DD nr. 13770624001

1377. [e.] 24. juni. Lübeck 256

Reces af hansedagen i Lübeck.

A: tabt – Aa: Ledreborg ms. nr. 6 f. 107v – B: tabt – Ba: Wismar Stadtarchiv. Recessus hansae Theutonice de anno 1363-1414 p. 123. Ikke forefundet i arkivet – Bb: Danzig departementsarkiv. 300 D/ 59, 2 (»Stadtbuch I«) gl. p. 31-33. med overskrift Recessus dominorum anno domini lxxvii^o die natiuitatis Iohannis baptiste congregatorum in Lubic.

Tryk: Hanserec. II 159 nr. 150; Mekl. UB. XIX 234 nr. 11032 (i udtog) – Reg. Dan. nr. *2988; Poelman, Oostzeehandel I 108 nr. 439; D. Kausche, Putbusser Regesten 120 nr. 438. Dipl. Dan. 4. rk. I nr. 256; DRB. IV:1 nr. 256 (i oversættelse).

Udtog efter Aa, varr. efter Ba ifølge Hanserec. samt efter Bb:

Anno domini m^occc^o lxxvii die natiuitatis beati Iohannis baptiste congregati in Lubek domini consules ciuitatum maritimarum uidelicet de Lubek domi ni Iacobus Plescowe Symon Zwerting Bertramus Vorrad Iohannes Perczeuale Hermannus de Osenbrugghe et Iohannes Langhe de Hamborch domini Ludolfus Holdenstede et Kerstianus Miles de Rostok domini Arnoldus Kropelin et Ludewicus Cruse de Stralessunt domini Bertramus Wulflam Iohannes Rughe et Tidericus Crudener de Wismaria domini Hinricus Wessel et Marquardus Banczekow de Stetin dominus Marquardus Vorrad de Gripeswold dominus Arnoldus Langhe de Prussia de Elbing dominus Iohannes Volmersten de Danczik dominus Paulus Tzan de Mari meridiano de Campen Goswinus Ludekinssøne pertractauerunt negocia infrascripta consules] nuncii consulares Henninges van Putbusch de darumme bidden leet van des rikes van Denemarken vnde siner eghenen weghen vnde dorch bede willen des van Mekelenborch alse dat woruen her Vicke van Molteke vnde her Parowe dat der stede sendeboden ouer theen scolen to Denemarken to them daghe twischen des rikes rade vnde dem van Mekelenborch vruntlike middelere to wesende an beident siden uppe dat se gutliken vorscheden werden vnde de copman by sinem rechte vnde vrigheit bliuen møghe

<2>> Vortmer so scholen de suluen sendeboden spreken mit hern Henninghe van Putbusch vmme de slote uppe Schone also dat he de noch dit iar ouer inne holde van der stede weghen wo me dat also mit em bewaren kønnen dat de kopman vmbeschadet bliue vnde sines rechtes vnde vrigheit bruken moghe vnde de stede ere eghenen voghede dar to settende vnde wes dar mit vnlike scheen is dat me dar also uele vmme do alse redelik vnde moghelik sy

<3> .....

<4> Vortmer de stede de hir to samende sint ghewesen den dunket nutte wesen dat men des nicht enberen mach vnde hebbet des eendrachticlichen ouer eenghedregen men mote puntgheld nemen in allen steden to twen iaren uppe der stede behach to den kosten de to iare schuden mit den sendeboden to Denemarken vnde mit den vredecogghen de do an der zee weren ieghen de zeerøuere uthghemaket vnde dorch der koste vnde teringhe willen de me nu don mot mit den sendeboden to Denemarken uppe Fune vnde oft des not sy ok vredecogghen uth to makende teghen de zeerouere dar de suluen sendeboden des besten ane ramen scholen/ in desser wyse dat me nu to lichtmissen nu neghest tokomende upboren schal alse van dem Vlameschen punt grote enen Enghelschen penning alse gud alse dre Lubsche penninghe dat is van v Lubschen marken iii Lubsche penninghe dat schal men holden aldus alze we ghegheuen heft in der enen stad de en darf nicht gheuen in der anderen stad dar he kumpt eer he wedder uthzegheld des he enen breff bringhe van der stad dar he uthzeghelt is vnde de schipheren scholen mer half puntgheld gheuen van eren schepen ♦ Ok hebben de stede den van Rostok vnde van der Wismer des vordreghen dat se in dessen twen iaren nene wapende lude doruen uthmaken ♦ Weret auer dat ere here van Mekelenborch sik vorsonede mit dem rike to Denemarken vnde ok allike wol de zeerouere uppe der se weren so scholen se like den anderen steden don alse en toboren mach ♦ Dat wil Hartwicus bringhen to sinem vnde de van Wismer to erem rade ♦

Aa:

<5> Vortmer sint se des to rade worden dat uppe dem lande to Schone vnde in dem Schoneschen markede neen kopman van dem anderen yenighe penninghe nemen schal ofte en darf van dessem herueste neghest to komende behaluen Lubsche Wismersche Hamborgher Rostoker Sundesche Gripeswoldesche Luneborgher vnde Zoltwedelsche ♦ Vnde ghude Stetinesche penninghe mach een nemen van dem anderen we se wil ♦ Vnde desse penninghe scholen ghan van ambeghinne des Schonschen markedes went uppe dat leste also dat se neman vorsegghen schal ♦ Men ghold olde groten Enghelsche scholen ghan alse se oldinghes hebbe ghed{ae}n ♦ Vnde brachte ymand andere penninghe uppe dat land to Schone dat is beualen der stede vogheden to richtende

Bb og Ba:

<5> Vortmer vmme de munte vppe Schone schal stan alse en wart ghedreghen ouer enen iare to deme Sunde ♦ Vnde gude Stettinesche pennigh mag me nemen en van deme anderen we so wyl ♦

Aa:

<6> .....

