de Oleo, Martiale Chatbaudi. Iacobo Gauterii. Iohanne Uituli. Iohanne Maurelli/ Philippo Brachiifortis consulibus Nemausi\ euocatis suis consiliariis. de eorum secreto consilio iuxta morem solitum per armigeros ipsorum..... petierunt ab eis consilium super eo/ ut/ cum neccessario contingat mittere/ apud Carcassonam/ iuxta mandatum domini comitis Pictauiensis pro prouisione lingue Occitane. quales ibunt et quot et quid facient/ et. de quo ibunt. quid agendum ♦ Item quod cum quedam littera missa fuerit dictis dominis consulibus per dominos consules Montispessulani in quibus continebatur/ quod cum de .iii. senescalliis. uidelicet Carcassone. Ruthenensis. et Tholoze. ambawiatores electi fuerint ad eundum apud Daciam/ et nondum electi fuerint pro senescallia Bellicadri. quod eligantur iiii ad certam diem per curiam domini senescalli eligendam ad quam comparere debeant communitates dicte senescallie pro eligendis ambaxiatoribus pro eundo cum aliis electis ad partes illas quid agendum ♦ ..... ♦ Dixerunt super primo per consilium/ quod duo dumtaxat/ consules de sufficientioribus ipsorum apud Carcassonam accedant/ quorum electionem arbitrio eorundem remiserunt/ et faciant/ prout ceteri alii de communitatibus/ non habentibus impositiones facient pluribus rationibus per eosdem allegatis/ super prouisione expensarum faciendarum in dicto uiagio leuentur arreyragia/ ♦ Item super .ii. quia neccessario parlamentum teneri debetur apud Carcassonam die festi sancti Luce/ quod bono modo. sine magno dampno et detrimento lingue Occitane istud. quod petitur fieri de nouo pro causa regis Dacie. teneri non potest\ et/ quod/ de predictis certifficentur consules Montispessulani .....

29 Iohanne (bis)] Iohannes A.

16 arreyragia=areragia (Du Cange).

(13)59 den 16. oktober, medens de herrer Bernardus de Oleo, Martialis Chatbaudi, Jacobus Gauterii, Johannes Vituli, Johannes Maurelli, Philippus Brachiifortis, rådmænd i Nîmes, var i rådet, hidkaldte de på sædvanlig vis gennem deres bysvende deres rådgivere i det snævrere råd .... og udbad sig deres råd om, hvad man skulde foretage i denne sag, nemlig: da det er nødvendigt efter herr greven af Poitous befaling at sende udsendinge til Carcassonne for at drage omsorg for forholdene i Languedoc, hvem og hvor mange der skal drage af sted, og hvad de skal foretage sig, og med hvad de skal forsynes til rejsen? Fremdeles hvad der skulle foretages i anledning af, at der af de herrer rådmænd i Montpellier var blevet tilstillet de nævnte herrer rådmænd (i Nîmes) et brev af det indhold, at da der i tre sénéchausséer, nemlig Carcassonne, Rodez og Toulouse var blevet valgt gesandter for at drage til Danmark og der endnu ikke var blevet valgt nogle for sénéchausséet Beaucaire, skal der på en fastsat dag vælges fire ved den herre sénéchallens hof; hertil skal stæderne i nævnte sénéchaussée give møde for at vælge gesandter til sammen med de andre valgte at drage til det land ..... Med hensyn til første punkt gav de det råd, at der skal udsendes to rådmænd til Carcassonne, som dog skal høre til de mest indflydelsesrige; valget af dem overlod de til rådmændenes skøn; og de skal forholde sig, således som de andre stæder, der ikke har (bevilget) ekstraskatter, forholder sig, idet der af dem (rådgiverne) blev anført flere grunde herfor; vedrørende afholdelse af udgifterne til nævnte rejsefærd kan der opkræves en afgift af grundejendom. Med hensyn til det andet punkt, sagde de, at eftersom der nødvendigvis skal holdes stændermøde i Carcassonne på St. Lucas' dag, kan det, der bedes om at måtte ske påny i sagen med Danmarks konge, ikke efterkommes på hensigtsmæssig måde uden til stor skade og stort tab for Languedoc, og at rådmændene i Montpellier skal have en redegørelse herfor .....