© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Wy. Waldemar van der gnade ghodes koningh der Denen. der Wende. vnde der Ghoten. allen den ghennen/ de desse ieghenwardeghen scrift/ seen/ edder h{oe}ren/ eweghen heyl/ an vnseme heren ghode. ♦ Witlik sy/ beyde ieghenwardeghen/ vnde tokomenden. dat wy mit ghantzem willen/ vnde wlbord/ der vorsten. vnde heren. vnde riddere. de hir na ghescreuen stad. vnde vord/ vnses ghansen rikes rades ghemeneliken hebben ghedeghedinghet. vnde ghemaket/ mit den ratmannen der stede. alse/ Lubeke. Rozstoch. vnde Stralessund. Bremen. Hamborgh. Kyl. Wismer. Gripeswald. Tanglim. Stetin. Nigen Stargharden. vnde Colberghe. ene ghantze/ stede/ ewighe sone. vmme alle twidraght. vnde orleghe. dat ghewesen heft. wente an dessen dagh. twischen vns/ vnseme rike. vnd den vorsten. vnde den heren. ridderen. knechten. borgheren. kopluden. vnde menheyt. de in deme rike to Denemarken wonhaftigh sin. vnde al den ghennen. de dar inne begrepen sin. vnde van vnser weghen darinne vordaght sin. vp ene syde. vnde den vorben{oe}meden steden. vnde eren borgheren. vnde menheyt. vnde al eren helperen. vnde al den ghennen. de dar an begrepen sin. vnde van erer weghene darane vordaght sin / vp de anderen syde. ♦ Vnde desse sone. wille wy/ vnde de vnse. troweliken. vaste. stede. vnde vnghebroken holden/ sunder arghelist. ♦ <1> Des hebbe wy dor vredes willen/ mit wlbord/ der vorsten. heren. vnde riddere. de hirna ghescreuen staen. vnde vort/ vnses ghansen/ rikes rades ghemeneliken gheuen. dessen vorben{oe}meden steden. vnde al den ghennen/ de mit en/ in ereme rechte sin. dat de Dudesche hense/ geheten is. vnde gheuen/ in desser ieghenwardeghen schrift. den sestrand vry. in allen vsen riken. vnde landen. to ewighen tiden. den wy in vnsen weren hebben. efte yement van vnser weghene. van alleme schipbrokeghen ghode. it hete wrak. edder seefunt. efte wo it heet. na vnseme Denschen rechte. dat aldus lůt. ♦ Were dat geneghe lude desser vorben{oe}meden schipbrokegh worden/ in geneghen enden vnser lande. edder rike. edder ere schipbrokeghe ghoet effte wrack. eder wo it ghenomet worde/ to vnsen riken/ efte enden vnser land to dreuen/ efte queme/ dat ghoet moghen see bi sik. efte mit helpe anderer lude. berghen. efte berghen laten. vnde des bruken/ na erem willen/ sunder hinder. ♦ Wer ok dat se arbeydes lude behof hadden. des scal en. de voghet ghunnen. dat se de winnen vmme ere penninghe. de en dat ghoet helpen berghen. ♦ Wer ok dat so danne schipbrokegh ghoet. to vnsen riken edder landen to sloghe. edder dreue. vnde de lude vorgh{ae}n edder vordrunken weren/ dat ghoet scal de negheste voghet. eder de dar weldigh is/ berghen laten/ vnde wat des gheberghet werd. dat scal he mit witschop bedderuer lude. in de negesten kerken leghen laten/ vnde laten dat bescriuen/ wat des zi/ vnde bewaren dat troweliken. to der hant/ der eruen/ eder der ghener. de dat mit rechte vorderen moghen. wo se binne iare/ vnde daghe. bewisinghe bringhen. mit erer stad breuen. dar se borghere inne sin. dat se rechte eruen sin. to deme suluen gh{oe}de/ eder dat se dat/ mit rechte vorderen moghen. den scal men dat antwerden vnbeworren. vnde gheuen dar vore den arbeydes luden ere loen. ♦ Were dat gement der vser/ eder de in vnsen landen eder rike beseten sin/ desse vorscreuenen stucke/ aldus nicht holden wolden. dar schulle wy/ vnde willen den clegheren to doen also vele/ alse wi van rechtes weghen plichtich sin. ♦ <2> Vortmer/ in den iarmarkeden to Schon{oe}re. vnde to Falsterboden/ moghen desse vorbenomeden stede/ vp eren vitten v{oe}ghede eder richtere setten/ vnde de moghen richten/ ouer ere borghere/ vnde koplude. vnd de/ mit en dar komen van eren steden. vp den vitten vmme alle sake vnde br{oe}ke/ sunder an hals/ vnd an hand. vnde virtigh mark sake. vnde wat dar enbouen is. ♦ Dar to gheue wy en/ dat se richten blawe/ vnde bloet/ wat mit hand eder mit stocke wracht is. sunder