© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Del 1 efter Aa, del 2 efter B: Aa: Anno domini mocccolxiii consules ciuitatum maritimarum congregati sunt in Lubek die Iohannis baptiste\ de Hamborch Tidericus uppem Perde Heyno Hoop Herman Biscopingh et Hartwicus de Ha chede\ de Rostok Arnoldus Kropelin Iohannes Bomgarde et Iohannes de Kyritze\ de Gotlandia Hermannus Yborch et Lambertus de Mønster de Ryga Iohannes de Bornse\ de Tarbato Herbordus Kurler de Reualia Petrus Stockelstorp/ de Sundis Hermannus vamme Rode Hinricus Schiele et Bernhardus de Dorpen/ de Wismer Iohannes Dargetzow et Iohannes Manderouwe\ de Gripeswold Hinricus Schuppelinberg et Lambertus Warendorp\ de Stetin Hermannus Pape et Bertoldus de Leppene\ de Stargarde Henningus Repelin\ de Prucia Ertmarus de Hereke et Volmesteen\ de Luneburg Iohannes de Pentze et notarius\ de Kyle Iohannes Visch Iohannes Langhe Herman Schreye Nicolaus Rike Nicolaus Halueploch et Hasse <Me>yendorp de Lubeke Hermannus de Wickede Bertramus Vorrad Iohannes Perczeuale Iacobus Plescouwe et Segebodo Crispin <1> Primo illi de Campen egerunt negocium suum apportantes litteras domini regis Swecie quod haberet eos excusatos de impeticione facta contra eos ex parte nauium ciuitatibus ablatarum et petierunt eciam litteras ciuitatum ut essent supportati ab huiusmodi inpeticione ♦ Quibus respondebatur quod absque litteris eis assistere uellent quod nullas querimonias fecissent de eis racione premissorum <2> Item requisiti fuerunt pro subsidio faciendo ciuitatibus si opus esset contra regem pro quo negocio dixerunt se uelle notarium suum ad ciuitatem Campensem mittere et dicere uellent in Lubek et in Prucia quid daretur eis pro responso <3-4> ..... <5> Confederacio inter dominos uidelicet ducem Albertum Magnopolensem et comites Holtzacie Hinricum et Adolfum ex una parte et ciuitates ex altera parte ♦ Primo quod domini predicti in gwerris de quibus est intencio cum militibus et famulis debent seruire et militari et ciuitates cum xiic militibus et famulis debent seruire et militari et ciuitates cum totidem militibus et famulis et ultra hoc <cum> vic armatis de populo wlgari ♦ Ciuitates eciam tribuere debent predictis dominis xiic marcas puri argenti in subsidium suarum expensarum ♦ Preterea debent ciuitates concedere dominis naues magnas et paruas secundum quod indiguerint ad huiusmodi gwerras et nautis illarum quantum ad precium suum remuneracionem facere ♦ Debent eciam dicte ciuitates de machinis et aliis instrumentis ac edificiis necessariis sufficienter prouidere ♦ Est eciam ista confederacio contra dominos principales et omnes alios qui sunt et erunt auxiliarii ipsorum pro presenti causa ♦ Durabit eciam ista confederacio a proximo instante festo epiphanie domini per unum annum continue succedentem ita uidelicet quod a proximo sequenti festo epiphanie domini usque ad idem festum proxime sequens per unum annum continuum nulla predictarum parcium sine consensu et beneplacito partis alterius aliquam concordiam treugas uel composicionem cum aduersariis possit facere seu inire ita tamen quod illo anno expleto huiusmodi uinculum confedera cionis penitus sit solutum nisi contigerit quod ciuitatibus placeret in huiusmodi obligacione et confederacione diucius permanere ♦ De tempore intermedio uidelicet infra hinc et festum epiphanie domini proximum non fuit concordatum quia ciuitates ceperunt quod ipse uellent interim esse libere ad componendum se cum aduersariis si composicio conueniens eis occurreret/ ♦ Quod si contingeret extunc ipse deberent dominis in signum amicicie et ne domini labores et expensas frustra sustinuissent dare vic marcas puri argenti et propter hoc domini deberent huiusmodi libertate carere sed semper in predicta obligacione firmiter perseuerare/ ♦ Domini uoluerunt ut utrique parti in hoc esset equalis libertas ita uidelicet quod si una pars esset potens componere se cum aduersariis quod alia similiter potens esset et ubi una non esset potens quod nec reliqua ♦ Et ita dictam pecuniam refutauerunt ♦ Et propter istam discordiam omnia premissa sunt posita in deliberacione usque ad festum sancti Iacobi proxime futurum ita quod interim utraque pars sit po<t>ens placitare seu componere se cum aduersariis et quomodolibet alter agere id quod sibi pro se melius uidebitur expedire <6-8> mgl. i Aa. <9> Item de extra<naui>gantibus et de illis qui resignauerunt ciuilitatem tempore interdicti reise Schanie et de illis qui morantur in paruis ciuitatibus qui uisitauerunt Schaniam tempore mandati et contra mandatum seruabitur sicut decretum fuit in Sundis ita quod nullus horum acceptari debet ad ciuem in aliqua ciuitatum predictarum nec admitti debet ad vittam alicuius aduocati in Schania uel alibi <10-15> ..... <16> Item littere concepte a ciuitatibus de libertate regis lecte sunt domino duci Saxonie que sibi displicuerunt sed ipse dux fecit legi litteras conceptas a rege et dixit breuiter se nullam habere auctoritatem ulteriorem quam in littera continetur ♦ Sed si esset aliquis articulus displicens eis illum posset dimittere nichil autem addere uellet <17-18> ..... <19> Item dictum fuit domino duci per nuncios consulares sibi missos quod ciuitates non possent nec uellent contentari in libertatibus insertis litteris regis sed si dominus rex sigillare uellet alias litteras a ciuitatibus conceptas et facere recompensam et restaurare dampnum ciuitatibus illatum ante gwerram et durantibus treugis hoc ipse ciuitates libenter recipient <20> Preterea dominus dux Saxonie desiderauit seruare placita inter ciuitates et regem ut adducerentur eciam aduocati de Schania seniores tam ipsius regis quam ciuitatum ut ex dictis eorum corrigi possent littere concepte et de libertate concordare ♦ Quibus placitis seruandis simpliciter fuit renunciatum et dicebatur duci predicto si dominus rex uellet sigillare litteras conceptas ut prius dictum est libenter reciperent <21-23> ..... <24> mgl. i Aa. <25-26> ..... B: Anno domini mo. ccco. lxiiio. consules ciuitatum maritimarum congregati in Lubeke. die natiuitatis beati Iohannis baptiste. de Hamborch. Thidemannus Vppedemeperde. Heyno Hop. Hermannus By scopyngh. et Hartwicus de Hackede. de Rozstoch Io de Pomerio. Arnoldus Cropelyn. et Io de Kyritze. de Sundis Hermannus de Rode. Heyno Schele et Bernardus de Dorpen. de Wysmer Io Dargetzowe. et Io Mandrowe. de Stetyn. Hermannus Pape. Bertoldus Lyppeen. de Gripeswald Lambertus Warendorp et Hinricus Schupplenbergh.de Noua Stargardia Hennynghus Repelyn. de Kyle Iohannes Vyzk. Io Langhe. Hermannus Schreye Nico Ryke. Nico Halueplogch. Hasse Meyendorp. de Lůnenborgh. Iohannes de Pentze. et notarius eorum\ de Pruczia. Ertmarus de Heryk. et Io Volmestene\ de Godlandia. Hermannus de Yborgh. et Lambertus de Můnster\ de Ryga. Iohannes de Borentze. de Tarbato. Herbordus Kurler. de Reule. Peter Stochkelstorp. de Lubeke Hermannus de Wychkede. Bertramus Vorat. Zeghebode Cryspyn Io Perczeuale. Iacobus Pleczkowe. et Bernardus Oldenborgh. <1> Primo illi de