DD nr. 13930121003

[1393. o. 21. januar]. 5

Højmesteren for den tyske orden giver i anledning af, at dronning Margretes udsending Johan Blome har forelagt ærkebispen af Rigas klager over den tyske ordens gren i Livland til dronningen for ham, en redegørelse til hende for ordenens stilling til sagen.

A: tabt — Aa: Königsberg Staatsarchiv (nu Berlin, Geheimes Staatsarchiv. Hauptabt. XX). Ordensfol. 2a p. 88.

Tryk: Bunge III 691 nr. 1329 (med datering: 1392?) — Napiersky, Index I 118 nr. 463 (med år 1389); Reg. Dan. nr. *3433 (med datering: før 27. juli). Dipl. Dan. ; DRB. (i oversættelse).

Brevet er indført i Ordensfol. 2a uden dateringsangivelse, men umiddelbart efter nr. 3 og 4. Det er sikkert fra omtrent samme tidspunkt, da dronningen både besvarer dette og nr. 3 under eet i sin redegørelse til højmesteren i nr. 49.

Tekst efter Aa:

Allirdurchluchtste furstinne grosmechtige gnedige frouwe ♦ Als ir Iohannes Blumen euweren getruwen diner mit euwerem briue in botschaft zcu vns gesandt hat vnd vns zcu geschreuen habt/ das wir im euwer botschaft die her von euwir wegen an vns zcu deser zcit wirbit volkomlich wellen gelouben des geruche euwir durchluchtikeit zcu wissen das wir sine rede vnd euwir botschaft demutiklich emphangen vnd ufgenomen han als das mogelich vnd billich ist vnd der vorgenante euwir dyner vns wol hat lasen vorstehn von euwern gnaden wi^e das der erczbisschoff von Rige vil vnd ofte sine botschaft hat an euch gehabt vnd ouch das her in eygener persoen selber bi^e euwern gnaden si^e gewest vnd wi^e das her groslich vnd swerlich clagit obir den gebitiger vnd den orden zcu Lyflandt vmb vil vnrecht vnd betrubnis/ die im der gebittigere vnd die gebittigere vnd der ordin zcu Lyfland zcu czien/ ♦ Ouch hat vns der vorgenante euwir bote zcu dirkennen gegebin das euwir dirluchtikeit im der clage keyn antwart geben wolde ir hette denne ouch vnser rede gehort/ vnd vnsir antwart wi^e is vmb die sache gewant were/ des wir ewir hochgeborn grosmechtikeit flizlich vnd innyklichen danken vnd wellen mit sampt vnserm ganczen ordin got vnsern herren gerne vor euch bitten/ vor euwir wolfarn vnd langis leben vnd vor die gesondheit euwirs libes vnd durch des willen das ir die warheit dirkennet/ so senden wir euwir dirluchtikeit dese ingeslossenen czedeln/ wenne ir euch die laset lesen etcetera in der euwer dirluchtikeit wol wirt vornemen vnd dirkennen wi^e die sachen zcwisschen dem erczbisschoue von Rige uff die eyne site vnd dem gebitiger vnd dem ordin zcu Lifland uff di^e andir syte steht/ vnd her komen ist/ ♦ Sunderlich hat vns euwer bote vndirricht von euwir gnade wegin/ das wir luterlich durch got tetin/ vnd eyn mitler weren czwisschen dem erczbisschoue von Rige vnd siner kirche vnd den gebitiger vnd den ordin von Lyfland vorgenant/ der botschaft wir euwern gnaden groslich danken wan wir dar inne dirkennen/ das euwer dirluchtikeit vnsers ordins ere vnd selikeit suchet vnd dar vmb frouwe allir gnedigste so bitten wir euch alze vnsern besunderen frouwen das ir nemet das loen von gote vnd das recht b{ie}tet dem vorgenanten erczbisschoff obir den gebitiger von vnd den ordin zcu Lifland bis an vns noch uswisunge der ingeslossenen copie/ ♦ Vnd wisset frouwe allir gnedigste/ is das sich der erczbisschoff von Rige vnd sin capittil vnd die kirche zcu Rige am rechte gnugen wellen lasen adir an mynne adir an fruntschaft das wir dar czu also vil thun wellen noch uswisunge der copien d<a>s her euwern gnaden noch andern fursten hern rittern vnd knechten noch nymande clagen darff das im gewalt adir vnrecht gesche adir das im nicht recht gescheen k{ue}nde also verne ab si sich am rechte gnugen wellen lasen/ vnd is ichts in vnsern landen das euwer grosmechtikeit behegelich vnd anneme were das ir vns dar vmb schriben weldet were vns eyn sunderliche froude in vnserm herczen vnd gebitet allewe<ge> zcu vns/ als zcu euwerm besundern sunderlichsten ♦ Datum. <.....>