benbroke/ vnde wlkomene wunden. ♦ Ok moghen se richten ouer ere borghere/ buten den vitten. wor se lighen. de dar van rechtes/ eder van gnaden weghen lighen moghen in den vorscreuenen iarmarkeden. also hoghe/ alse se/ recht hebben vp den vitten. ♦ <3> Vortmer worde iummede/ van den eren genigh tichte to gheleghet/ de magh sik des vntledeghen vor sineme Dudeschen voghede. also hoghe. alse dat recht dar ouer heft. ♦ Men scal ok nummende kallen vor dat hus/ vmme sake/ de eren vogheden boren to richtende. ♦ <4> Vortmer/ vmme ghoet/ dat vp den waghenen light vnde dat water nicht r{oe}ret/ dat scal vnuoruaren wesen/ des/ dat men den rechten tollen dar vore gheue. ♦ Ok wor waghen vmme storten/ efte uallen/ dat ghoet scal vnuoruaren wesen. ♦ V{oe}re ok/ en waghen byster. an ene vnrechte stede/ dat scal ok vnuoruaren wesen. men dede he schaden. den schal he beteren. ♦ Ghinghe ok yenich pram. efte luchte schip to grunde. dat schal ock vnuoruaren wesen/ mit gh{oe}de mit alle. ♦ <5> Vortmer schal nyn man/ vor den anderen beteren\ men wese breckt eder breken/ de schal/ eder schullen/ seluen beteren/ vnde des schal nement anders entghelden/ men de sulue/ eder de suluen dese breght/ eder breken/ noch sin eder ere stad/ noch sin/ eder ere here/ noch anders nement. ♦ <6> Ere ghoed moghen se. vp. vnde vt schepen bi daghe wen se willen. vnde gheuen eren rechten tollen. ♦ <7> Vortmer welk ghoet se nicht vorkopen konen/ dat moghen se wedder wech v{oe}ren/ vnde gheuen/ dat to rechte dar vore boret. ♦ Bord. ouer bord to Dudeschen landen to v{oe}rende/ dat ghift nynen tollen. ♦ <8> Ok magh en ywelik man/ ghan/ mit sinen wapenen/ van deme strande/ in sin herberghe/ wan he erst kumpt. vnde wan he to schepe gheyt/ wen he wedder wegh wil/ sunder broke. deste he ninen schaden doe. ♦ <9> Van dem prame schal me gheuen twe march schonesch. vnde van deme luchte schepe/ en margh schonesch. ♦ <10> Vortmer moghen se/ vp eren vitten vorkopen lenewand vnde want bi helen lakenen/ vnde bi stuuen. ♦ Ok moghen se lenewand vnde stuuen wandes/ bi repen vorkopen/ vnde nicht bi elen/ men hele lakene; moghen se nicht to sniden. ♦ <11> Vortmer/ we dar eghene b{ov}den/ vnde eghene erden hebben/ de scholen der bruken. vnde gheuen dar vore/ alse se her to ghedan hebben. vnde alse se van rechte doen schullen/ ♦ <12> Vortmer so schal desse ieghen wardeghe bref/ den breuen/ de dessen vorbenomeden steden/ vore gheuen sint/ to nineme hindere/ edder to schaden komen. ♦ Alle desse vorescreuene stucke/ wille wy/ vnde de vse/ stede. vast. vnd vntobroken holden sunder arghelist. ♦ Were auer/ dat genegh man/ vt vsem rike/ geghen desser stucke genegh dede/ de hir vorscreuen stan. dar schullen wy. vnde willen to doen/ alse vns boret/ van vnser konighliken macht weghen. ♦ Des hebbe wy to betughnisse/ vse konighlike ingheseghel mit den ingheseghelen/ der vorsten. vnde heren vnde riddere/ de hirna gheschreuen staen/ an dessen bref ghehenghet/ ♦ Vnde wy Hinrik hertoghe to Sleswich/ Niclaws ertzebiscop tho Lunden. primas to Sweden. Magnus. bischop to Ripen. Paul/ biscop to Arhusen. Iohannes/ biscop to Wendesysele. Claws Lembeke. des rikes droste. Tuuo Ghaln marschalk. Hennink van Podebuzk ghelker to Schone. Stigh Andersson. marschalk Erik. Ficke M{oo}ltike. houetman to Kalf{oe} vnde to Randershusen. Erland Kalf houetman to Schandelingheborch. Ywar Niclesson. Euert Moltike de cammermester. Niclaws Tuueson. Peter Grubbe. Erik Barnamson. Olf Ionsson. Andres Niclesson. Dauid Andersson. Peter Stighson. Benedictus van Aneuelde. Ionas Basse. vnde Mathis Falster riddere. bekennen vnde betughen. in desser scrift. dat wy alle desse vorscreuenen stucke. mit ghantzem willen hebben ghewllebordet. vnde louen ok. mit vsem vorsprokenen heren. alle desse stucke/ alse se vorschreuen sint/ to ewighen tyden. stede. vast. vnde vnghebroken to holdende sunder arghelist. vor vns/ vnde vnse nakomelinghe. ♦ Des hebben wy. to betughnisse vse ingheseghele. mit dem ingheseghele. vnses vorbenomeden heren. an dessen geghenwardeghen bref vorghehenghet. ♦ Ghegheuen. to Nykopinghen vp Falster in vsem slote/ na ghodes bord. dritteyn hundert iar in deme vif vnde sestighestem iare. in sunte Clements auende/ de en hiligher pavs was.