Campen. egerunt negocium suum apportantes litteras dominorum regum Dacie. et Swecie. quod haberent ipsos excusatos de suspicione facta contra eos. ex parte nauium. ciuitatibus in Nores sund anno preterito ablatarum. et pecierunt eciam litteras ciuitatum. ut ipsos eciam haberent supportatos ab huiusmodi suspicione quam eciam haberent. contra eos. occasione premissorum ♦ Quibus respondebatur. quod absque. litteris ipsorum. ipsis astare uelint. quod nullas querimonias fecissent de eis. racione premissorum. quamuis dicti Campenses allegauerunt. quod per dominum Iohannem Vlemyngh militem nuncium consulum Sundensium coram rege Swecie. querimonie facte sunt de ipsis in premissis. <2> Item dicti consules Campenses requisiti sunt pro subsidio ciuitatibus faciendo contra regem Dacie. et maris defensionem. ♦ Responderunt. ipsos suum notarium uelle ad ciuitatem Campensem transmittere. et dicere in Lubeke. et Prutzia. quod ipsis daretur. pro responso. <3-4> ..... <5> Confederacio inter dominos. uidelicet Albertum ducem Magnopolensem. et comites Holtzacie Hinricum et Adolphum. ex una parte. et ciuitates ex alia parte. ♦ Primo quod domini predicti. in gwerris. de quibus est intencio. cum xiic. militibus et famulis. seruire et militare debent. et ciuitates. cum totidem militibus. et famulis. et ultra hoc. cum vic. armatis de populo wulgari. ♦ Ciuitates eciam. tribuere debent. dominis predictis. .xiic. marcas puri. argenti. in subsidium expensarum suarum. ♦ Preterea debent ciuitates concedere dominis naues magnas. et paruas. secundum quod indiguerint. ad huiusmodi gwerras. et nautis illarum quantum ad precium suum. remuneracionem facere. ♦ Debent eciam ciuitates. de machinis et aliis instrumentis. et edificiis necessariis sufficienter prouidere. ♦ Est eciam ista confederacio. contra dominos principales. et omnes illos. qui sunt uel erunt auxiliarii eorum pro presenti causa. ♦ Durabit eciam ista confederacio. a proximo instanti festo epiphanie domini per unum annum continue succedentem. ita uidelicet quod a proximo sequenti festo epiphanie domini usque ad idem festum proxime sequens. per annum continuum nulla predictarum parcium sine consensu. et beneplacito. partis alterius. aliquam concordiam treugas uel composicionem cum aduersariis possint facere. seu inire. ita tamen. quod illo completo. huiusmodi uinculum confederacionis. penitus sit solutum. nisi contingeret\ quod ciuitatibus placeret in huius modi obligacione diucius permanere. ♦ De tempore intermedio. uidelicet infra hinc et festum epiphanie proximum. non fuit concordatum. quia ciuitates conceperunt. quod ipse uellent interim esse libere. ad componendum se. cum aduersariis. si composicio. conueniens eis occurreret ♦ Quod si contingeret. extunc ipse deberent. dominis. in signum amicicie. et ne domini. labores. et expensas. frustra sustinuissent. dare. vic. marcas puri argenti. et propter hoc. domini deberent huiusmodi libertate carere. sed semper in predicta obligacione firmiter preseruare. ♦ Domini uoluerunt. quod utrique parti. in hoc equalis esset libertas. ita uidelicet quod si una pars esset potens se componere. cum aduersariis. quod alia similiter potens esset et una. non esset potens. quod nec reliqua. et ita dictam pecuniam refutauerunt. ♦ Et propter istam discordiam. omnia premissa. sunt posita. in deliberacionem usque ad festum sancti Iacobi proxime futurum. ita quod interim utraque pars. sit potens placitare seu componere se cum aduersariis. et quomodolibet agere. id quod sibi pro