Allerhøjeste fyrstinde, stormægtige, nådige frue.

Eftersom I har sendt Johan Blome, Eders tro tjener, som bud med Eders brev til os og har skrevet os til, at vi fuldstændigt skal tro ham vedrørende Eders budskab, som han på dette tidspunkt bringer os på Eders vegne, så skal Eders højhed nådigt vide, at vi har modtaget hans tale og Eders budskab og i ydmyghed lagt os dem på sinde, således som det er sømmeligt og billigt, og Eders fornævnte tjener har ladet os tydeligt forstå på Eders nådes vegne, hvorledes ærkebispen af Riga tit og ofte har sendt sit budskab til Eder, og også, at han i egen person selv har været hos Eders nåde, og hvorledes han stærkt og med vægt klager over ordensmesteren og ordenen i Livland på grund af megen uret og urimeligheder, som ordensmesteren og kommendatorerne og ordenen i Livland påfører ham. Endvidere har Eders fornævnte bud meddelt os, at Eders højhed ikke vilde give ham noget svar på klagen, medmindre I også havde hørt vort svar og vor tale om, hvorledes det var bevendt med sagen. Dette takker vi Eders højbårne stormægtighed flittigt og inderligt for og vil med hele vor orden gerne bede til Gud, vor Herre, for Eder, for Eders velfærd og for Eders lange liv og for Eders legemes sundhed, og vi sender Eders højhed disse indesluttede skrivelser, for at I derved erkender sandheden. Når I lader dem læse for Eder o.s.v., vil I i Eders højhed klart forstå og erkende, hvorledes sagen står og er opstået mellem ærkebispen af Riga på den ene side og ordensmesteren og ordenen i Livland på den anden side. I særdeleshed har Eders bud underrettet os på Eders nådes vegne om, at vi alene for Guds skyld skulde handle og skulde være mægler mellem ærkebispen af Riga og hans kirke og fornævnte ordensmester og ordenen i Livland. Vi takker Eders nåde af hjertet for dette budskab, da vi deri erkender, at Eders højhed har vor ordens anseelse og lykke for øje, og derfor, allernådigste frue, beder vi Eder som vor særligt bevågne frue om, at I modtager den løn fra Gud og tilbyder den fornævnte ærkebisp retslig afgørelse over ordensmesteren og ordenen i Livland her over for os i overensstemmelse med den indesluttede afskrifts vidnesbyrd. Og I skal vide, allernådigste frue, at hvis ærkebispen af Riga og hans kapitel og kirken i Riga vil stille sig tilfreds med den retslige afgørelse eller med forlig eller afgørelse i venskab, vil vi gøre så meget dertil efter afskriftens vidnesbyrd, at han ikke har grund til at beklage sig over for Eders nåde eller andre fyrster, herrer, riddere og væbnere eller over for nogen, (nemlig over), at der er sket overgreb eller uret mod ham, eller at der ikke kunde ske ham ret, såfremt de vil stillle sig tilfreds med en retslig afgørelse. Og hvis der i vore områder er noget, som det vilde være Eders stormægtighed behageligt og kært at skrive til os om, så vilde dette være os en særlig glæde i vort hjerte, og byd altid over os som over Eders ganske særligt udvalgte. Givet.