Tekst og udgave
forrige næste

Tekst efter Aa:

Circumspectis magne honorificencie uiris dominis proconsulibus consulibusque ciuitatum Prussie nostris amicis etcetera. ♦ Cum sinceritate amica<bilis> dilectionis et complacencie salubrem ad optatum. ♦ Løueliken leuen vrunde ♦ Iuwen bref hebbe wi vntfanghen vnde wol vornomen ynneholdende manck anderen reden. wo iuwe radessendeboden de lest t{ue} Lubeke t{ue} daghe weren iuw des berichter hebben. dat de stede der were vp de zerouere hebben gheramed in de zee tu leggende vnde iuw ratzam duchte dat sik de stede tu voren vorenighen vnde vorbinden/ ♦ Des vorm{ue}de wy iuwe erbarcheit wol tu wetende dat de ghemene kopman van vnvredes vnde mystaldicheit weghen der z{ee} in groter bezwaringe vnde vndrechtliken schaden t{ue} langhen tiden heft geseten vnde dar noch ane z{ie}t/ vnde in deme stade †dat† alzo de lenghe thu bliuende/ vruchte wy dat yd were des ghemenen kopmans ewighe vorderf/ dar vmme zo hebben de stede mit zorchuoldigher betrachtinge vp de notlicheit» des gemenen gudes vnde des kopmans vnde van eschinge rechter noot der were tu der ze wart geramet/ vnde alsulker bezwaringe vnde vorderues en wandel tu hebbende dar kone wy nynen beteren wegh thu kesen wen alze de stede des na inholdinge des recessus gheramet hebben. ♦ Dar vmme duncket vns nyner vore<n>inge edder vorbindinge der stede tu voren beh{ue}ff wesen/ wente scholde de vore<n>inge t{ue} voren scheen. dat eschede na vnseme dunckende ene nye vorgaderinge der stede/ des doch vmme kørte willen der tid nicht wol steit t{ue} dunde vnde duncket vns ook dat der vorgaderinge neen noot sy na deme alze gy zuluen wol weten/ dat alrede een dagh vpnomen is mit der koningynnen kortliken t{ue} holdende alze t{ue} sunte Iohannis daghe t{ue} middensomere negest t{ue} komende vmme des ghemenen besten willen/ vnde mit vulbord iuwer sendeboden/ de sik des. dat de dach begrepen is hebben gemechtighed alze wy vornomen hebben. ♦ Vp welken vorscreuen dagh de van Lubeke vnde wy vnde de stede meenliken ere vulmechtigen radesboden hebben willen/ vnde bidden iuw dat gi des nicht en laten gy en hebben dar mede de iuwen by mit vuller macht/ dar willen de stede thu der koninghynnen draplike maninghe d{ue}n vmme enes ysliken ghebrek vnde schaden de vt deme rike scheen is/ ♦ Vnde na lude eres antwordes zo moghen sik de stede denne richten. wente wi hopen dat sik de koninginne wol tu redelcheit gheue/ were ouer dat des nicht en scheghe vnde ze sik redelcheit wolde weren/ dat denne de<r> stede houetlude mit den iuwen vmme de voreninghe d{uv}peliker spreken. ♦ Vnde dat vp de houetlude t{ue} leggende duncket vns bequeme vnde nicht zwar noch twiuelaftich wesen/ wente ze radessendeboden sint/ vnde yd yewerlde manck den steden alzo geholden is/ dat ere sendeboden de last groter wichtigher sake ghedreghen hebben/ dar vmme duncket vns dat m{ee} der stede hos uetlude dar mede wol belasten moghe. ♦ Hir vmme bidde wy iuw leuen vrunde dat gi iuw nicht af een theen van der were vnde id holden alze dat recessum utwised/ wente de van Lubeke wy vnde de stede meenliken id alzo holden willen/ ♦ Vnde were dat gi iuw van der were tøghen des wi doch nicht en hopen dat were t{ue} v{oe}rvanghe dem ghemenen kopmanne. ♦ Wes iuwe wille hir ane is t{ue} d{ue}nde des bidde wi iuwe vruntlike antworde vns t{ue} scriuende by dessem yeghenwordighen boden/ ♦ Vortmer alze gi begheren vmme den heringe den van Lubeke tu scriuende/ des hebbe wi en dar vmme alrede ghesant/ vnse breue. vnde iuwe begheringe dar ane vorvullet. ♦ Altissimus uestras dignetur honorificencias longeua sospitate f<e>liciter conseruare/ ♦ Scriptum quarta feria post dominicam Cantate nostro sub secreto

Consules Stralessundenses uestri sinceri hec.

