Henneke Olufsen af Nyborg, Berneke Skinkel af Hindsgavl og Henning Berg af Kærstrup, slotshøvedsmænd, Otto Skinkel, landsdommer på Fyn, Otto Strangesen af Tange, Tue Nielsen, Borkvard Skinkel af Rolsted og Borkvard Limbek, væbnere, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

Vi erklærer åbent over for alle nulevende og fremtidige i sandhedens navn, at vi i det Herrens år 1387 lørdag før de hellige apostle Simons og Judas' dagN har været til stede i Odense, først i Skt. Knuds, konges og martyrs, kirke og på Fyns landsting, og har set og rigtigt hørt og har samtidigt foretaget nedenstående således som vi så og hørte, at på samme dag, sted og ting til sædvanlig og passende tingtid fremmødte personligt de sekulæreN og regelbundne kirkers prælater og særligt de, der optrådte som stedfortrædere for biskoppen af OdenseN, riddere, riddermændsmændN, bønder, bymænd fra købstæderneN, samt hele fornævnte Fyns menige folk, samt også de fra Langeland og Tåsinge og adskillige flere af Danmarks riges egne, der var mødt i stor mængde, og som med enstemmigt samtykke og enslydende stemme, idet i sandhed ingen løftede sin røst derimod, velvillige modtog og antog, nemlig 'annammethen'N, og endrægtigt valgte og forsonede sig med, nemlig 'hullethe'N, den meget berømmelige frue, fru Margrete, Norges og Sveriges dronning, datter af hr. kong Valdemar og moder til hr. kong Oluf, deres og Danmarks riges sidste herrer og konger, salig ihukommelse, som deres rette frue, fyrste og hele Danmarks riges fuldmyndige rigsforstanderinde, nemlig 'foremynder'N, hvilket er påkrævet på grund af samme fornævnte fru dronnings overordentlig store fortjenester, som har vist sig i hendes oprigtige gunst, gode vilje og mangfoldige velgerninger, som alle hine bekendte, at de på mangfoldige måder havde fundet og erfaret fra hendes side, og ligeledes på grund af det nære slægtskab, eftersom de sagde, at der ikke fandtes nogen mand, som var nærmere end hun selv i slægtskabslinie af dette blod, idet de garanterede og lovede ikke at ville antage nogen herre eller fyrste eller nogen anden mand til konge eller herre, og ikke indføre nogen mand i Danmark og ikke antage nogen mand til hjælp, som på nogen måde er fjende eller vil være modstander af samme fornævnte dronning fru Margrete, og absolut ikke modtage nogen mand undtagen med samme fru dronnings fulde vilje, anmodning og råd, men at de ville forblive fast og uadskilleligt hos hende, nemlig fornævnte dronning fru Margrete, i medgang og modgang og trofast tjene hende, sådan som det sømmer sig for gode mænd over for deres frue at tjene hende trofast som deres rette konge og rette herre og aldrig at unddrage samme fornævnte dronning fru Margrete deres tjeneste og hjælp, medmindre samme fornævnte dronning fru Margrete med sin gode vilje ville sende dem alle bort fra sig til en konge, som de med oftnævnte dronning fru Margretes råd, vilje og anmodning ville vælge hver for sig med enslydende samtykke. Alt dette for- nævnte og hvad som helst af det allerede nævnte lovede endrægtigt de enkelte fornævnte prælater ved sækulæreN og regelbundne kirker, såvel de, der trådte i stedet for den fornævnte biskopN, som andre og riddere, riddermændsmændN, bønder, indbyggere i købstæderneN og ovennævnte menige folk fra Fyn, Langeland og Tåsinge i fornævnte Skt. Knuds kirke og på landstinget til passende tingtid og på fornævnte dag og sted med hænderne løftet mod det indviede brødN og med ed aflagt over de enkelte dele af det forudskikkede urokkeligt at iagttage, at det forblev gyldigt og ved magt, idet ingen indsigelse eller intet påskud kan være til hinder derfor. Alt dette fornævnte og hvert punkt deraf havde vi lovet og udført sammen med de ovennævnte mænd over for fornævnte dronning fru Margrete i alle måder som det er udtrykt oven for. Til vidnesbyrd herom (er) vore segl (hængt under dette brev). Givet ovennævnte år, dag og sted.