Til de omsigtsfulde mænd af stor anseelse, de herrer borgmestre og rådmænd i de preu ke stæder, vore venner o.s.v..

Med efter ønske om held oprigtig venskabelig kærlighed og tjenstvillighed (tilforn).

Gode, kære venner. Vi har modtaget og klart forstået Eders brev, der blandt andre sager indeholder (meddelelsen om), at Eders rådsudsendinge, der senest var til møde i LübeckN, har underrettet Eder om, at stæderne har besluttet at udlægge forsvarsstyrken mod sørøverne på havet, og at det forekom Eder tilrådeligt, at stæderne forinden skulde forenes og slutte forbund. Derfor er det vort inderlige ønske, at I, hæderlige mænd, nøje skal vide, at hansekøbmanden på grund af ufred og ubehagelige tildragelser til søs i lange tider har befundet sig i stor nød og (lidt) uudholdelige skader og stadig udsættes derfor, og skulde det i længden forblive i den tilstandN, frygter vi, at det vilde være til hansekøbmandens evige fordærv. Derfor har stæderne efter omhyggelig betragtning af den nødsituation, som det fælles gods og købmanden befinder sig i, vedtaget forsvarsstyrken på havet og som krav i retsgyldig nød. Og vi kan ikke vælge nogen bedre måde at standse en sådan nød og et sådant fordærv på end som stæderne har besluttet i overensstemmelse med recessens indhold. Derfor synes vi ikke, at der er behov for nogen sammenslutning eller noget forbund mellem stæderne forinden; thi skulde sammenslutningen ske forinden, så vilde det efter vor mening kræve en ny forsamling af stæderne, hvilket imidlertid på grund af den korte tid ikke så godt lader sig gøre, og vi ynes heller ikke, at forsamlingen er nødvendig, eftersom der, som I selv godt ved, allerede er fastsat et møde, der om kort tid skal holdes med dronningen, nemlig på sankt Hans dag førstkommende midsommer, for almenvellets skyld og med samtykke fra Eders udsendinge, der har været medansvarlige forN, at mødet er fastsat, således som vi har erfaret. På dette foranskrevne møde vil de fra Lübeck og vi og stæderne i al almindelighed have deres befuld mægtigede rådsudsendinge (til stede), og vi beder Eder om, at I ikke undlader at have Eders folk til stede dér med fuldmagt. Dér vil stæderne rejse alvorlige krav om erstatning over for dronningen for hver enkelts tab og skade, der er forvoldt af riget. Og da kan stæderne rette sig efter ordlyden af hendes svar; thi vi håber, at dronningen bestemt vil vise ret og rimelighed. Skulde det imidlertid ikke ske, og hun vilde modsætte sig ret og rimelighed, så skal stædernes høvedsmænd tale mere indgående med Eders folk om forbundet. Og det forekommer os at være passende og ikke forkert eller betænkeligt at pålægge høvedsmændene dette; thi de er rådsudsendinge, og stæderne har altid fastholdt, at deres udsendinge har båret byrden ved store, vigtige sager. Derfor finder vi, at man godt kan pålægge stædernes høvedsmænd dette. Derfor beder vi Eder, kære venner, om, at I ikke trækker Eder ud af forsvarsstyrken, men overholder det, således som recessen foreskriver; thi de fra Lübeck og vi og stæderne i al almindelighed vil overholde det således. Og skulde det ske, at I trak Eder ud af forsvarsstyrken, hvad vi dog ikke håber, så vilde det være til skade for hansekøbmanden. Hvad I agter at gøre i denne sag, det beder vi Eder om at skrive os et venligt svar på med dette nærværende bud. Fremdeles anmoder I indtrængende om, at vi skriver til dem i Lübeck angående silden. Derom har vi allerede sendt vore breveN til dem, og (således) opfyldt Eders indtrængende ønske i denne sag. Må den Højeste værdiges at bevare Eder, ansete mænd, lykkeligt i et langt liv ved godt helbred. Skrevet på onsdagen efter søndagen CantateN under vort sekret.

Rådmændene i Stralsund, Eders oprigtige (sender) dette).