Vi Valdemar, af Guds nåde de Danskes, Venders og Goters konge, til alle dem, der ser eller hører dette nærværende brev, evindelig hilsen i Vorherre. Det skal være vitterligt for både nuværende og fremtidige, at vi med fuld vilje og samtykke af de fyrster og herrer og riddere, der står opført herefter, og endvidere med fuld vilje og med samtykke af hele vort rigsråd i fællesskab har forhandlet om og sluttet en fuldt omfattende, bestandig og evig overenskomst med rådmændene i stæderne, nemlig Lübeck, Rostock, og Stralsund, Bremen, Hamburg, Kiel, Wismar, Greifswald, Anklam, Stettin, Stargard og Kolberg vedrørende al den tvedragt og krig, som indtil denne dag har været mellem os på den ene side, vort rige og de fyrster og de herrer, riddere, væbnere, borgere, købmænd og samfund, som findes i riget Danmark, og alle dem, som omfattes af den sag og på vore vegne står under mistanke i det anliggende, og på den anden side de fornævnte stæder og deres borgere og samfund og alle deres hjælpere og alle dem, som omfattes af den sag og på deres vegne står under mistanke i det anliggende; og denne fred vil vi og vore overholde troligt, fast, bestandigt og ubrødeligt uden argelist. <1> Derfor har vi for fredens skyld med samtykke af de fyrster, herrer og riddere, der står opført herefter, og endvidere med samtykke af hele vort rigsråd i fællesskab givet og giver med dette nærværende brev disse fornævnte stæder og alle dem, der er med dem i deres ret, som kaldes den tyske hanse, havstranden evigt fri i alle vore riger og lande, som vi eller nogen på vore vegne har i vor besiddelse, for alt skibbrudent gods, hvad enten det hedder vrag eller havfund, eller hvad det hedder efter vor danske ret, der lyder sådan : Sker det, at nogen af disse fornævnte folk bliver skibbrudne i nogen del af vore lande og riger eller deres skibbrudne gods eller vrag, eller hvad det kaldes, driver ind eller kommers til vore riger eller dele af vore lande, må de selv bjærge det gods eller lade det bjærge ved hjælp af andre folk og have rådighed over det efter deres vilje uden hindring. Sker det også, at de har brug for arbejdsfolk, så skal fogeden tillade dem, at de kan leje dem mod betaling, så at de hjælper dem med at bjærge godset. Sker det også, at sådant skibbrudent gods bliver slået eller driver ind på stranden i vore riger eller lande og folkene er omkommet eller druknet, skal den nærmeste foged eller den, der har myndighed der, lade det gods bjærge; og hvad der bliver bjærget deraf, det skal han med retskafne folks vidende lade indlægge i den nærmeste kirke og lade det skrive op, hvad der er af det; og han skal i troskab opbevare det til rådighed for arvingerne eller for dem, der kan kræve det med rette, hvis de inden år og dag med breve fra deres stad, hvor de er borgere, beviser, at de er rette arvinger til det samme gods, eller at de kan kræve det med rette. Til dem skal man overdrage det ubehindret, og de skal give arbejdsfolkene deres løn. Sker det også, at nogen af vore eller nogen, som er bosiddende i vore lande eller riger, ikke vil over holde disse forskrevne artikler på den måde, skal og vil vi i den anledning hjælpe klagerne i den udstrækning, som vi er pligtige til med rette. <2> Fremdeles må disse fornævnte stæder på årsmarkederne i Skanør og Falsterbo indsætte fogeder eller dommere på deres fed; og de må på feddene dømme over deres borgere og købmænd og over dem, der kommer med dem dertil fra deres stæder, i alle retssager og forseelser, bortset fra hals og hånd og 40 marks sager, og hvad der er derover. Dertil tillader vi dem, at de dømmer over 'blåt og blod' , som