se melius uidebitur expedire. <6> Item negocium Mathie Spycharinghes. <7> Item negocium de oldermanno in Brvgis ponendo <8> Item causa nauis perforate. ante Helsinghborch. stabit. ad proximum terminum. ex parte Sundensium. <9> Item de extranauigantibus. et de illis. qui resignauerunt ciuilitatem tempore prohibicionis reyse Schanie. et de illis. qui morantur in paruis ciuitatibus. qui uisitauerunt Schaniam. tempore mandati. et contra mandatum. seruabitur. sicut decretum fuit in Sundis. ita quod nullus. horum acceptari debet ad ciuem. in aliqua ciuitatum predictarum nec admitti debet. ad uittam. alicuius aduocati in Schania uel alibi <10-15> ..... <16> Item littere concepte a ciuitatibus de libertate regis lecte sunt. domino duci Saxonie que sibi displicuerunt. sed ipse dux feci<t> legi litteras conceptas a rege. et dixit breuiter se nullam habere auctoritatem ulteriorem. quam in littera contineretur. sed si esset aliquis articulus displicens eis. illum posset dimittere. nichil autem addere posset <17-18> ..... <19> Item dictum est domino duci Saxonie per nuncios consulares sibi missos. quod ciuitates non possent nec uellent contentari in libertatibus insertis litteris regis. sed si dominus rex sigillare uellet alias litteras. a ciuitatibus conceptas. et facere recompensam. et refundere dampnum ciuitatibus undique. ante ghwerram. durantibus treugis. et firma pace stante illatum. hoc ipsum ciuitates libenter recipere uellent. et quod super isto suum responsum et dicti domini regis. infra <hinc> et festum beati Iacobi reformaret. <20> Preterea dominus dux Saxonie desiderauit placita inter ciuitates et regem. ut adducerentur aduocati de Skania. seniores tam ipsius regis. quam ciuitatum. ut ex dictis eorum corrigi possent littere concepte et de libertate concordare <27> Item de negocio Nicolai de Vemeren <28> .....
Lübecks eksemplar
I det Herrens år 1363 samledes søstædernes rådmænd i Lübeck på St. Hansdag; fra Hamburg: Didrik Uppenperde, Heine Hoop, Herman Bischoping og Hartvig v. Ha chede, fra Rostock: Arnold Kröpelin, Johan Bomgarden og Johan v. Kyritz, fra Gotland: Herman Yborg og Lambert v. Münster, fra Riga: Johan v. Bornse, fra Dorpat: Herbord Kurler, fra Reval: Peter Stockelstorp, fra Stralsund: Herman v. Rode, Henrik Scheele og Bernhard v. Dorpen, fra Wismar: Johan Dargetzow og Johan Manderow, fra Greifswald: Henrik Schuppelenberg og Lambert Warendorp, fra Stettin: Herman Pape og Bertold v. Leppene, fra Stargard: Hennig Repelin, fra Preussen: Ertmar v. Hereke og Volmesten, fra Lüneburg: Johan v. Pentz og notaren, fra Kiel: Johan Visch, Johan Lange, Herman Schreye, Nicolaus Rike, Nicolaus Halveploch og Hasse Meyendorp, fra Lübeck: Herman v. Wickede, Bertram Vorrad, Johan Pertzeval, Jakob Pleskow og Segebod Crispin.
<1> For det første fremførte de fra Kampen deres sag, idet de medbragte et brev fra herr kongen af Sverige om, at han anså dem for fri for det krav, der var rejst mod dem på grund af de skibe, der var frataget stæderne; og de bad ligeledes om et brev fra stæderne om, at de skulde være beskyttet mod dette krav. Der blev svaret dem, at de vilde stå dem bi uden brev, fordi de ikke havde fremført nogen klager mod dem på grund af det fornævnte forhold.
<2> Fremdeles blev de opfordret til at yde hjælp til stæderne mod kongen, hvis det blev nødvendigt; i denne sag sagde de, at de vilde sende deres notar til staden Kampen, og de vilde lade meddele i Lübeck og Preussen, hvad der skulde svares dem (stæderne).
<3-4> .....
