© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Udtog efter Aa og Ab:
Anno domini. mo. ccco. xciio uigilia Katherine ciuitates Prussie in Marienburg
<1> Czu dem ersten van der zegelacien wy man daz sulle halden hir im lande czur zee wert czu segelen/ dor vff der stete sin. daz man d{ie} lute dis landis dar inne so be sorge daz nymand segiln sal. her segile mit vloten van x schiffen. nicht min. hin vnde her wider dis iar dorch den Sund mit allirhande ghute/ wer daz breche/ her were binnen adir bussen landes gesessen. der dis landes lute ghut fůrete/ deme sal man nicht hy im lande laden keyn ghut/ wedir man noch schyf binnen v. iaren etcetera.
<2-6> .....
<7> Vortmer so hot her Euirhard Segefrid der stete voyt vff Schone dis
landis den steten vorgelegit von beuelunge der heren von Danczik daz ire aldirlute
czu Danczik der botenere gros sich dirclagen schaden der do kummet von den
heringtunnen. hering czu salczen vff Schone. ♦ Doruff sint dy stete eins worden.
daz man den von Lubek scribe. welch gebint sy halden wellen an den tunnen. der
Rostoker band. ader der
<8> Ouch daz man s{ie} bitte vmme eyne antwerte ab si daz halden vnde
vorbiten willen mit den karinen czu tragen uff Schone noch begerunge der voyte
Aldus zo hebben de gemeinnen voghede tho Valsterbode vnd tho Schonør ouer eyn gedregen (etc. = nr. 631) ♦ Dat sullen de von Danczik an dee zeestede scriuen.
<9>
<10-13> .....
I det Herrens år 1392 dagen før Katharinas dag forsamledes Preussens stæder i Marienburg, nemlig Thorn, Danzig, Elbing og Braunsberg, og gennem drøftede nedenskrevne sager.
<1> For det første om sejladsen, hvordan man skal forholde sig her i landet med at sejle på havet, derom (er) det stædernes agt, at man i dette punkt skal sørge for folk i dette land således, at ingen skal sejle, medmindre han sejler med flåder på ti skibe, ikke mindre, frem og tilbage hertil i år gennem Øresund med al slags gods. Den, der bryder det, hvad enten han bor inden for eller uden for landet, og som fører gods, der tilhører dette lands folk, ham skal man ikke her i landet laste noget gods for, hverken mand eller skib, i fem år o.s.v.
<2-6> .....
<7> Endvidere har hr. Everhard Segefrid, foged i Skåne for dette lands stæder, efter betaling fra herrerne i Danzig forelagt stæderne, at deres oldermænd for bødkerne i Danzig kraftigt klager over den skade, der kommer af sildetønderne til at salte sild i i Skåne. Derom har stæderne besluttet, at man skal skrive til dem i Lübeck, hvilket tøndemål de vil overholde for tønderne, Rostockmålet eller Kolbergmålet; hvilket de vælger, det skal de skrive til de andre stæder, der er beliggende hos dem, så at man i fællesskab bruger et og samme tøndemål, og ingen søger særlig fordel. Hvor man finder dem anderledes i Skåne, skal man brænde dem. De breve skal de i Danzig lade skrive og bede om et svar.
<8> Desuden at man skal bede dem om et svar på, om de efter begæring af fogederne i fællesskab vil overholde og forbyde at gå med kurve i Skåne, således som hr. Everhard, foged i Skåne, har bragt fogedernes begæring for stæderne med denne ordlyd: Følgende har hansefogederne i Falsterbo og i Skanør besluttet (o.s.v. = nr. 631). Det skal de i Danzig skrive til søstæderne.
<9> Hvilken mand der kommer fra landet hen til det preussiske fed og har en bod og driver et håndværk, han skal betale leje for sin bod ligesom en fisker.
<10-13> .....