<7> Vortmer schal nemant want edder lenwant uppe den vitten uppe Schone snyden ofte vorkopen by der elne ane in den wantboden men by stuuen vnde by repen moghen de ghenne de uppe den vitten ligghen kopen vnde vorkopen beide want vnde lenewant alse dat oldinghes ghewesen is vnde de zonebreue inne holden ♦ Ok schal nemant he sy kremer ofte schroder edder wy he sy yenighe hosen edder koghelen snyden van nyen wande to vorkopende uppe Schone

<8> Vortmer schal een iewelik man de to Schone wil vnde de dat vormach sin harnasch dar mit sik voren vnde scholen horsam vnde vnderdanich wesen eren vogheden oft des noet sy dat een iewelik by dem anderen bliue mit ghanczer vullen macht ♦ Dat harnasch scholen de voghede der stede beseen vnde we des nicht en heft de schal dat wedden vnde beteren

<9> Vortmer scholen nene strantvøgede yenighen hering køpen to yenighes kopmannes hand ofte behuf ♦ Ok schal neen kopman grønen hering hering kopen van den strantvogheden Ok scholen de Denschen vøghede nicht meer wen enen dach hebben to soltende to des kønighes behuf alse dat oldinghes ghewesen heft

<10> Vortmer schal neen Schotte Engelsch ofte Wale haring solten uppe Schone ofte solten late<n> mit sinem ghelde ok schal se neen voghet uppe siner vitten holden edder mit sik ligghen laten vnde steden en hering to soltende ♦ Were yennich voghet de hirane breke de scholde broken hebben ieghen de menen stede .l. mark suluers ♦

<11> Vortmer sint vele klaghe komen dat grot twidracht schut twischen den vischeren uppe Schone ♦ Dat scholen der stede voghede dat also vøghen dat de vischere also werden ghelecht alse se van oldinghes gheleghen hebben dat nener schelinghe meer vnder en not sy vnde dat io also hoghe bestellen dat se nene wapene vøren to der see uppe dat se sik vnderlanghes nicht nicht en slan

<12> Vortmer sint grote klaghe komen dat de kopman swarliken vorvnrechtet werd to Drelborch Vstede vnde Sommershaghen vnde des schal men spreken mit hern Anders Iacobesson dat des neen noet meer sy vnde de kopman by rechte vnde by siner vryheit blyue ♦ Werit dat des nicht enschude so scholen der stede voghede vulle macht hebben deme kopmanne dat to segghende vnde vorbedende dat he sik dar to rede vnde sin gud enwech bringhe dat he to na iar dar nicht en solte.

I det Herrens år 1377 på sankt Hans dag forsamledes de herrer rådmænd fra søstæderne i Lübeck, nemlig fra Lübeck de herrer Jakob Pleskow, Simon Swerting, Bertram Vorrad, Johan Pertzeval, Herman v. Osenbrugge og Johan Lange, fra Hamburg de herrer Ludolf Holdenstede og Kristian Ritter, fra Rostock de herrer Arnold Kröpelin og Ludvig Kruse, fra Stralsund de herrer Bertram Wulflam, Johan Ruge og Didrik Krudener, fra Wismar de herrer Henrik Wessel og Markvard Bantzekow, fra Stettin herr Markvard Vorrad, fra Greifswald herr Arnold Lange, fra Preussen fra Elbing herr Johan Volmesten, fra Danzig herr Povl Sane, fra Zuidersøen fra Kampen Goswin Luutginssen og gennemdrøftede nedenforanførte sager.

<1> For det første er man blevet enige om efter anmodning fra Henning Podebusk, der lod bede derom på Danmarks riges og sine egne vegne, og efter anmodning af ham fra Mecklenburg, således som herr Fikke v. Moltke og herr Parow fremførte det, at stædernes sendebud skal drage over til Danmark til dagtingningen mellem rigets råd og ham fra Mecklenburg, idet de skal være venskabelige mæglere til begge sider, for at de kan blive forligt i mindelighed, og for at købmanden kan forblive ved sin ret og frihed.

<2> Fremdeles skal de samme sendebud tale med herr Henning Podebusk om borgene i Skåne, således at han beholder dem endnu dette år ud på stædernes vegne, hvis man kan sikre det således med ham, at købmanden forbliver uskadt og kan nyde sin ret og frihed, og stæderne kan indsætte deres egne fogeder der, og således at man skal give så meget, som det er rimeligt og passende for, hvad der er sket der med urette.