<5> Forbundet mellem herrerne, nemlig hertug Albrecht og greverne Henrik og Adolf af Holsten, på den ene og stæderne på den anden side. For det første, at fornævnte herrer i den krig, man har planer om, skal tjene og kæmpe med 1200 riddere og svende; og derudover med 600 væbnede ud af det gemene folk. Og stæderne skal yde fornævnte herrer 1200 mark rent sølv i hjælp til deres omkostninger. Desuden skal stæderne stille store og små skibe til rådighed for herrerne i overensstemmelse med, hvad de har brug for i denne krig; og søfolkene på disse skibe skal de (stæderne) aflønne efter, hvad deres løn beløber sig til. Og nævnte stæder skal ligeledes i tilstrækkeligt omfang sørge for blider og andre krigsredskaber og konstruktioner. Og dette forbund er rettet mod hovedmodstanderne og mod alle andre, som er eller bliver deres hjælpere i den foreliggende sag. Og dette forbund skal vare fra førstkommende helligtrekongersdag og i et helt år, nemlig således, at ingen af fornævnte parter må slutte eller indgå nogen overenskomst, nogen våbenstilstand eller noget forlig med modstanderne i det fulde år, der ligger mellem førstkommende helligtrekongersdag og den efterfølgende festdag; dog aftalt således, at når dette år er gået, skal denne overenskomstmæssige forpligtelse være fuldt ophævet, medmindre det skulde behage stæderne at holde fast ved denne forpligtelse og dette forbund i tiden derudover. Om den mellemliggende tid, nemlig tiden fra nu og til førstkommende helligtrekongersdag, blev der ikke opnået enighed, fordi stæderne skønnede, at de i den tid vilde have frihed til at indgå forlig med modstanderne, hvis et passende forlig kunde bringes i stand med dem. Kunne det lade sig gøre, skulde de give (lands)herrerne 600 mark som et vidnesbyrd om venskabet, og for at (lands)herrerne ikke forgæves skulde have besvær og pådrage sig omkostninger; og som følge heraf skulde (lands)herrerne ikke have den frihed, men altid fast efterkomme fornævnte forpligtelse. (Lands)herrerne vilde, at begge parter på dette punkt skulde have den samme frihed, nemlig således, at hvis een part havde ret til at indgå forlig med modstanderne, skulde den anden part på samme måde have ret hertil; og når den ene part ikke havde ret hertil, skulde den anden heller ikke have det. Og af den grund afslog de at modtage nævnte pengesum. Og på grund af denne uenighed blev alt det foran fremførte henskudt til yderligere overvejelse indtil næste St. Jakobs dag, således at hver part i den mellemliggende tid skulde have ret til at forhandle eller forlige sig med modstanderne, og begge parter skulde på enhver måde søge at opnå det, som de hver måtte synes at være det bedste.
<9> Fremdeles vedrørende dem, der sejlede til forbudt område, og vedrørende dem, der gav afkald på deres borgerskab, da 'rejser' til Skåne var forbudt, og vedrørende dem, som bor i de små stæder, og som søgte Skåne under forbudet og imod for budet skal der overholdes, hvad der blev bestemt i Stralsund, således at ingen af disse skal optages som borger i nogen af fornævnte stæder, ej heller opnå adgang til nogen fogeds fed i Skåne eller andetsteds.
<10-15> ......
<16> Fremdeles blev det brev, som var konciperet af stæderne om de kongelige friheder, læst op for herr hertugen af Sachsen, hvem det mishagede; men hertugen lod læse det af kongen konciperede brev op, og sagde kort, at han ikke havde nogen bemyndigelse udover, hvad der stod i brevet. Men hvis der var nogen artikel, som mishagede dem, kunde han lade den udgå, men han vilde ikke føje noget til.
<17-18> ......
<19> Fremdeles blev der sagt til herr hertugen af de rådsudsendinge, der var sendt til ham, at stæderne ikke kunde eller vilde lade sig nøje med de friheder, der var optaget i kongens brev; men hvis kongen vilde besegle et andet brev, der var konciperet af stæderne, og yde erstatning og erstatte den skade, der var tilføjet stæderne før selve krigen og under våbenstilstanden, vilde stæderne gerne tage imod dette.