Til de omsigtsfulde mænd af stor anseelse, de herrer borgmestre og rådmænd i de preu ke stæder, vore venner o.s.v..

Med efter ønske om held oprigtig venskabelig kærlighed og tjenstvillighed (tilforn).

Gode, kære venner. Vi har modtaget og klart forstået Eders brev, der blandt andre sager indeholder (meddelelsen om), at Eders rådsudsendinge, der senest var til møde i Lübeck, har underrettet Eder om, at stæderne har besluttet at udlægge forsvarsstyrken mod sørøverne på havet, og at det forekom Eder tilrådeligt, at stæderne forinden skulde forenes og slutte forbund. Derfor er det vort inderlige ønske, at I, hæderlige mænd, nøje skal vide, at hansekøbmanden på grund af ufred og ubehagelige tildragelser til søs i lange tider har befundet sig i stor nød og (lidt) uudholdelige skader og stadig udsættes derfor, og skulde det i længden forblive i den tilstand, frygter vi, at det vilde være til hansekøbmandens evige fordærv. Derfor har stæderne efter omhyggelig betragtning af den nødsituation, som det fælles gods og købmanden befinder sig i, vedtaget forsvarsstyrken på havet og som krav i retsgyldig nød. Og vi kan ikke vælge nogen bedre måde at standse en sådan nød og et sådant fordærv på end som stæderne har besluttet i overensstemmelse med recessens indhold. Derfor synes vi ikke, at der er behov for nogen sammenslutning eller noget forbund mellem stæderne forinden; thi skulde sammenslutningen ske forinden, så vilde det efter vor mening kræve en ny forsamling af stæderne, hvilket imidlertid på grund af den korte tid ikke så godt lader sig gøre, og vi ynes heller ikke, at forsamlingen er nødvendig, eftersom der, som I selv godt ved, allerede er fastsat et møde, der om kort tid skal holdes med dronningen, nemlig på sankt Hans dag førstkommende midsommer, for almenvellets skyld og med samtykke fra Eders udsendinge, der har været medansvarlige for, at mødet er fastsat, således som vi har erfaret. På dette foranskrevne møde vil de fra Lübeck og vi og stæderne i al almindelighed have deres befuld mægtigede rådsudsendinge (til stede), og vi beder Eder om, at I ikke undlader at have Eders folk til stede dér med fuldmagt. Dér vil stæderne rejse alvorlige krav om erstatning over for dronningen for hver enkelts tab og skade, der er forvoldt af riget. Og da kan stæderne rette sig efter ordlyden af hendes svar; thi vi håber, at dronningen bestemt vil vise ret og rimelighed. Skulde det imidlertid ikke ske, og hun vilde modsætte sig ret og rimelighed, så skal stædernes høvedsmænd tale mere indgående med Eders folk om forbundet. Og det forekommer os at være passende og ikke forkert eller betænkeligt at pålægge høvedsmændene dette; thi de er rådsudsendinge, og stæderne har altid fastholdt, at deres udsendinge har båret byrden ved store, vigtige sager. Derfor finder vi, at man godt kan pålægge stædernes høvedsmænd dette. Derfor beder vi Eder, kære venner, om, at I ikke trækker Eder ud af forsvarsstyrken, men overholder det, således som recessen foreskriver; thi de fra Lübeck og vi og stæderne i al almindelighed vil overholde det således. Og skulde det ske, at I trak Eder ud af forsvarsstyrken, hvad vi dog ikke håber, så vilde det være til skade for hansekøbmanden. Hvad I agter at gøre i denne sag, det beder vi Eder om at skrive os et venligt svar på med dette nærværende bud. Fremdeles anmoder I indtrængende om, at vi skriver til dem i Lübeck angående silden. Derom har vi allerede sendt vore breve til dem, og (således) opfyldt Eders indtrængende ønske i denne sag. Må den Højeste værdiges at bevare Eder, ansete mænd, lykkeligt i et langt liv ved godt helbred. Skrevet på onsdagen efter søndagen Cantate under vort sekret.

Rådmændene i Stralsund, Eders oprigtige (sender) dette).