er tilføjet med hånd eller med stok, bortset fra benbrud og rigtige sår. Desuden må de med lige så høj domsmyndighed, som de har ret til på feddene, dømme over deres borgere uden for feddene, hvor de ligger, hvis de under de forskrevne årsmarkeder må ligge der med ret eller ifølge nåde. <3> Fremdeles hvis der bliver rettet nogen anklage mod nogen af deres, kan han frigøre sig for den over for sin tyske foged inden for den domsmyndighed, som denne har. Man skal heller ikke stævne nogen for slottet i sager, som det tilkommer deres fogeder at dømme i. <4> Fremdeles angående varer, som ligger på vognene og ikke rører vandet, skal dette være 'unvorvaren' , forudsat at man giver ret told deraf; også hvor vogne styrter eller vælter om, skal de varer være 'unvorvaren'. Kører ligeledes en vogn vild til et forkert sted, skal de varer også være 'unvorvaren'; men volder han skade, skal han erstatte den. Går ligeledes en pram eller lægter på grund, skal det også være 'unvorvaren' med varer og med alt. <5> Fremdeles skal ingen bøde for en anden, men den eller de, der begår forseelsen, han eller de skal selv bøde for den; og det skal ingen anden undgælde for, undtagen den eller de samme, som begår forseelsen, men hverken hans stad eller deres stad eller hans eller deres herre eller nogen anden. <6> Deres varer må de indføre og udføre om dagen, når de vil, og de skal give deres rette told. <7> Fremdeles de varer, de ikke kan sælge, dem må de føre bort igen og give det, der med rette skal gives derfor. At føre varer til Tyskland fra skib til skib, det er toldfrit. <8> Deslige kan enhver mand uden lovbrud gå med sine våben fra stranden til sit herberg, når han ankommer, og når han går til skibet, når han vil væk igen, hvis han ikke volder nogen skade. <9> For en pram skal man give to mark skånsk og for en lægter en mark skånsk. <10> Fremdeles må de på deres fed sælge lærred og klæde i hele 'laken' og i rester; ligeledes må de sælge lærred og rester klæde efter et reb på 10 alen og ikke pr. alen; men hele 'laken' må de ikke opskære. <11> Fremdeles skal de, der har egne boder og egne jorder, bruge dem og derfor give, som de hidtil har gjort, og som de med rette skal gøre. <12> Fremdeles skal dette nærværende brev ikke komme de breve, som tidligere er givet disse fornævnte stæder, til nogen hindring eller skade. Alle disse forskrevne artikler vil vi og vore stadigt, fast og ubrødeligt overholde uden argelist. Men hvis nogen fra vort rige handler mod nogen af disse artikler, som står skrevet her foran, skal og vil vi i den anledning optræde, som det tilkommer os i kraft af vor kongelige magt. Til vidnesbyrd om dette har vi hængt vort kongelige segl under dette brev tillige med de fyrsters og herrers og ridderes segl, der står skrevet herefter. Og vi Henrik, hertug af Slesvig, Niels, ærkebiskop af Lund og Sveriges primas, Mogens, biskop af Ribe, Povl, biskop af Århus, Jens, biskop af Vendsyssel, og Klaus Limbæk, rigets drost, Tue Galen, marsk, Henning Podebusk, gælker i Skåne, Stig Andersen, marsk Erik, Fikke Moltke, høvedsmand på Kalø og på Randershus, Erland Kalv, høvedsmand på Skanderborg, Ivar Nielsen, Evert Moltke, kammermester, Niels Tuesen, Peder Grubbe, Erik Barnumsen, Oluf Jensen, Anders Nielsen, David Andersen, Peder Stigsen, Benedikt v. Ahlefeld, Jon Basse og Mads Falster, riddere, erklærer og bevidner med dette brev, at vi har givet samtykke til alle disse forskrevne artikler med fuld vilje og lover også sammen med vor fornævnte herre for os og vore efterfølgere at overholde alle disse artikler, således som de er skrevet foran, til evig tid, stadigt, fast og ubrødeligt uden argelist. Til vidnesbyrd om dette har vi hængt vore segl med vor fornævnte herres segl under dette nærværende brev, givet i Nykøbing på Falster i vort slot i året 1365 efter Guds byrd på St. Clemens' aften, der var en hellig pave.
Angående det hanseatiske udkast hertil se nr. 286.