<20> Fremdeles ønskede herr hertugen af Sachsen at afholde en dagtingning mellem stæderne og kongen, så at også de ældste fogeder i Skåne, såvel kongens som stædernes, kunde bringes hid, og man på grundlag af deres udsagn kunde korrigere det opsatte brev og enes om frihederne. En sådan dagtingning blev ganske enkelt afslået, og man sagde til fornævnte hertug, at hvis den herre konge vilde besegle det opsatte brev, vilde man gerne, som før nævnt, modtage det.
<21-26> ......
<28> ......
Rostocks eksemplar
I det Herrens år 1363 var søstædernes rådmænd forsamlet i Lübeck på St. Hansdag; fra Hamburg: Tideman Uppenperde, Heine Hoop, Herman Bischoping og Hartvig v. Hachede, fra Rostock: Johan Bomgarden, Arnold Kröpelin og Johan v. Kyritz, fra Stralsund: Herman v. Rode, Heine Scheele og Bernhard v. Dorpen, fra Wismar: Johan Dargetzow og Johan Manderow, fra Stettin: Herman Pape, Bertold Leppene, fra Greifswald: Lambert Warendorp og Henrik Schuppelenberg, fra Stargard: Henning Repelin, fra Kiel: Johan Visch, Johan Lange, Herman Schreye, Nicolaus Rike, Nicolaus Halveploch, Hasse Meyendorp, fra Lüneburg: Johan v. Pentz og deres notar, fra Preussen: Ertmar v. Hereke og Johan Volmesten, fra Gotland: Herman v. Yborg og Lambert v. Miister, fra Riga: Johan v. Bornse, fra Dorpat: Herbord Kurler, fra Reval: Peter Stockelstorp, fra Lübeck: Herman v. Wickede, Bertram Vorrad, Segebod Crispin, Johan Pertzeval, Jakob Pleskow og Bernhard Oldenborg.
<1> For det første fremførte de fra Kampen deres sag, idet de medbragte brev(e) fra de herrer konger af Danmark og Sverige om, at de anså dem fri for den mistanke, der var rejst imod dem på grund af de skibe, der i det forgangne år var frataget stæderne i Øresund; og de bad ligeledes om et brev fra stæderne om, at de også vilde yde dem støtte ved at fri dem for den mistanke, som de ligeledes havde næret til dem i anledning af det fornævnte. Der blev svaret dem, at de vilde bistå dem uden brev, fordi de ikke havde fremført nogen klager mod dem på grund af det fornævnte forhold, omend nævnte borgere fra Kampen har hævdet, at der af herr Johan Fleming, ridder og rådmændene i Stralsunds udsending, er blevet ført klage over dem over for kongen af Sverige med hensyn til dette forhold.
<2> Fremdeles blev nævnte rådmænd fra Kampen opfordret til at yde stæderne hjælp mod kongen af Danmark og til forsvar af havet. De svarede, at de vilde sende deres notar til staden Kampen og lade meddele i Lubeck og Preussen, hvad der skulde svares dem (stæderne).
<3-4> .....