<3> ......

<4> Fremdeles mener de stæder, der her har været sammen, at det er nyttigt, og at man ikke kan undvære det, og de er enstemmigt kommet overens om dette, at man skal kræve pundtold i alle stæder i to år efter stædernes skøn til dækning af de udgifter, der sidste år opstod i forbindelse med sendebudene til Danmark og med fredekoggerne, som dengang var på havet, udrustet mod sørøverne, og for den udgift og fortærings skyld, som man nu skal bestride i forbindelse med sendebudene til Danmark på Fyn, og hvis det bliver nødvendigt, også til at udruste fredekogger mod sørøverne, hvorom de samme sendebud skal søge at nå det bedste på den måde, at man nu til førstkommende kyndelmisse skal oppebære nemlig af et flamsk pund grot en engelsk penning så god som tre lybske penning, det vil sige af fem lybske mark tre lybske penninge; det skal man overholde således, at hvem der har erlagt i den ene stad, han behøver ikke at erlægge i den anden stad, hvortil han kommer, før han sejler ud igen, om hvilket han skal medføre brev fra den stad, hvorfra han er sejlet ud, og skipperne skal kun udrede halv pundtold af deres skibe, Desuden har stæderne tilstedet dem fra Rostock og Wismar, at de i disse to år ikke behøver at udruste nogle bevæbnede mænd. Men hvis deres herre af Mecklenburg forsoner sig med Danmarks rige, og sørøverne også ligervis er på havet, så skal de ligesom de andre stæder gøre, som det tilkommer dem. Det vil Hartvig forelægge for sit råd og de fra Wismar for deres råd.

Aa:

<5> Fremdeles er de blevet enige om, at i landet Skåne og på Skånemarkedet skal eller må ingen købmand fra dette førstkommende efterår tage imod nogen penge fra den anden, bortset fra lybske, wismarske, hamburgske, rostockske, stralsundske, greifswaldske, lüneburgske og saltwedelske. Og gode stettinske penge må den ene tage imod fra den anden, hvem der vil. Og disse penge skal have gyldighed fra begyndelsen af Skånemarkedet indtil slutningen, således at ingen skal afvise dem. Men guld, gamle groter, engelske skal have gyldighed, ligesom de har haft det fra gammel tid. Og hvis nogen bringer andre penge med til landet Skåne, det er det overladt til stædernes fogeder at træffe afgørelse om.

Bb og Ba:

<5> Fremdeles angående mønten i Skåne skal det gælde således, som man blev enige om for et år siden i Stralsund”), Og gode stettinske penge må man tage, den ene fra'den anden, hvem der vil.

Aa:

<6> ......

<7> Fremdeles skal ingen skære klæde eller lærred på feddene i Skåne eller sælge i alenmål undtagen i klædeboderne, men de, der ligger på feddene, kan købe og sælge både klæde og lærred i rester og i reb, således som det har været fra gammel tid og udsoningsbrevene indeholder. Ligeledes skal ingen, han være kræmmer eller skrædder, eller hvad han end er, skære nogle hoser eller hætter af nyt klæde og sælge dem i Skåne.

<8> Fremdeles skal enhver mand, der vil til Skåne og som formår det, føre sit harnisk med sig derhen, og de skal være lydige og underdanige over for deres fogeder, hvis det er nødvendigt, at enhver skal forblive sammen med den anden med hel fuld myndighed. Det harnisk skal stædernes fogeder besigtige, og den, der ikke har det, han skal betale bøde og mulkt for det.

<9> Fremdeles må ingen strandfogeder købe nogen sild til nogen købmands hånd eller brug. Desuden må ingen købmand købe grøn sild af strandfogederne. Ligeledes må de danske fogeder ikke have mere end een dag til at salte til kongens brug, således som det har været fra gammel tid.

<107> Fremdeles skal ingen skotte, englænder eller waliser salte eller lade salte sild i Skåne for sine penge, ej heller skal nogen foged beholde dem eller lade dem ligge med sig på sit fed og tillade dem at salte sild. Hvis nogen foged forbryder sig mod dette, han skal have forbrudt 50 mark sølv til de samlede stæder.

<117> Fremdeles er der kommet mange klager over, at der er opstået stor tvedragt mellem fiskerne i Skåne. Det skal stædernes fogeder anordne således, at fiskerne bliver anbragt, som de fra gammel tid har ligget, så at der ikke mere er nogen grund til strid imellem dem, og man skal i lige så høj grad sørge for, at de ikke fører våben på havet, for at de ikke skal slå hinanden ihjel indbyrdes.

<12> Fremdeles er der kommet høje klager over, at købmanden bliver svært forulempet i Trelleborg, Ystad og Simrishamn, og det skal man drøfte med herr Anders Jakobsen, så at der ikke mere skal være nogen grund dertil, og at købmanden skal forblive ved sin ret og frihed. Hvis det ikke sker, så skal stædernes fogeder have fuldmagt til at sige det til købmanden og befale, at han gør sig rede til - og bringer sit gods bort - at han ikke skal salte der næste år.