<5> Forbundet mellem herrerne, nemlig hertug Albrecht og greverne Henrik og Adolf af Holsten på den ene og stæderne på den anden side. For det første, at fornævnte herrer i den krig, man har planer om, skal tjene og kæmpe med 1200 riddere og svende; og derudover med 600 væbnede ud af det gemene folk. Og stæderne skal yde fornævnte herrer 1200 mark rent sølv i hjælp til deres omkostninger. Desuden skal stæderne stille store og små skibe til rådighed for herrerne i overensstemmelse med, hvad de har brug for i denne krig; og søfolkene på disse skibe skal de (stæderne) aflønne efter, hvad deres løn beløber sig til. Og nævnte stæ der skal ligeledes i tilstrækkeligt omfang sørge for blider og andre krigsredskaber og konstruktioner. Og dette forbund er rette mod hovedmodstanderne og mod alle andre, som er eller bliver deres hjælpere i den foreliggende sag. Og dette forbund skal vare fra førstkommende helligtrekongersdag og i et helt år, nemlig således, at ingen af fornævnte parter må slutte eller indgå nogen overenskomst, nogen våbenstilstand eller noget forlig med modstanderne i det fulde år, der ligger mellem førstkommende helligtrekongersdag og den samme efterfølgende festdag; dog aftalt således, at når dette år er gået, skal denne overenskomstmæssige førpligtelse være fuldt ophævet, medmindre det skulde behage stæderne at holde fast ved denne forpligtelse i tiden derudover. Om den mellemliggende tid, nemlig tiden fra nu og til førstkommende helligtrekongersdag, blev der ikke opnået enighed, fordi stæderne skønnede, at de i den tid vilde have frihed til at indgå forlig med modstanderne, hvis et passende forlig kunde bringes i stand med dem. Kunde det lade sig gøre, skulde de give (lands)herrerne 600 mark som et vidnesbyrd om venskabet, og for at (lands)herrerne ikke forgæves skulde have besvær og pådrage sig omkostninger; og som følge heraf skulde (lands)herrerne ikke have den frihed, men altid fast efter komme fornævnte forpligtelse. (Lands)herrerne vilde, at begge parter på dette punkt skulde have den samme frihed, nemlig således, at hvis een part havde ret til at indgå forlig med modstanderne, skulde den anden part på samme måde have ret hertil; og når den ene part ikke havde ret hertil, skulde den anden heller ikke have det. Og af den grund afslog de at modtage den nævnte pengesum. Og på grund af denne uenighed blev alt det foran fremførte henskudt til yderligere overvejelse indtil næste St. Jakobs dag, således at hver part i den mellemliggende tid skulde have ret til at forhandle eller forlige sig med modstanderne, og begge parter skulde på enhver måde søge at opnå det, som de hver måtte synes at være det bedste.
<6> Fremdeles Mathias Spikherings sag.
<7> Fremdeles sagen om indsættelse af en oldermand i Brygge.
<8> Fremdeles skal den sag, der fra Stralsunds side rejses om et skib, der gennemhulledes foran Helsingborg, stilles i bero indtil næste hansedag.
<9> Fremdeles vedrørende dem, der sejlede til forbudt område, og vedrørende dem, der gav afkald på deres borgerskab, da 'rejser' til Skåne var forbudt, og vedrørende dem, som bor i de små stæder, og som søgte Skåne under forbudet og imod for budet, skal der overholdes, hvad der blev bestemt i Stralsund, således at ingen af disse skal optages som borger i nogen af fornævnte stæder, ej heller opnå adgang til nogen fogeds fed i Skåne eller andetsteds.
<10-15> ......
<16> Fremdeles blev det brev, som var konciperet af stæderne om de kongelige friheder, læst op for herr hertugen af Sachsen, hvem det mishagede; men hertugen lod læse det af kongen konciperede brev op, og sagde kort, at han ikke havde nogen bemyndigelse udover, hvad der stod i brevet. Men hvis der var nogen artikel, som mishagede dem, kunde han lade den udgå, men han vilde ikke føje noget til.
<17-18> ......
<19> Fremdeles blev der sagt til hertugen af Sachsen af de rådssendemænd, der var sendt til ham, at stæderne ikke kunde eller vilde lade sig nøje med de friheder, der var optaget i kongens brev, men hvis herr kongen vilde besegle et andet brev, der var konciperet af stæderne, og yde erstatning og erstatte den skade, der på et hvilket som helst sted var tilføjet stæderne før selve krigen, under våbenstilstanden og mens den urokkelige fred stod ved magt, vilde stæderne gerne tage imod dette, og at han skulde afgive et ændret svar herom fra sin og nævnte herre konges side inden St. Jakobs dag.
<20> Fremdeles ønskede herr hertugen af Sachsen en dagtingning mellem stæderne og kongen, så at også de ældste fogeder i Skåne, såvel kongens som stædernes, kunde bringes hid, og man på grundlag af deres udsagn kunde korrigere det opsatte brev og enes om frihederne.
<21-26> ......
<27> Fremdeles om Nicolaus Vermelings sag.